Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 GRATIS!  LÆS DET NYE "GRAVIDA" GRATIS

Læs den nye udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig med alt om den positive graviditet og fødsel. Læs det gratis her
De første 7 dage De første 7 dage

Den første uge med din baby er noget helt specielt.
 17654 

Dag 1

Dette er den første dag i dit barns liv. Forhåbentlig har du haft en god fødselsoplevelse. Uanset hvordan fødslen går, er det resultatet der tæller: Du har forhåbentlig fået et sundt og raskt barn, og I har det begge godt.

Hvis du føder dit barn på et sygehus eller på en fødeklinik, kan du stort set selv vælge, hvor længe du vil blive. Det er ikke ualmindeligt, at fleregangsfødende allerede efter nogle få timer kan tage hjem, men førstegangsfødende bliver typisk på fødestedet i 3-5 dage efter. Længden af opholdet afhænger naturligvis af, hvordan mor og barn har det.

Brug denne tid på at lære dit barn at kende, mens andre sørger for alle de praktiske gøremål som f.eks. madlavning og rengøring. Opholdet giver dig samtidig lejlighed til at få besvaret alle dine spørgsmål om amning, bleskift, badning etc. Hvis du vælger at føde dit barn hjemme hos dig selv, er det en god idé at gøre brug af eventuelle tilbud om besøg af jordemoder eller sundhedsplejerske.

Dag 2

Hvis du har lyst til at få besøg, så husk at gøre dine gæster opmærksom på, når du bliver træt, og bed dem om at gå, hvis de ikke gør det af sig selv. Det er anstrengende at føde, og selvom du selvfølgelig meget gerne vil vise dit dejlige barn frem, har du brug for alt den hvile du kan få, specielt når du føler dig træt. Samtidig anbefales det, at besøgende vasker deres hænder, før de rører ved barnet for at undgå, at barnet unødigt udsættes for bakterier.

Det er ikke usædvandligt, at du som nybagt mor er øm efter fødslen, især hvis du er blevet klippet eller er bristet, hvis barnet er blevet taget med tang eller sugekop, eller hvis der har været foretaget anden indgriben i forbindelse med fødslen. Prøv dog at gå lidt omkring, for let motion vil hjælpe dig med at komme dig efter fødslen og hele hurtigere.

Det er også en god idé at få en til at hjælpe dig i bad. Du vil nemlig føle dig meget bedre tilpas, når du er blevet vasket og føler dig ren. Hvis dit mellemkød er meget ømt at sidde på, så spørg efter en pude med form som en badering, som kan mindske den ubehagelige fornemmelse ved at sidde ned. En anden metode til at lindre disse smerter er ved at bedøve din bagdel med isposer, før du sætter dig ned.

Hvis du ammer, har du allerede nu colostrum (råmælk) i dine bryster til at ernære din baby. Dette "flydende guld" er rigt på antistoffer og er tilstrækkelig næring til din baby, indtil den rigtige mælk løber til. Dette sker som regel 3-5 dage efter fødslen alt afhængig af, hvor meget du ammer. Hvis du er på hospitalet, er det lettere at amme, hvis du har barnet inde på stuen hele tiden. Hvis dette ikke er muligt, så spørg personalet, om de ikke vil bringe babyen ind til dig, så snart den viser tegn på at være sulten f.eks. ved at græde.

Det er vigtigt, at barnet i de 2 første måneder ikke får mælk på flaske, samtidig med at du ammer, fordi barnet skal bruge en anden sutteteknik, når det sutter på flaske, end når det bliver ammet. At skulle lære begge sutteteknikker med det samme kan forvirre barnet, og da det er lettere for barnet at få mælk ud af en flaske, kan dette medføre problemer med at få barnet til at amme. Hvis du oplever problemer med at få barnet lagt til, eller hvis du ikke ved hvilken stilling, du skal anbringe barnet i for at få det til selv at tage imod brystet eller lignende problemer, kan du spørge personalet, som vil være dig behjælpelig med at besvare dine spørgsmål og løse eventuelle problemer. Personalet er professionelle indenfor disse områder og har set disse ting mange gange før, og de er derfor en rigtig god hjælp at have.

Dag 3

Hvis du ikke har født hjemme eller ambulant, kan du på nuværende tidspunkt blive udskrevet fra hospitalet eller fødeklinikken. Før du bliver udskrevet skal du dog huske at udfylde nogle papirer (blandt andet dit barns fødselsattest).

På nuværende tidspunkt har dit barn formentlig gennemgået en række forskellige tests og undersøgelser. Blandt de mest almindelige er sølvnitratdråber i øjnene efter fødslen og et skud K-vitamin. Nogle af disse procedurer er ren rutine, mens andre er valgfrie.

På trods af den ofte kaotiske stemning på hospitalet, er du formentlig allerede igang med at knytte stærke bånd til dit barn. Det er en anderledes form for kærlighed, end du før har oplevet, og hvis denne helt specielle følelse endnu ikke er opstået, skal du ikke fortvivle. Du har masser af tid til at knytte dette særlige bånd til dit barn.

Dag 4

Gråd er som regel det sidste tegn på, at dit barn er sultent. Dit barn vil ofte give dig nogle hentydninger, før det beklager sig ved at vræle. Her er nogle tegn, som du bør være opmærksom på:

• Søgerefleksen (barnet smasker, laver suttebevægelser og åbner munden, som om det søger efter noget).

• Barnet tager hænderne eller andre ting indenfor rækkevide op til munden eller i munden.

• Grynten.

• Barnet forsøger at vende sig ind mod brystet, når det bliver holdt.

Mælken begynder formentlig at løbe til i dag, hvis dette ikke allerede er sket. Tidspunktet hvor mælken løber til afhænger af, hvor ofte du har ammet i de første 3 dage. Mælken løber tidligere til, hvis du i de første dage har lagt din barn til hver gang, det har vist tegn på sult, eller hvis dit barn er meget træt med ca. 2-3 timers mellemrum. Mange nybagte mødre er på dette tidspunkt bange for ikke at producere mælk nok. Når mælken først løber til, fyldes brysterne, og kombinationen af dine fyldte bryster, hævet væv omkring brysterne og øget blodcirkulation til brysterne gør det muligt for dig at mætte selv trillinger ved amning.

Dag 5

De fleste førstegangsfødende bliver udskrevet 5 dage efter fødslen. Men du kan sagtens blive på sygehuset i længere tid, hvis du endnu ikke føler dig helt tryg ved tanken om at skulle være alene med den lille ny. Du bliver ikke smidt ud!

Dag 5 er som regel også dagen, hvor der bliver taget en lille blodprøve fra barnets hæl (den såkaldte PKU-test). Denne test tages for at undersøge barnet for Føllings syndrom og medfødt myxødem. Føllings syndrom medfører, at barnet ikke er i stand til at omsætte visse æggehvidestoffer og derfor skal have en livsvarig diætbehandling. Myxødem er en stofskiftesygdom, der kræver medicinsk behandling.

Du har måske lagt mærke til, at børnelægen eller jordemoderen testede dit barns reflekser umiddelbart efter fødslen. Disse reflekser viser, at barnets nervesystem fungerer korrekt. Reflekserne kan du også selv observere i dagene efter fødslen.

Søgerefleksen: Når du stryger dit barn forsigtigt på kinden, vil barnet vende hovedet i retning mod din finger med åben mund parat til at spise.

Forskrækkelsesrefleksen: Høje lyde og hurtige bevægelser kan få dit barn til at strække arme og ben ud og derefter trække dem tilbage ind til kroppen. Nogle babyer praktiserer endda også denne refleks i søvne.

Griberefleksen: Denne refleks bemærker de fleste forældre med det samme. Hvis du placerer en finger i barnets håndflade, vil det gribe om din finger med en utrolig styrke. Grebet er faktisk så stærkt, at det ofte kan bære hele babyens vægt (dette skal du naturligvis ikke forsøge at teste).

På 5. dagen efter fødslen vil barnet som regel have afføring for første gang. Denne første afføring kaldes meconium. Selvom denne grøn/sorte tjærelignende afføring kan se lidt ulækker ud, skal du være taknemmelig over, at den kommer. Dit barn har opbevaret dette affaldsprodukt i indvoldene, mens det lå inde i livmoderen. Hvis barnet ikke afsondrer meconium, kan det blandt andet være tegn på, at det har tarmproblemer. Efter et stykke tid bliver dit barns afføring mere normal. Flaskebørns afføring er blød og leragtig, mens babyer der bliver ammet får en tynd (ikke flydende), gullig og sødlugtende afføring.

Dag 6

På dette tidspunkt kan dit barn kan få hvide bumselignende prikker i hovedet. Dette er formentlig miliaria. Miliaria ser ud som små bumser, der er hvide i midten, og de opstår ofte omkring næsen. Disse bumser er ganske normale og går væk af sig selv, uden at nogen form for behandling er nødvendig. Miliaria opstår, fordi barnets svedkirtler endnu ikke er fuldt udviklede.

Hvis barnets hud er gullig, kan det være tegn på, at barnet har gulsot. Dette fænomen skyldes en stor forekomst af det gule pigment bilirubin i blodet, der stammer fra nedbrydelsen af gamle røde blodlegemer. Denne nedbrydelse og dannelsen af bilirubin er helt normal. Gulsot ses som regel ikke hos voksne, fordi leveren nedbryder pigmentet. Men hos nogle nyfødte er det nødvendige enzym i leveren, der nedbryder bilirubin, endnu ikke fuldt udviklet.

Dag 7

Idag er din baby 1 uge gammel. På nuværende tidspunkt bør barnets vægt ligge på nogenlunde samme niveau som ved fødslen. Hvis du ammer dit barn, er det normalt, at du får ømme brystvorter. Den bedste måde at undgå dette er ved at sørge for at lægge barnet rigtigt til brystet.

21-12-2000

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Fejl koster nyfødte livet

Nye regler kan koste nyfødte livet

Nyfødte indlægges på grund af underernæring

4 nyfødte døde på grund af farlig sonde

Stor succes med nedkøling af nyfødte

Nyfødte sendes hurtigere hjem

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

nyfødt

Læs meget mere om kost og ernæring, udvikling og babys ve og vel:

Baby









Læs den nyeste udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig, med alt om den positive graviditet og fødsel.

 Gravida





Læs den nyeste udgave af magasinet MIN BABY - et GRATIS magasin til dig, med alt om det bedste vi har!

 Min Baby





Læs GRATIS magasiner: GRAVIDA om den positive graviditet, MIN BABY om småbørn fra 0-3 år og DIT BARN om de skønne unger fra 3-6 år.

 Lifemags





Læs den nyeste udgave af DIT BARN - et GRATIS magasin til dig, med alt om de skønne unger.

 Dit Barn






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2025

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook