Barnedåb I Danmark har barnedåb været en tradition siden middelalderen.
6003
I Danmark har barnedåb været almindelig kirkelig praksis siden middelalderen.
Ved dåben optages barnet i den kristne menighed og som medlem af den danske Folkekirke. Medlemskabet giver adgang til præstelig betjening ved kirkelige handlinger.
Hvis man ikke ønsker at døbe barnet, skal det være navngivet, inden det er fyldt et halvt år. Navngivningen finder sted hos kordegnen eller præsten i det sogn, man tilhører.
Dåben foregår normalt i forbindelse med søndagens almindelige gudstjeneste, og selve dåbshandlingen følger et fast ritual.
Dåben overværes af fadderne, som foruden at være dåbsvidner også har til opgave at sørge for barnets opdragelse i den kristne tro, hvis forældrene dør.
Den, der bærer barnet, kaldes gudmoder eller gudfader. Hvervet er ærefuldt, og det forventes, at denne person følger barnets opvækst med særlig opmærksomhed.
Hjemmedåb uden præstens medvirken kan finde sted, hvis der er fare for barnets liv.
Den lange hvide dåbskjole med tilhørende hue har været tradition siden 1700-tallet. Den lyserøde eller lyseblå pynt for henholdsvis piger og drenge er kommet til senere.
I mange familier er der tradition for, at dåbskjolen går i arv. Efter dåben broderes barnets navn på kjolen som symbol på, at barnet er optaget i slægten.
Efter dåben samles familie og venner til dåbsfest. Festen, der som regel foregår i hjemmet, varer oftest til først på aftenen og er mere afdæmpet send mange af de øvrige af livets fester. Under middagen er det almindeligt med både taler og sange.
Dåbsgaverne består traditionelt af smykker, sølvbestik og lignende, men også tøj, bøger og legetøj ses efterhånden på gavebordet.
Relaterede artikler
© 1999-2025