Skrevet af Malene
Vi har en søn på 2½ år. Da han blev døbt, blev vi også gift. Men det, der var det sjove ved det var, at ingen vidste det ud over præsten og min mødregruppe.
Da præsten kom, og vil skulle aftale barnedåben, siger han til os, at han kan se, at vi ikke er gift. Åh nej, tænkte vi. Begynder han nu også. Det var jo det, at hele vores familie havde puklet på - nok mest for en fests skyld.
Nå, men det var nu ikke så "ondt" ment af præsten. Han forklarede os, hvor dårligt stillet man er, når man ikke er gift. Nå, men vi fik aftalt barnedåben, og da præsten gik, så sagde han, at vi jo kunne tænke over det med brylluppet.
Vi snakkede lidt frem og tilbage om det og blev så enige om, at vi kun inviterede til barnedåb, og at det skulle være en søndag, og ingen skulle vide, at vi skulle giftes.
Jeg ville ikke være hvid brud, og vi synes heller ikke, vi lige ville fyre 60-70.000 kroner af på et kæmpe bryllup, så vi fik ringet til præsten og fik det hele planlagt. Præsten synes dog, at vi skulle sige det til nogen, så vi kunne få ris uden for kirken - så den opgave blev alle mine veninder fra mødregruppen sat til.
Da dagen oprindte, blev Magnus døbt, og da alle troede, at nu var vi færdige, så sagde præsten: "Her ville vi normalt afslutte med en udgangsbøn, men det bliver lidt forsinket i dag, da Malene og René har inviteret til bryllup". Det kan nok være, at der blev stille i kirken.
Kordegnen kom med en brudebuket, som min mand havde bestilt. Alle blev vildt overraskede, og vi havde en dejlig dag. Hjemme havde vi fået mad udefra, så det hele var klar, da vi kom tilbage.
Og da vi kun havde inviteret til barnedåb, var der ingen, der kom med store forventninger om et kæmpe gilde. Og det blev - som planen var - Magnus' dag og ikke vores.
Heldigvis blev ingen af vores forældre skuffet over, at vi valgte at gøre det sådan. Men det var en overraskelse, som alle stadig taler om.
05-06-2002
|
Relaterede artikler
© 1999-2025