Store forskelle i brugen af fødselshjælp Personalets holdninger og kulturen på den enkelte afdeling afgør hvilken fødselshjælp, der tilbydes, og det betyder store forskelle afdelingerne i mellem.
2942
Personalets holdninger og kulturen på den enkelte afdeling afgør hvilken fødselshjælp, der tilbydes, og det betyder himmelvide forskelle afdelingerne i mellem.
Størst er forskellen på pudendusblokader, som er en bedøvelse i bunden af skeden, der virker i hele bækkenbunden. Eksempelvis gives pudendusblokader til 50 procent af alle fødende i Herning, mens bedøvelsen kun anvendes til 3 procent af fødslerne i Hjørring.
Også anvendelsen af ve-stimulerende drop, lattergas og sugekop er der betragtelige forskelle på. På mange afdelinger gives lattergas til en tredjedel af de fødende kvinder, mens Horsens Sygehus helt har afskaffet lattergas og i stedet for bruger akupunktur.
Susanne Houd er rektor på Jordemoderskolen i København og har tidligere lavet lignende undersøgelser af forskellene mellem fødselsafdelingerne. Hun mener, at forklaringen skal findes på den enkelte afdeling.
"Der er jo ikke to fødsler, der er ens, og det er den enkelte jordemoder og lægens holdninger og oplevelser, der er afgørende for, hvordan forløbet bliver. Hvis man har haft en elendig oplevelse på et tidspunkt, så kommer det til at farve ens handlingsmønster meget. Det er meget menneskeligt, men passer sjældent med det forskningen anbefaler", siger hun.
Susanne Houd har været jordemoder i 35 år og ved, hvor meget tidligere oplevelser kan betyde. På en tidligere arbejdsplads brugte fødeafdelingen elektronisk ve- og hjertelydsmåler på trods af, at forskning viser, at det ikke virker.
Variationer mellem de enkelte fødeafdelinger kan ikke undgås. Ifølge Susanne Houd er Danmark dog så homogent et land, at der ikke burde være store forskelle. Der findes ingen fornuftig begrundelse for, at alle kan få lov til at føde i vand på nogle afdelinger, mens muligheden slet ikke eksisterer på andre. På samme måde er det med indgrebene.
"Der er et eller andet helt galt, hvis der er store forskelle mellem antallet af kejsersnit. Det er kun rimeligt at bruge kejsersnit i visse situationer, og ifølge WHO er alt over 15 procent for meget i en rask befolkning. I Danmark ligger gennemsnittet på 14-15 procent, men der er et pres for, at kejsersnit skal være noget, man kan få, hvis man vil. Men alle indgreb har jo bivirkninger, og derfor bør man bestræbe sig på ikke at have for mange", siger hun.
Det er ikke fordi der ikke er fælles retningslinier på området. Dem har Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) udstukket, men de ser altså ikke ud til at blive fulgt.
Ifølge Dagens Medicin har hverken Sundhedstyrelsen eller DSOG tænkt sig at gøre noget ved problemet. De beklager, at afdelingerne ikke følger retningslinierne, men kan ikke diktere, hvad den enkelte afdeling skal gøre.
I Sundhedsstyrelsen erkender man, at det er meget svært at ændre praksis. De store forskelle skyldes de enkelte fagpersoners holdning til tingene, og de kan være svære at ændre, fordi mange ikke er enige i dokumentationen.
Så stor er forskellen
Tallene viser udvalgte kommuners anvendelse af smertelindring og fødselsindgreb.
Relaterede artikler
© 1999-2020