Kære Anja.
Med hensyn til sproget er det fint med tegnefilm. Det er dog en ensom og ikke nødvendigvis stimulerende situation.
Skal I stimulere hendes sprog, så hun begynder at sige sætninger, er det langt bedre, at I sidder med hende på skødet og læser billedbøger sammen.
Peg på de enkelte ting, dyr m.m. og digt en historie. Gentag få ord ad gangen. Gentag dem flere gange. Få hende til at gentage ordene, fortælle en lille historie for jer o.l.
Hendes adfærd med at kaste sig på gulvet og skrige har sandsynligvis intet med mellemørebetændelsen at gøre. Det er et tilfældigt sammenfald, tror jeg.
Hun har til gengæld oplevet, at når hun gør det, får hun belønning i form af megen opmærksomhed og slik m.m.
I skal i stedet tage hende op og sidde med hende på skødet. Holde hende fast, til hun falder til ro. Tal beroligende til hende. Ikke belønne hende på andre måder.
Hun kommer i konflikt med sig selv, når hun får disse anfald. Børn i den alder kan ikke finde ud af, hvad de vil. De siger nej og mener ja, men magter ikke at ændre deres ønske.
Som I rigtigt beskriver, er hun i den alder, hvor hendes selvstændige jeg skal udvikles. Derfor har hun brug for en kærlig men også fast hånd til at lede hende på vej.
At tage hende på skødet og holde hende fast giver hende tryghed og får hende til ro. Prøv det. Jeg vil tro, det er med succes.
Karin Holm
Karin er uddannet som sygeplejerske og videreuddannet som både sundhedsplejerske og jordemoder. Karin har desuden en bachelor i psykologi fra Københavns Universitet.
Relaterede brevkassesvar
© 1999-2020