Feber Feber er et symptom og ikke en sygdom. Feber er kroppens naturlige reaktion på infektioner.
13342
Dit barn har feber i forbindelse med en sygdom. Feber er et symptom og ikke en sygdom. Feber er kroppens naturlige reaktion på infektioner. Dit barn har feber, hvis dets temperatur måler over 38,5°C i enden eller i munden.
Symptomer
Børn med feber får det som regel dårligere efterhånden som deres temperatur stiger. Hvis dit barn viser et eller flere af følgende symptomer, kan det være tegn på, at det har feber:
• Dit barn er ikke så aktivt eller snakkesalig som det plejer at være.
• Dit barn er mere nervøst, mindre sulten og mere tørstig.
• Dit barn føles meget varmt.
Behandling
Ikke alle febersygdomme kan behandles direkte med medicin. Hvis dit barn har feber på grund af en virus, kan det bedste middel ofte være feberreducerende medicin samt tid.
Der er flere ting du kan gøre for at gøre det mere behageligt for dit barn, indtil feberen forsvinder:
• Giv dit barn noget let tøj på, der ikke er for varmt.
• Prøv at få dit barn til at drikke rigeligt med væske såsom juice, sodavand eller saftevand.
• Med accept fra din læge kan du give dit barn feberreducerende medicin. NB! kontakt altid lægen inden du giver dit barn medicin.
• Giv dit barn et bad i lunkent vand og skyl barnet med en kølig svamp. Tag barnet op af badet med det samme, hvis det begynder at ryste.
Søg omgående læge hvis:
• Dit barn er mindre end 2 måneder gammelt.
• Feberen overstiger 40,6°C.
• Dit barn græder og ikke er til at trøste.
• Dit barn er svært at vække.
• Barnets nakke er stiv.
• Dit barn får krampetrækninger.
• Dit barn har lilla pletter på huden.
• Dit barn har svært ved at trække vejret (også efter du har prøvet at pudse barnets næse).
• Dit barn har svært ved at synke noget, eller hvis det savler mere end normalt.
• Dit barn ser meget sygt ud.
Søg læge inden for 24 timer hvis:
• Dit barn er 2-4 måneder gammelt.
• Feberen er mellem 40 og 40,6°C (specielt hvis barnet er yngre end 2 år).
• Dit barn har ondt når det tisser.
• Dit barn har haft feber i mere end 24 timer uden synlig grund.
Søg læge i konsulationstiden hvis:
• Dit barn har haft feber i mere end 72 timer.
• Feberen forsvinder i mere end 24 timer og derefter vender tilbage.