Forældre får frit valg af daginstitution Forældre vil få mulighed for at få passet deres børn i en anden kommune, end den de bor i.
2346
Om et år vil forældre få mulighed for at få passet deres børn i en anden kommune, end den de bor i.
Det vil lette dagligdagen for blandt andre de forældre, der har langt til arbejde og svært ved både at passe arbejdet og nå at aflevere og hente børnene. De vil i stedet kunne vælge at få børnene passet tæt på arbejdspladsen.
Forældre, der bor tæt på en kommunegrænse, kan bruge det frie valg til at få børnene passet i nabokommunen, hvis den kan tilbyde pasning tættere på hjemmet end forældrenes egen kommune.
Socialminister Henriette Kjær (K) fremsætter lovforslaget i slutningen af januar 2003 og har sendt et udkast til høring hos blandt andre kommunerne og de ansattes faglige organisationer.
Det økonomiske mellemværende mellem kommunerne klares ved, at forældrenes hjemkommune betaler et tilskud til den kommune, hvor barnet bliver passet, der svarer til det tilskud, som hjemkommunen betaler til børnepasning i sine egne tilbud.