Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 NYT!  LÆS DET NYE "MIN BABY" GRATIS

Læs den nye udgave af MIN BABY - et GRATIS magasin til dig med alt om det bedste vi har. Læs det gratis her
Der er stadig phthalater i badebassiner Der er stadig phthalater i badebassiner

Miljømyndighederne har forbudt phthalater i badebassiner, men flere legetøjsbutikker overholder ikke forbuddet.
 8191 

Miljømyndighederne har forbudt badebassiner blødgjort med phthalater fra 1. januar 2003. Det drejer sig indtil videre kun om bassiner til små børn mellem 0 og 3 år.

Men det forbud har forhandlerne tilsyneladenmde overset, for produkterne findes stadig på hylderne. Det viste stikprøver foretaget af Forbrugerinformationen i uge 6 og 7 i 2003.

I de besøgte forretninger i Toys'R Us og BR Legetøj fandt Forbrugerinformationen flere oppustelige baby-badebassiner fremstillet af PVC (vinyl).

PVC blødgøres for det meste med phthalater, som udgør op til 30% af produktet. Phthalater har vist sig hormonforstyrrende og kræftfremkaldende i dyreforsøg. De er ikke bundet i PVC'en, men afgives til omgivelserne.

Især små børn anses for at være sårbare over for påvirkningen fra stofferne, og produkterne til 0-3 årige er nu forbudt, fordi små børn typisk sutter eller bider i legetøjet.

Efter henvendelse fra Forbrugerinformationen har firmaet Top Toy, som står bag BR Legetøj og Toys'R Us, nu valgt at fjerne produkterne, oplyser sikkerhedschef Jon Vastrup.

"Vi har manglet retningslinjer fra Miljøstyrelsen for præcis hvilke bassiner, der blev omfattet af forbuddet. De er nu kommet. Men det er klart vores fejl, at de helt små bassiner stadig kan købes i butikkerne, for dem vidste vi godt ville blive omfattet", beklager han.

Jon Vastrup understreger, at hvis man har købt et lille bassin i perioden fra 1. januar 2003 i den tro, at det var phthalat-frit, kan man levere det tilbage og få pengene retur - også selv om pakken har været åben, og varen har været i brug.

Større bassiner med phthalater lovlige

Badebassiner beregnet til børn over 3 år må stadig indeholde phthalater. Dog skal det nu fremgå, at børn under 3 år ikke må bade i dem. Sådan en skelnen er svær at håndtere for forbrugerne, vurderer Malene Teller Blume fra Forbrugerinformationen.

"Små børn bader jo sammen med større søskende eller mor og far, fordi det er for risikabelt at lade mindre børn sidde selv i bassinet. Derfor vil netop større bassiner være et oplagt valg for børnefamilierne, så det er en meget upraktisk skelnen", mener hun.

Miljøministeriets retningslinjer for hvornår et badebassin er omfattet af forbuddet er netop blevet offentliggjort:

• Badebassiner med en diameter eller diagonal over 100 cm eller en mulig vanddybde over 20 cm henvender sig til børn over 3 år og må godt indeholde phthalater.

• Hvis dele på et større bassin (f.eks. "badeland") er beregnet til børn under 3 år, så er hele badelandet omfattet af forbuddet mod phthalater.

• Hvis markedsføringen af bassinet henvender sig til børn under 3 år, er det omfattet af forbuddet. F.eks. kan det fremgå af beskrivelser og billeder på emballagen eller i forbindelse med særskilt reklamering for produktet, at produktet henvender sig til børn under 3 år (i tilbudsaviser og lignende).

Miljøstyrelsen vil altså kunne foretage en konkret vurdering og tage højde for både markedsføringen og størrelsen af badebassinet.

Der findes alternativer

Der findes alternativer til badebassiner med phthalater. Det fremgår af en liste, som Informationscenteret Miljø og Sundhed har offentliggjort. I almindelige legetøjsbutikker kan man ofte købe bassiner i hård plast støbt i polyethylen (PE), som er et mere miljøskånsomt materiale.

Baderinge og badevinger må stadig indeholde phthalater

Indtil 1. januar 2004 er det lovligt at sælge badevinger, badeveste og baderinge, som indeholder phthalater. Undtagelsen fra forbuddet mod phthalater i produkter til småbørn er forlænget med 1 år med den begrundelse, at der ikke findes alternativer til f.eks. oppustelige badevinger uden phthalater.

Gode råd til forbrugeren

• Spørg i butikken, hvad bassinet er lavet af. Det kan være svært at gennemskue, om et bassin er fremstillet af PVC, som også kaldes vinyl og polyvinylchlorid. Som regel indeholder PVC-bassiner phthalater.

• Oppustelige badebassiner med diameter over 100 cm må gerne indeholde phthalater, små bassiner må ikke.

• Bassiner af PVC med et lavt indhold af phthalater findes, men det fremgår ikke af varedeklarationen.

• Badebassiner uden phthalater findes bl.a. som "hårde" plastbassiner og sandkasser.

• Når badebassiner og badeudstyr af PVC kasseres, bør det afleveres som miljøfarligt affald.

Kilde: Forbrugerinformationen

08-03-2003

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Den personlige sut

Pas på skadelig kemi i autostole

Hormonforstyrrende stoffer i brystmælk

Babyer tygger i farlig kemi

Pas på gift i vuggestuens legetøj

Isterningebakken er uegnet til babymad

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

phthalater

badebassin

Læs meget mere om kost og ernæring, udvikling og babys ve og vel:

Baby











 Lifemags







 Lifemags







 Lifemags







 Lifemags






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2025

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook