Isterningebakken er uegnet til babymad Du kan ikke være sikker på at undgå skadelige stoffer, hvis isterningebakken bruges til at fryse andet end vand.
10920
Det er praktisk at bruge isterningebakken som form til at fryse små portioner hjemmelavet babymad. Men ifølge farmaceut Bente Fabech fra Fødevarestyrelsens afdeling for kemiske forureninger er det en dårlig idé.
Isterningebakker og poser er nemlig kun godkendt til opbevaring af frossent vand, og hvis de bruges til andet, risikerer man, at der frigives skadelige stoffer som for eksmepel phtalater, der mistænkes for at være hormonforstyrrende.
"Bruger man dem til noget, der er varmt, surt eller fedtholdig, er der en risiko for, at der bliver udtrukket stoffer, som det ikke er meningen, man skal have i maden", siger Bente Fabech.
Opbevarer man allerede babys mad i isterningebakker, er der dog ingen grund til panik, da det ikke er sikkert, at bakkerne udskiller skadelige stoffer.