Forebyg allergi fra fødslen Du kan forebygge allergi ved f.eks. at undgå allergifremkaldende stoffer, men det kræver en særlig indsats.
7313
Forebyggelse betyder, at du forsøger at undgå det, som gør dig syg, at du styrker dit helbred eller indretter dit liv, så du føler dig sund og rask.
Du kan forebygge allergi ved f.eks. at undgå allergifremkaldende stoffer, men det kræver en særlig indsats.
For at udvikle allergi skal dit barn udsættes for et allergen. Allergener er stoffer, der fremkalder allergi. Dyrehår og husstøvmider er eksempler på allergener.
Allergi kan udvikles, hvis dit barn udsættes for allergener tidligt i livet. Det har også stor betydning i hvor lang tid, dit barn udsættes for allergener.
Er dit barn først allergisk over for ét allergen, er der øget risiko for at udvikle allergi over for andre allergener.
Selv om du gør en indsats for at nedsætte mængden af allergifremkaldende stoffer i hjemmet, kan dit barn godt få allergi, men du nedsætter risikoen, når du og din familie følger de enkle råd i denne artikel.
Du kan forebygge allergi, hvis du:
• Ammer dit barn de første 4 måneder og gerne længere.
• Har et godt indeklima i boligen.
• Har et røgfrit miljø.
• Undgår dyrehår.
Mad til småbørn
0-4 måneder:
Modermælk er den bedste ernæring, du kan tilbyde dit barn de første 4 måneder og gerne længere. Det er vigtigt for alle børn, men det er særligt vigtigt, hvis dit barn har risiko for at få allergi.
Modermælk beskytter til en vis grad dit barn mod allergi. I de første 4 måneder bør du ikke give anden mad end modermælk eller modermælkserstatning. Dit barn har ikke brug for andet. Undersøgelser har vist, at børn med høj risiko for at få allergi kan udvikle børneeksem, hvis de får mos eller anden fast føde i den periode.
Hvis dit barn har risiko får at få allergi, og du ikke kan amme, skal barnet have dokumenteret hypoallergen modermælkserstatning som f.eks. Nutramigen eller Profylac de første 4 måneder.
Disse modermælkserstatninger købes på apoteket og er dyere end de almindelige modermælkserstatninger, man køber i supermarkedet. Du kan søge socialforvaltningen om tilskud til merudgifter, hvis din læge dokumenterer, at dit barn har høj risiko for at få allergi. Tal med din sagsbehandler.
4-7 måneder:
Efter de første 4 måneder kan alle børn få almindelig modermælkserstatning, mælk og mos. Også de børn, der har høj risiko for at få allergi. Start med små mængder for at se, og barnet kan tåle den nye kost.
Her er nogle forslag:
• Start med noget, der smager neutralt. Det kan f.eks. være vælling, grød lavet på f.eks. hirse, ris, majs eller kartoffelmos. Når barnet har vænnet sig til det, kan du give det kogte mosede grøntsager og frugt.
• Vælling og grød skal du lave på mælk eller modermælkserstatning. Grød og mos skal du tilsætte 1 teskefuld fedtstof med top, så grøden indeholder nok energi. Det er vigtigt, at børn under 3 år får fedt nok, så de har energi til at vokse.
• Børn fra 4 måneders alderen kan følge de normale retningslinier vedrørende kost til spædbørn jvf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for spædbarnsernæring 1998.
• Fisk, æg, kød og citrusfrugter kan du begynde at give ved 6-7 måneders alderen.
8-10 måneder:
De fleste børn er nu i stand til at tygge maden, men det kan tage nogen tid, før barnet vænner sig til konsistens og smag. Du kan nu forsøge at give barnet brødsnitter og mindre findelt mad.
• Mælkeprodukter herunder modermælkserstatning, yoghurt og sødmælk bør tilsammen ligge på 1/2 til 3/4 liter om dagen.
• Modermælkserstatning er tilsat jern. Får dit barn ammemælk, komælk og andre mælkeprodukter, skal du give det ekstra jern. Desuden skal du give dit barn vitamindråber/vitaminpiller dagligt i de doser, lægen eller sundhedsplejersken anbefaler.
Fra 1-års alderen kan dit barn gå over til at spise det samme som resten af familien.
Smag og behag
Forældre kan have mange forestillinger om sund kost til deres små børn. De fleste forældre finder ud af, at deres barn selv har både vilje og smag for, hvad det har lyst til at spise. Du hverken må eller kan tvinge dit barn til at spise den mad, du ønsker. Du kan tilbyde den kost, du mener er bedst for dit barn. Mere kan du ikke gøre.
Diæt eller ej
Mange forældre mener, at kosten er skyld i, at deres barn får allergi. Det er imidlertid sjældent tilfældet. Hvis du er i tvivl, om dit barn er allergisk over for noget i kosten, skal du tale med din læge, før du selv begynder at udelade noget fra kosten. Hvis du sammen med lægen finder ud af, at dit barn skal på diæt, skal du observere, om der sker en bedring. Måske finder I ud af, at dit barn har allergi over for noget i kosten. Så skal du kun undlade at give barnet det, der giver symptomer. Det er også vigtigt, at lægens råd vedrørende varigheden af diæten overholdes. Det er vigtigt, at barnet ikke sættes på en unødvendig diæt, der omfatter flere fødevarer, end barnet er allergisk over for. Det er også vigtigt, at lægens råd vedrørende varighed af diæten overholdes.
Vejledning fra læge og diætist
Du skal have vejledning fra læge og diætist, hvis dit barn skal på diæt. Der er ikke nogen nedre aldersgrænse for, hvornår et barn skal/kan testes for allergi. Det afgørende er barnets symptomer og symptomernes sværhedsgrad. Hvis barnet har vedvarende symptomer (f.eks. børneeksem), som ikke forsvinder spontant i perioder eller på normal behandling, bør barnet undersøges for allergi.
Ved børneeksem påvises der i langt de fleste tilfælde ikke nogen fødevareallergi som årsag til forværring af eksemet. Kun i de tilfælde, hvor der er vedvarende børneeksem, påvises der hos nogle fødevareallergi. Ved børneeksem finder man i langt de fleste tilfælde ikke nogen årsag.
Hvis barnet ikke får konstateret allergi over for nogle madvarer, kan du gøre meget skade ved at udelade forskellige madvarer fra dit barns kost. Barnet kan komme i underskud af livsnødvendige næringsstoffer. Udelader du f.eks. mælkeprodukter, kan barnet få kalkmangel. Kalk er vigtigt for barnets vækst.
Der er meget i vores omgivelser, der kan forværre allergi. Det er sjældent kosten. Børn, der har allergi over for mad, reagerer som regel på komælk, og de fleste tåler komælk igen efter 3-års alderen. En del børn har allergi over for æg, fisk, kornprodukter og soya.
Tal altid med din læge, inden du igen prøver at give dit barn mælk eller andet, barnet er allergisk over for.
Indeklima
De fleste mennesker opholder sig meget inden døre. Derfor er det vigtigt, at vi skaber et godt indeklima. Undersøgelser tyder på, at du kan forebygge, at dit barn får allergi, hvis du allerede fra barnet er spæd prøver at nedsætte antallet af allergener f.eks. fra husstøvmider og dyrehår.
I vore boliger kommer de vigtigste allergener fra husstøvmider, pelsdyr og skimmelsvampe. Husstøvmiden skaber store problemer. Den er lille, kun ca. 0,3 mm. Den kan ikke stikke og bide, men den og dens afføring kan give allergi med symptomer som astma, allergisk snue, og den kan forværre børneeksem. Husstøvmiden elsker høj luftfugtighed og varme. Den lever af hudskæl fra mennesker og dyr, og sengen er det sted, den trives bedst.
Dit barn tilbringer mange timer i sin seng og barnevogn. Derfor er det vigtigt, at du først og fremmest gør en indsats i soverummet, så du mindsker antallet af mider. Derefter kan du eventuelt gå i gang med de øvrige rum.
Sådan nedsætter du antallet af husstøvmider
• Frem for alt skal du lufte godt ud 2-3 gange om dagen med gennemtræk i 10 minutter. Husstøvmider dør ved en relativ lav luftfugtighed på 45% og derunder.
• Barnesengen skal have lamelbund, så madrassen kan ånde og ben, så du kan gøre rent under sengen. Det kan anbefales at købe ny dyne og madras til dit barn.
• Du skal vaske sengetøj ca. hver 14. dag samt vaske dyner og puder 4-6 gange om året ved 60 grader. Husstøvmiden overlever ikke så høj temperatur.
• Husstøvmiderne gemmer sig i gulvtæppet, hvorfor det er tilrådeligt at have glatte gulve, der er lette at vaske. Det gælder især barnets soverum.
Skimmelsvampe
Stoffer fra skimmelsvampe findes i luften både ude og inde og kan give allergi. Et fugtigt indeklima er god grobund for skimmelsvampe. Svampene kan gro flere steder f.eks. på fugtigt træværk, fugtige vindueskarme og vægge. Der kan også være skimmelsvampe på potteplantejord, pejsebrænde eller mugne fødevarer. Fugt på dobbeltruder eller termoruder tyder på for høj luftfugtighed, hvilket kan give grobund for skimmelsvampe. Mug og skjolder i vinduesrammer samt indelukket, fugtig og jordslået lugt er tegn på, at der vokser skimmelsvampe. Det er vigtigt, at du lufter godt ud 2-3 gange dagligt med gennemtræk, så luftfugtigheden falder.
Hvor kommer fugten fra?
Mange boliger er i dag meget tætte, fordi vi vil spare på varmen. Det betyder, at fugten ikke kan komme ud. Når du laver mad, bader, vasker gulve og lignende, bliver der dannet en masse fugt. Du udskiller selv ca. 1 liter fugt i døgnet som sved og vand i udåndingsluft.
Gode råd til at undgå fugt
• Når du laver mad, er det en god idé at lægge låg på gryderne og bruge emhætte. Så mindsker du fugtafgivelsen.
• Når du bader, skal du lufte godt ud bagefter.
• Hæng ikke vådt tøj til tørre inden døre.
Kæledyr
Små børn og pelsdyr er som regel ikke nogen god kombination. Børn kan udvikle allergi, hvis de tidligt deler bolig med et pelsdyr. Børn er mest følsomme, hvis de udsættes for allergener i deres første leveår. Derfor er det bedst, at der ikke er nogen kæledyr i huset.
Hvis du ønsker at have hund, kat eller andre kæledyr, skal du helt undgå, at dyrene kommer i barnets værelse, seng og barnevogn samt de steder, hvor barnet i øvrigt opholder sig mest. Alle hunderacer afgiver allergener, også de korthårede.
Du kan sagtens gå på besøg, hvor der er pelsdyr, hvis dit barn ingen symptomer har. Det er i barnets hjem og især på barnets værelse, det er vigtigt at tage størst hensyn.
Hvad med rengøring?
Du skal gøre almindeligt grundigt rent én gang om ugen og gerne med åbne vinduer på grund af støv og fugt. Der er ingen undersøgelser, der tyder på, at overdreven rengøring flere gange om ugen nedsætter antallet af husstøvmider. Tværtimod hvirvler du unødigt meget støv op.
Passiv rygning
Rygning er et stort problem for indeklimaet både i dagplejen og i hjemmet. Problemet ved passiv rygning er ikke kun det almindelige ubehag som hoste og svien i øjnene, men også at det giver risiko for, at børn udvikler sygdomme som astma og allergi.
Hvad gør passiv rygning ved dit barn?
Tobaksrøg har flere forskellige negative effekter:
• Røger irriterer luftvejsslimhinden hos dit barn, så allergifremkaldende stoffer lettere trænger ind.
• Røgen kan tænkes at virke direkte på de allergene stoffer, så de bliver mere aktive.
• Røgen påvirker sandsynligvis immunsystemet og måske allerede hos fosteret.
• Røgen nedsætter lungefunktionen hos dit barn.
Allergiske sygdomme forbundet med rygning
Når du udsætter dit barn for passiv rygning, øger du samtidig risikoen for, at barnet får allergi og udvikler astmatisk bronkitis og astma. Risikoen forøger du med op til 50%, når du ryger. Hvis dit barn allerede har astma, forværrer passiv rygning sygdommen med flere anfald til følge, mere astmamedicin og nedsat lungefunktion.
Selv små mængder røg kan give et astmabarn akut astmaanfald. Børn med høfeber og helårssnue får det også værre med deres allergi, når de er sammen med rygere. Børn med børneeksem får hyppigere astma, hvis den nærmeste kontaktperson ryger.
Hvor stort er problemet?
Passiv rygning er et stort problem, som mange børn tidligt udsættes for. 66% af alle danske spædbørn er udsat for passiv rygning enten i dagpasningen eller i hjemmet. Ammebørn får også deres del, da koncentrationen af nikotin bliver 10 gange større i modermælk, når moderen ryger lige før hun ammer. Passiv rygning skader også det ufødte barn og gør det sandsynligvis mere modtagelig for allergier.
Du kan gøre noget
Det mest effektive, du kan gøre for at beskytte dit barn mod røgens skadelige virkninger, er selvfølgelig at lade være med at ryge og bede andre om at lade være, når dit barn er til stede.
Undersøgelser viser, at det nytter at sætte forbruget ned. Jo flere cigaretter der bliver røget, jo flere anfald får børn med astma og astmatisk bronkitis. Hvis du ikke er indstillet på at holde op med at ryge, må du have nogle huskeregler for øje:
• Ryg aldrig i barnets soverum, eller hvor barnet opholder sig.
• Luft ud i rummet, hvor der ryges.
• Ryg aldrig mens du ammer eller lige før amning.
• Tilstræb at ryge udendørs også i frostvejr.
• Forsøg at ryge mindre.
Udeklima
Det er ikke bare inde i vores bolig, der er allergifremkaldende stoffer. De findes også udenfor.
Pollen
Pollen er blomsterstøv fra planter, og det er pollen fra birk, græs og gråbynke, som hyppigst giver allergi. Børn med arvelig betinget risiko for at få allergi, og som fødes lige før pollensæsonen, får oftere pollenallergi end børn født i oktober/november.
Forurening
Flere børn får pollenallergi i byerne end på landet, selv om der er flere pollen på landet. En forklaring kan være, at luften er mere forurenet i byerne, og at det svækker børns modstandskraft, så de lettere får allergi.
Luftforurening i sig selv giver ikke allergi, men måske giver det en øget følsomhed i luftvejene. I byerne giver biler og busser det største bidrag til luftforurening og især biler, der kører på diesel.
Hvad kan symptomerne på allergi være?
De mest almindelige allergiske symptomer hos børn fra 0-1 år er:
• Børneeksem.
• Diarré.
• Kolik.
• Opkastning.
• Astmatisk bronkitis.
Hvis disse symptomer optræder alene, drejer det sig sjældent om allergi. Hvis der er 2 eller flere symptomer, eller hvis det drejer sig om vedvarende svære symptomer, er der større sandsynlighed for, at det kan dreje sig om allergi. I sidstnævnte tilfælde skal barnet undersøges af lægen.
Når dit barn skal i dagpleje eller vuggestue
Mens du havde barselsorlov, kunne du i mange tilfælde selv bestemme, hvad dit barn skulle udsættes for. Måske skal dit barn passes i vuggestue eller dagpleje, når det er omkring et halvt år gammelt.
Det kan være, du er en af de mange der føler, at det er en svær overgang, fordi dagpasningen måske ikke er så lydhør over for dig, som du synes, de burde være i forhold til at forebygge allergi.
Indeklimaproblemer er noget, du kan være med til at gøre opmærksom på. Husk også at være positiv i forhold til andre ting, der foregår i vuggestuen eller dagplejen. Det gør samarbejdet bedre, også omkring allergiproblemerne.
Måske er der dyr i dit barns dagpasning. Det kan være et problem, hvis dit barn er disponeret for at få allergi, eller i det hele taget, hvis du foretrækker, at dit barn skal opholde sig et sted uden dyr. Det er vigtigt, at dyrene ikke opholder sig sammen med børnene.
Du kan komme ud for, at der ryges i dagpasningen, så dit barn bliver udsat for passiv rygning. Det er et stort problem. Hvis du får tilbudt dagpasning, hvor der bliver røget i det rum, børnene opholder sig, kan du gå til kommunen og klage. Det er ikke sikkert, at de kan skaffe dig en ny pasningsordning i første omgang, men du må ikke give op.
Relaterede artikler
© 1999-2025