Stor gevinst ved scanning af alle gravide Hvis man kombinerer scanning af fosterets nakkefold med en blodprøve fra den gravide, vil 91% af alle tilfælde af mongolisme kunne opdages.
4171
Der vil blive født betydeligt færre mongolbørn, hvis alle gravide tilbydes en scanning. En ny undersøgelse fra Københavns Amt viser, at hvis scanninger af fosterets nakkefold kombineres med en blodprøve fra den gravide, vil 91 procent af alle tilfælde af mongolisme opdages.
Undersøgelsen omfatter 10.000 gravide, som gennem de seneste 3 år er blevet ultralydsscannet. Skanningerne afslørede 75 procent af tilfældene af mongolisme (Downs syndrom), oplyser læge Karen Wøjdemann fra Hvidovre Hospital, der har stået for undersøgelsen i forbindelse en ph.d. afhandling.
Omkring to tredjedele af kvinderne fik desuden taget en blodprøve, der kan vise andre tegn på mongolisme. Kombineres de to former, opdages 91 procent af tilfældene.
Metoden indebærer, at der udføres langt færre moderkage- og fostervandsprøver, som begge indebærer risiko for en ufrivillig spontan abort.