Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 GRATIS!  LÆS DET NYE "GRAVIDA" GRATIS

Læs den nye udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig med alt om den positive graviditet og fødsel. Læs det gratis her
Akupunktur sparer gravide for sygedage Akupunktur sparer gravide for sygedage

Akupunktur burde også omfatte behandling af graviditetsgener, der ellers ikke kan afhjælpes men koster sygedage.
 4751 

Marianne Bonde Carnera er ikke i tvivl; hvis hun ikke regelmæssigt havde fået akupunktur mod kvalme under sin graviditet, var hun ikke sluppet med de forholdsvis få sygemeldinger, det trods alt beløb sig til. Hun blev dog helt friholdt fra at have nattevagter som læge på Amtssygehuset i Glostrup, hvor hun arbejdede, inden hun gik på barsel.

"I de værste perioder kom jeg på fødeafdelingen på Frederiksberg Hospital tre gange om ugen. Akupunkturen virkede efter et par timer og betød, at jeg kunne have en tålelig hverdag i en periode derefter", siger Marianne Bonde Carnera.

Akupunktur har især en kendt effekt på graviditetskvalme, bækkenløsning, karpaltunnelsyndrom, lændesmerter, hudkløe, hæmorroider, hovedpine, migræne, iskias og ødemer.

Frederiksberg Hospital har siden 1998 haft et fast tilbud om akupunktur som blandt andet smertelindring under fødslen, og samtlige jordemødre på fødeafdelingen har gennemgået et femdages kursus i obstetrisk akupunktur.

Jordemoder Eileen Spellerberg så imidlertid gerne, at der kom mere fokus på hvordan akupunktur også kan lette livet for gravide. Hun har netop fået offentliggjort en artikel i Ugeskrift for Læger om, hvordan 691 kvinder og 23 af afdelingens jordemødre vurderede brugen af akupunktur under især fødsler, men også i forbindelse med graviditetsgener.

"Normalt er medierne mest interesseret i akupunktur i forbindelse med smerter, blod og fødsler. Det er imidlertid langt mindre kendt, at vi også har nogle redskaber, der kan hjælpe gravide af med gener, der ellers ikke findes nogen behandling for. Og som i mange tilfælde betyder, at de må sygemelde sig fra deres arbejde", konstaterer hun.

"Det er frustrerende, at vi faktisk kunne tilbyde disse kvinder noget mere end den gængse symptombehandling - men at vi desværre ikke har kapacitet til det. Det rygtedes jo ude i byen, at man kan få hjælp her, og det har betydet, at vi sommetider har behandlet kvinder, der slet ikke skal føde på Frederiksberg Hospital", siger jordemoder Dorte Bertelsen.

I modsætning til under en fødsel, hvor virkningen typisk indtræder prompte, kan det være svært altid at dokumentere om lindringen af graviditetsubehag sker spontant eller som resultat af akupunkturen.

Kilde: Tidsskrift for Jordemødre

27-05-2003

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Indkøbsguide: Behandlere

Sygefravær blandt gravide skal kortlægges

Fødslen af mit andet barn - endnu et mirakel

At blive mor efter at have mistet

Akupunktur hjælper fødende kvinder

Mine op- og nedture som ung mor

Da William kom til verden

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

akupunktur

sygemelding

Læs meget mere om at være gravid og alt hvad det indebærer for dig og dit kommende barn:

Graviditet









Læs GRATIS magasiner: GRAVIDA om den positive graviditet, MIN BABY om småbørn fra 0-3 år og DIT BARN om de skønne unger fra 3-6 år.

 Lifemags





Læs den nyeste udgave af DIT BARN - et GRATIS magasin til dig, med alt om de skønne unger.

 Dit Barn





På Babysutten.dk hjælper vi dig med at finde en personlig gave. En gave der er en glæde at give og en glæde at modtage. Kom ind og se vores store udvalg af sutter med navn, sengetøj med navn og mange andre personlige babyting.

 Babysutten.dk





Vi er eksperter i privat pasning og tilbyder erfarne børnepassere til familier, som I en periode kan have svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Vi kan også passe børnene, hvis I skal til fest, eller bare har brug for en aften uden børn.

 PVB Pædagogisk Vikarbureau






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2025

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook