Endelig kom Marcus til verden Birgit havde veer i mange timer, før Marcus kom til verden. Men det var det hele værd.
3840
Skrevet af Birgit
Jeg havde været til scanning for at få fastslået min termin, og jeg fik at vide, at jeg havde termin den 14/8-2003. Jeg havde haft en meget nem graviditet og havde ikke haft en eneste sygedag.
Jeg var til jordemoder tirsdag den 5/8-2003, og hun sendte mig over på sygehuset for at få kørt en strimmel. Alting så fint ud. Jeg havde utrolig mange plukkeveer og fik at vide, at jeg nok snart ville gå i fødsel.
Onsdag havde jeg igen en masse plukkeveer, og jeg sov ikke særlig godt om natten.
Torsdag begyndte jeg så at få rigtige veer. De var uregelmæssige og forsvandt indimellem. Jeg ringede ind på sygehuset men fik at vide, at jeg skulle blive hjemme. Jeg sov meget dårligt den nat.
Da jeg vågnede fredag morgen, var veerne væk. Men de kom så igen omkring middagstid. De blev kraftigere hen på eftermiddagen, og sidst på eftermiddagen ringede jeg så til sygehuset. Jeg fik at vide, at jeg skulle komme derind og blive undersøgt.
Jeg fik kørt en strimmel, og alt så fint ud. Jeg havde kun åbnet mig 1 cm. Dersom jeg var meget træt, fik jeg noget til at tage smerten og en sovepille, og så fik jeg lov at sove et par timer derinde. Derefter måtte jeg tage hjem. Jeg fik noget smertestillende, som jeg skulle tage før sengetid, men det virkede ikke rigtig, så jeg sov næsten ikke den nat.
Lørdag havde veerne tiltaget, og vi tog igen ind på sygehuset. Der blev kørt en strimmel, og alt så fint ud. Jeg havde kun udvidet mig en halv centimeter fra igår. Jeg fik at vide, at hvis det ikke var fordi, at de havde så travlt, ville de godt have sat fødslen i gang. Jeg fik noget smertestillende og måtte igen tage hjem. Det virkede heller ikke denne her gang, og atter måtte jeg igennem en lang og smertefuld nat.
Søndag var veerne så slemme, at jeg hverken kunne sidde eller ligge. Jeg gik rundt hele tiden. Jeg var også i badekar meget af tiden, da det lindrede lidt. Jeg ringede ind på sygehuset men fik at vide, at jeg skulle blive hjemme, da veerne ikke var hyppige nok (ca. 5 minutter mellem med 45 sekunders varighed).
Hen på aftenen tog vi ind på sygehuset, da jeg simpelthen ikke kunne holde det ud længere. Jeg fik kørt en strimmel, og alt var igen fint. Jeg havde kun åbnet mig ½ cm siden igår. Jordemoderen jeg snakkede med ville ikke sætte fødslen i gang, og jeg måtte atter engang vende snuden hjem med mine smertestillende piller, som ikke virkede.
Natten mellem søndag og mandag var simpelthen forfærdelig. Jeg vadede rundt hele natten og græd det meste af tiden. Jeg var i badekar kl. 3.00. Jeg sov overhovedet ikke den nat.
Min kæreste var taget på arbejde om mandagen, for han kunne simpelthen ikke holde til at være hjemme ved mig. Kl. 13.00 ringede jeg til ham, at han skulle komme hjem. Vi kørte ind på sygehuset kl. 14.00. Vandet gik, da jeg blev undersøgt. Jeg havde åbnet mig knap 5 cm, og nu skulle vi bare vente på, at jeg åbnede mig mere. Jeg fik nogle varmepuder til mine lår og min ryg, og det hjalp faktisk rigtig meget.
På et tidspunkt kunne jeg slet ikke holde veerne ud i ryggen og fik noget bedøvelse (saltvandsindsprøjtninger). Det hjalp med det samme. Da jeg ikke rigtig udvidede mig mere, fik jeg til sidst lagt drop. Det virkede med det samme.
Nu husker jeg ikke så meget mere af fødslen, da jeg var totalt udmattet efter flere døgn uden søvn. Da jeg heller ikke havde ret mange kræfter tilbage, endte det med, at han blev taget med sugekop. Men han var lille og fin. Han vejede 3.000 gram og målte 49 cm. Han fik navnet Marcus, som betyder "den stridbare".
Marcus blev født mandag den 11/8-2003 kl. 21.11 efter MANGE timer med veer. Men det var det hele værd...
Relaterede artikler
© 1999-2025