Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 NYT!  LÆS DET NYE "MIN BABY" GRATIS

Læs den nye udgave af MIN BABY - et GRATIS magasin til dig med alt om det bedste vi har. Læs det gratis her
Jul med baby (12-18 måneder) Jul med baby (12-18 måneder)

Din baby er stadig for lille til at forstå, hvad julen drejer sig om, men det er ikke for tidligt at starte jeres egne juletraditioner.
 5784 

I denne alder forstår din baby en hel del mere, end han giver udtryk for. Han er selvfølgelig stadig for lille til at forstå, hvad julen drejer sig om, men det er ikke for tidligt at starte jeres egne juletraditioner. Din baby er stor nok til at få glæde af en tur ud i byen og se på julelys, kigge på levende lys, hygge sig med højtlæsning fra en juleeventyrbog og lytte til julens musik.

Hvis du har planer om at tage dit barn med ud at møde julemanden, så brug lidt tid på at forklare, hvem julemanden er (selvfølgelig vil et 18 måneder gammelt barn forstå mere af det end et 1-årigt barn). Vis dit barn, hvordan julemanden ser ud ved at vise ham billeder fra bøgerne. Lad være med at tvinge dit barn til at sidde på skødet af julemanden, hvis han ikke har lyst. Der bliver masser af muligheder for at fotografere dit barn med julemanden i de kommende år.

Det er også sæson for hysteriske anfald. Ved denne alder er dit barns evne til at forstå, hvad der sker omkring ham, bedre udviklet end hans evne til at kommunikere, hvilket uværgerligt vil resultere i frustrationer og sammenbrud, når du ikke reagerer overfor hans ønsker og behov. Du bør overveje at lade dit barn blive hjemme med en babysitter eller i vuggestuen, mens du gør dine juleindkøb, hvis du vil undgå et hysterisk anfald midt på et overfyldt offentligt sted.

Fra 12-18 måneders alderen vil dit barn teste dig ved enhver given lejlighed. Hvis du siger "nej", når han f.eks. prøver at række ud efter gryden med varm glögg, så vil han stoppe op og se på dit ansigt – måske endda ryste på hovedet for at vise, at han ved, hvad "nej" betyder, men han vil også teste din reaktion på sin opførsel ved at gøre det igen. Det kan være et godt år at holde julen hjemme hos jer, hvor du har mere kontrol over omgivelserne.

Det er let at forglemme sig midt i juleriet, men husk alligevel på, at alt for mange fremmede ansigter, steder og lyde kan overstimulere selv den mest selskabssyge pusling. Læg mærke til dit barns signaler. Læg ham i seng, når du ser de umiskendelige tegn på træthed (når han begynder at rykke i sine ører, gnide øjnene og bliver sur og utilpas). Hvis dit barn går amok i tide og utide, er det nok på høje tid, at du giver ham et pusterum fra al festivitasen. Tag ham med afsides og læs en bog for ham eller leg stille med ham, indtil han er faldet til ro igen.

Når man bryder en babys rutine, er det i sig selv årsagen til mange af de problemer, der kan opstå i løbet af julen. Når det overhovedet er muligt, bør du derfor forsøge at fastholde de daglige rutiner så meget som muligt. Læg ham til at sove på de sædvanlige tider – uanset hvor I er. Ellers risikerer du at skulle bruge resten af dagen på at berolige et overtræt barn.

På julerejse med baby

At rejse med en pusling kan være en stor udfordring. Bare tanken om at skulle holde styr på en lille flyvsk unge, der har krudt i rumpen, gennem overfyldte stormagasiner eller lufthavne, er nok til at afvise enhver tanke om at rejse fra de fleste forældres vildeste fantasi. Hvis du skal have babyen med i løbet af julen, er der nogle ting, du bør være opmærksom på:

At rejse (også at gå på juleindkøb) kan forstyrre et lille barns følelse af sikkerhed og rutine, isæt hvis det er til et sted, babyen ikke kender, eller hvis det indebærer møde med en masse fremmede mennesker. Du bør varme langsomt op til nye situationer. Før I rejser, så snak med babyen om, hvor I skal hen, eller hvem i skal besøge. Fortæl om bussen, toget eller flyveren, I skal rejse med, eller om alle de sjove ting, I skal gøre sammen, når I når endemålet. Sørg for at tage afsted i god tid, så der er plads til en stille stund med babyen, hvis det hele bliver for meget for ham. Husk at medbringe en velkendt ting, der gør din baby tryg – en sut eller hans favoritbamse.

Find nogle tidspunkter under rejser, hvor din baby sikkert kan få lov til at bruge noget energi. Du bliver sikkert forbavset over, hvor mange lejligheder, der faktisk byder sig, hvor barnet kan få brændt noget krudt af. Du kan lade babyen løbe lidt frem og tilbage i lufthavnen, inden I skal afsted, eller lade ham selv gå op ad trapperne til flyvemaskinen, i stedet for at bære ham.

Pak en taske med et par af den lilles bedste legeting (de ting, du af erfaring ved, vil holde hans interesse fanget i længst tid) samt et par nye ting. Det kan være papbøger, tomme dåser, putteæsker, store Lego-klodser eller magnettavler, fingerdukker eller et aktivitetscenter med en masse bevægelige dele og sjove lyde.

Husk også, at dårligt vejr i juledagene kan forstyrre selv de bedste rejseplaner. I kan endda blive nødsaget til at skulle vente i timevis i et tog, en lufthavn eller endda måtte overnatte på et hotel i en fremmed by. Der er ikke noget værre end at skulle berolige et overtræt, sultent barn, der trænger til at blive skiftet. Derfor bør du være forberedt på det uventede og sørge for at pakke masser af bleer, skiftetøj, flasker og mad i en separat taske, du kan tage med dig overalt, hvor du befinder dig med babyen. Tænk på alt, hvad du kan få brug for, hvis I bliver forsinket på rejsen.

Rejs sikkert med baby

Sikkerhedsmæssigt kan juleferie med et lille barn være forældres værste mareridt. Småbørn er en hvirvelvind af aktivitet, der frydes over de nye erfaringer, og de skal have fat i alt, hvad der er indenfor rækkevidde. Små dele fra legetøj, hårdt slik, juleudsmykninger der kan gå i stykker, levende lys, giftige planter (som f.eks. mistelten og julestjerne) m.v. kan gøre juleferien til et minefelt for sikkerhedsbevidste forældre. Hvordan skal man dog komme igennem det? I skal være særligt opmærksomme, især hvis I skal tilbrínge julen hos venner eller familie, der ikke er helt opdateret med hensyn til børnesikkerhed i hjemmet.

Andre ting du bør være opmærksom på: Måske skulle I droppe de levende lys i år (eller sørg i det mindste for, at de er placeret sikkert udenfor babyens rækkevidde), gem alle elektriske ledninger bag ved møblerne, eller køb en skinne til at lægge ledningerne ind i. Hvis I har planer om at opholde jer i rum med åbne kaminer, så sørg for en afskærmning - og gem tændstikker og ildragere langt væk. Sæt juleblomsterne udenfor barnets rækkevidde. Ikke alene kan de være giftige, men de kan også være pyntet med tiltrækkende stærkt farvet folio eller sløjfer og bånd, som din baby kan blive kvalt i.

For nogle aktive småbørn er levende lys og de nederste grene på juletræet ensbetydende med Mount Everest, og din eventyrlystne baby vil sikkert prøve at få fat i dem, bare fordi de er der. Sæt forhindringer op rundt omkring juletræet. Pas på ikke at have nedhængende duge og løbere, der hænger så langt ud over bordets kant, at babyen kan få fat i dem. De er for fristende for en lille pusling, hvis de hænger lige i hovedhøjde. Han ved måske af erfaring, hvad der sker, hvis han hiver i dem (alt fra bordet kommer ned til ham). Gæsternes håndtasker og indkøbsposer udgør også en udfordring. Sæt dem på et sikkert sted, hvor babyen ikke kan få fat i indholdet af medicin, læbestift, bånd og andre forbudne ting, de normalt kan forventes at indeholde.

Juletiden betyder flere biler på vejen – og større risiko for ulykker. Check om din babys autosæde er korrekt installeret i bilen. De mest almindelige fejl, der fører til ulykker er, at forældrene har monteret selen gennem de forkerte huller, ikke har spændt bæltespændet ordentligt, har glemt at spænde barnet fast eller har installeret autosædet for løst. Et korrekt monteret autosæde kan ikke bevæge sig mere end et par centimeter fremad eller til siderne. Stedet autostolen er anbragt er lige så vigtigt. Hvis bilen har airbags, skal du sørge for, at dit barn bliver sikkert placeret på bagsædet (helst i midten).

Selv om du måske ikke behøver at løse billet i flyet til din baby under 2 år, kan det være en god idé at gøre det alligevel. Det bliver en meget mere afslappet tur for dig selv med den ekstra plads, du så får. Desuden giver det mere fred i sindet at vide, at dit lille barn er sikkert spændt fast under turen i sit eget sæde, hvis det skulle ske, at I løber ind i uventet turbulens.

At vælge den rigtige julegave

Småbørn elsker at abe efter de voksne. Derfor er det alletiders idé at købe legetøj, som barnet kan "lege voksen" med, såsom børnesikkert værktøj og køkkengrej. Børneudgaver af sportsudstyr og tegne/male redskaber kan hjælpe med til at udvikle grov- og finmotorik og koordinationsevnen hos barnet. Bøger er altid en god idé, uanset hvor gammel din baby er blevet.

26-11-2000

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Undgå billige julekalendergaver til børnene

Sådan fejrer du babys første jul

Jul med baby (24-30 måneder)

Jul med baby (18-24 måneder)

Jul med baby (6-12 måneder)

Jul med baby (0-6 måneder)

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

julen










Vi er eksperter i privat pasning og tilbyder erfarne børnepassere til familier, som I en periode kan have svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Vi kan også passe børnene, hvis I skal til fest, eller bare har brug for en aften uden børn.

 PVB Pædagogisk Vikarbureau





Læs GRATIS magasiner: GRAVIDA om den positive graviditet, MIN BABY om småbørn fra 0-3 år og DIT BARN om de skønne unger fra 3-6 år.

 Lifemags





Læs den nyeste udgave af DIT BARN - et GRATIS magasin til dig, med alt om de skønne unger.

 Dit Barn





På Babysutten.dk hjælper vi dig med at finde en personlig gave. En gave der er en glæde at give og en glæde at modtage. Kom ind og se vores store udvalg af sutter med navn, sengetøj med navn og mange andre personlige babyting.

 Babysutten.dk






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2025

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook