Akut kejsesnit efter 24 timer Nynnes "lille kriger" kom til verden ved hjælp af akut kejsersnit efter 3 timer med presseveer.
5972
Skrevet af Nynne
Inden jeg fortæller om selve fødselsoplevelsen, vil jeg gerne fortælle lidt om, hvad jeg gjorde for at få en god graviditet samt fødselsoplevelse.
Jeg havde igennem hele graviditeten udført nogle yoga-øvelser, som helt specifikt gjorde, at jeg overhovedet ikke havde fysiske gener under hverken graviditet eller fødsel.
Jeg havde de sidste 3 måneder af min graviditet drukket hindbærbladte (styrker livmoderen).
Under bølgerne tog jeg barks blomstermedicin dråber, som beroliger både mor og barn. Jeg smurte desuden en dråbe ind på den bløde plet på baby efter fødslen (for at få et meget roligt barn).
Min kæreste havde strukket mit mellemkød (området mellem vagina og anus) med massage, så jeg ikke ville sprække under fødslen.
Jeg er uddannet hypnoterapeut og brugte på mig selv hypnoterapi til nemt at kunne håndtere ubehaget under fødslen.
Jeg var efterhånden blevet så gravid, at jeg den weekend hemmeligt i mig selv havde besluttet, at nu skulle det være, og det blev det!
Min kæreste og jeg sad i vores sommerhus foran brændeovnen lørdag en smuk sommeraften i juli, og da jeg rejste mig op for at gå på toilettet og tisse, løb der noget klar væske ned ad mine ben. Vandet var gået! Vi var ellevilde!
Vi pakkede vores ting og kørte så til København. Her lagde vi os til at sove for at spare kræfter til det forestående.
Jeg vågnede et par timer efter med en underlig sammentrækkende følelse i lænden. Bølgerne var startet (jeg synes, at bølger beskriver fornemmelsen bedre end veer). Og ja, det var bølger!
Jeg gav mig spontant til at danse rundt i lejligheden, og hver gang, der kom en bølge, lænede jeg mig op ad en dørkarm, trak vejret dybt og forestillede mig, at jeg sad i en lille båd og roede først op ad bølgen og derefter ned igen.
Jeg fandt hurtigt ud af, at hver bølge varede 7 åretag eller 7 dybe vejrtrækninger (1½ minut ifølge et ur).
Min kæreste var behjælpelig med varme klude, tidtagning osv., men jeg ænsede ham næsten ikke, fordi jeg var så opslugt af disse smukke bølger.
Jo, jeg hørte da svagt, at han sagde noget om, at de ikke var regelmæssige, og om vi mon skulle ringe til hospitalet, men det tog jeg mig ikke af. Jeg var i min egen smukke verden, hvor min krop og sjæl flød med disse smukke bølger.
På et tidspunkt mærkede jeg dog noget andet. Et ubehag, som føltes som en kniv, der blev boret ind forfra. Jeg fik ved hjælp af hypnose bedøvet mig selv i området, så jeg ikke havde noget særligt ubehag og undrede mig lidt. Var det sådan, en bølge også kunne føles?
Efter 12 timer valgte min kæreste, at vi skulle tage ind på hospitalet bare for at blive tjekket. Det første der skete var, at jordemoderen straks tilkaldte en læge efter at have hørt om forløbet, og jeg havde beskrevet det underlige ubehag, for dette var ikke helt normalt.
Jeg fik en epiduralblokade, som fuldstændigt fik fornemmelserne til at forsvinde, mest fordi, som jordemoderen sagde, jeg kunne få noget søvn og samle kræfter. Jeg skiftevis sov og drak spandevis af saftevand.
De næste timer skete der en hel masse, som jeg nu vil beskrive hurtigt, idet jeg var bedøvet, og nogle meget dygtige og kompetente læger tog sig af det hele. Jeg var fuldstændigt tryg, og desuden holdt min kæreste jo øje.
Mit blodtryk faldt 2 gange. Babys hjertelyd forsvandt 1 gang. Der blev taget blodprøver fra babys hoved osv.
Til sidst fik jeg presseveer (føles som om man virkelig skal på toilettet), og jeg pressede i 3 timer.
Til slut var der en læge, der fandt ud af, at babys hoved sad fast på tværs, og det derfor var umuligt for mig at presse ham ud. Heri lå også forklaringen på det underlige ubehag.
Babys hoved havde under hele forløbet siddet fast på tværs mod mine tuber ischiadicii (bækkenknogle), så hver gang der kom en bølge, blev hans hoved og mit bækken presset mod hinanden.
Lægerne kunne slet ikke forstå, hvordan jeg havde kunnet holde dette ubehag ud så længe derhjemme.
Nå, men der var ikke andet at gøre end at træffe en hurtig beslutning om kejsersnit, og den 12/7-2004 kl. 00.44 lå lille kriger i mine arme.
Dagen efter kom den læge, der havde foretaget kejsersnittet, ned til os - den lille lykkelige familie på barselsafsnittet.
Hun fortalte os, at hvis denne fødsel havde været en fødsel for bare 40 år siden, havde hverken mor eller barn overlevet, og så fortalte hun, at hun var blevet meget imponeret over min håndtering af ikke bare det fysiske men også, at jeg igennem hele forløbet havde bevaret et overskud og en ro, som hun ikke havde oplevet i sådan en situation før.
Jeg fortalte hende kort om yoga og fødselshypnose. Hun virkede meget interesseret. Jeg havde det faktisk sådan, at allerede dagen efter fødslen var jeg parat til at gentage det hele igen.
En for os meget smuk og livsbekræftende oplevelse.
Nu er lille kriger blevet 6 måneder og ligger og kigger på mig med sine smukke store blå øjne. Jeg er taknemmelig for, at han findes, og så er jeg glad for, at jeg kan huske tilbage på hele graviditeten og fødslen som den indtil nu smukkeste oplevelse i mit liv.
Relaterede artikler
© 1999-2025