Frederikkes fine ankomst Joans fødsel tog ialt 4 timer, fra hun ankom på fødegangen, til Frederikke blev født.
4003
Skrevet af Joan
Søndag den 10. april 2005 var vi til barnedåb ved min søsters lille Oliver. Der var intet at mærke hele dagen, før vi gik i seng omkring kl. 22. Der følte jeg lidt lette smerter, lidt som menstruationssmerter, men altså ikke rigtig noget at bide mærke i.
I løbet af natten mærkede jeg de samme smerter, de gange jeg var oppe for at tisse. Jeg havde lidt på fornemmelsen, at der måske var noget i gærde, og jeg sagde til Karsten, at det måske blev idag.
Jeg vågnede så endelig kl. 05.45, hvor jeg havde det for træls til at blive liggende, så jeg stod op og smurte madpakke til Karsten og begyndte at tømme opvaskemaskine. Nu var jeg overbevist om, at det var veer, jeg havde. Så måtte vi jo bare håbe, de blev ved og tog til i styrke.
Karsten kom ned og fik den dejlige nyhed, men eftersom jeg stadig havde det godt og kunne gå omkring uden store problemer, blev vi enige om, at han godt kunne tage på arbejde, og at jeg så skulle ringe, så snart jeg havde talt med fødegangen. Han tog afsted, og jeg lavede et par madder til mig selv og gik ind i stuen for at spise og se morgen-TV.
Men jeg når ikke særlig langt, før jeg skal kaste op - en typisk udrensningsproces, når fødslen er nær. Tilbage i sofaen bliver veerne lidt stærkere, og jeg begynder at tage tid. Der er ca. 3-4 minutter imellem, og de varer ca. 45 sekunder, så jeg ringer til fødegangen kl. ca. 8.
Her aftaler vi, at jeg skal blive hjemme så lang tid, jeg har lyst og mod til, og at jeg skal ringe, inden vi kører. Jeg går så i bad, et karbad, som faktisk ikke var særlig rart, da jeg ikke rigtig kunne holde fast i noget under veerne.
Jeg pakker min taske færdig og går til computeren lidt. Jeg tager igen tid på veerne, men nu er de blevet uregelmæssige med 4-7 minutter imellem. Dog varer de nu over 1 minut og tager til i styrke.
Omkring middagstid ringer jeg til Karsten og siger, at han godt kan komme hjem. Nu er det ikke så rart mere. Jeg bruger de dybe vejrtrækninger og prøver ellers at slappe af. Karsten kommer hjem, får spist lidt og får et bad.
Kl. 14.15 ringer jeg til fødegangen og får lov at komme med det samme. Veerne er nu med 3-4 minutter imellem, regelmæssige og varer over 1 minut (det er lidt et "adgangskrav" for at komme ind på en fødestue).
Under kørerturen til Kolding, som varer 20-25 minutter, går veerne lidt i stå. Faktisk kan jeg gå helt nede fra P-pladsen til den anden ende af sygehuset, hvor fødeafdelingen ligger, uden en ve.
Vi bliver vist ind på en stor fødestue, og der vil komme en jordemoder og undersøge mig senere. Der går ca. 15 minutter, inden jordemoderen kommer. Hun er en meget flink person. Hun undersøger mig og kan oplyse, at jeg er hele 4 cm åben - dejligt, så mangler vi kun 6.
Hun sagde, at hvis veerne tog godt til, kunne vi regne med, at jeg ville åbne mig ca. 1 cm i timen. Så jeg regnede mig frem til, at selve fødslen ville starte omkring kl. 21.
Vi fik kørt CTG, som var helt OK, dog med uregelmæssige veer. Vi fik nu bare besked på at vente på, at veerne ville blive stærke og hurtigere. Og det skete faktisk ret hurtigt. Jeg fik et klyx, og det satte for alvor gang i det hele. Jeg prøvede et brusebad som smertelindring, men det hjalp ikke en dyt.
Nu kunne jeg næsten ikke stå på benene af smerte. Jeg vred mig i sengen, endte i en stol og overgav mig. Jeg bad jordemoderen om noget smertestillende (havde ellers besluttet mig før fødslen, at jeg ingen stærke midler skulle have). Men det afslog jordemoderen, for jeg var allerede på det tidspunkt "for langt" i fødsel til, at det kunne nå at virke.
Vi blev så enige om, at jeg skulle prøve nogle akupunkturnåle. Jeg fik lagt 8 stk. ialt for og bag. De virkede faktisk ret godt. Jeg kom så op på fødebriksen, egentlig bare lige for at blive undersøgt igen. Men jeg kom aldrig ned derfra. Jeg var 8 cm åben, veerne føltes som om, de var uden pauser, og jeg kunne slet ikke overskue at skulle kravle ned derfra.
Jeg fik prikket hul på fosterhinden og kunne mærke vandet fosse ud. Det satte endnu mere gang i veerne. Jordemoderen ville havde mig til at ligge på siden for at få barnet langt nok ned i bækkenet, så det var helt klar til selve fødslen. Det var frygteligt at ligge på siden, og nu var der også begyndt at komme pressetrang tilsidst i hver ve.
Jeg fik heldigvis lov at presse lidt med. Det føltes rart at kunne arbejde med veerne. Jordemoderen havde hele tiden en hånd med i hver ve og kunne følge hovedet på vej ned. Hun guidede mig fint igennem med gispevejrtrækning og gav mig stor ros for mit flotte arbejde med veerne.
Der blev tilkaldt en SSA, for nu var fødslen lige oppe over. Jeg fik rigtige presseveer, fostervandet blev dog grønt, og babys hjertelyd dykkede til 90, så jeg fik en iltmaske.
Med ialt 20 minutters presseveer og nogle ubeskrivelige smerter kom hun endelig ud og straks op på min mave. Hun fik en masse tæpper på og en varmelampe over os. Karsten klippede navlestrengen over.
9 minutter efter kom moderkagen. Den fik vi også at se, og så begyndte jordemoderen at sy mig sammen. Jeg havde fået en indvendig dyb flænge, som blødte meget. Jeg blev bedøvet og fik lattergas.
Da det var gjort, fik vi stuen for os selv et stykke tid. Frederikke fik den første suttetår og faldt derefter lidt i søvn. Jordemoderen kom igen med alle fødselspapirerne, og nu var det tid for undersøgelsen af Frederikke. Hun blev målt og vejet (3.040 gram og 50 cm), hun blev grundigt undersøgt for "fejl og mangler", og hun var helt perfekt.
Så blev vi overladt til os selv igen. Vi fik lidt mad ind på stuen, og Karsten fik ringet til familien og overbragt den gode nyhed. Lidt senere blev vi hentet af en ny sygeplejerske, som skulle følge os over på barselsgangen.
Vi blev vist ind på en 4-sengsstue med 3 andre nybagte mødre. Det var ikke så spændende at ligge på stue med så mange andre. Der var aldrig ro, så heldigvis nåede vi at få et værelse på patienthotellet det sidste døgn, inden vi tog hjem.
Vi var indlagt i 3 døgn. Nu 10 dage efter fødslen føles tiden allerede som om, den løber fra os. Vores lille datter veltrives og vokser, moderen her er allerede kommet ned under hendes "før graviditets vægt", og det hele er bare dejligt.
Fødslen tog ialt 4 timer, fra vi ankom på fødegangen. Meget hurtigt af en førstegangsfødende!
Relaterede artikler
© 1999-2025