Flere fædre rammes af fødselsdepression Op til 5 procent af alle mænd rammes af en fødselsdepression. Det er langt flere end hidtil antaget.
3044
En opgørelse fra tidsskriftet The Lancet viser, at op til 5 procent af alle mænd rammes af en fødselsdepression. Det er langt flere end hidtil antaget.
"Vi har en stærk mistanke om, at symptomerne for mænd er anderledes end for kvinder. Kvinder mister livsglæden og vender sig indad. Noget tyder på, at mænd reagerer med irritation og vrede på omgivelserne", siger chefpsykolog Svend Aage Madsen fra Rigshospitalet.
Det er symptomer som overdreven brug af alkohol, vrede og selvdestruktiv adfærd, efter mænd er blevet fædre, der nu undersøges. Ligeledes får manden vrede tanker om barnet, der opfattes som en stor belastning, som hele tiden græder.
Hvorvidt deprimerede fædre altid har været der, eller det er et tiltagende problem, er uafklaret.
"Førhen tænkte man vel bare, at manden var et dumt svin, når han opførte sig sådan", siger Svend Aage Madsen.