Så lidt barsel holder danske fædre I 2012 holdt danske mødre 276 dages barsel. Men hvor mange (eller få) dage tror du, at fædrene holdt? Få svaret her.
8093
Krisen får flere nybagte fædre til at skære deres barselsorlov på både det private og offentlige arbejdsmarked ned til næsten ingenting.
I gennemsnit holdt danske kvinder sidste år barsel i 276 dage, mens mændene kun holdt 26 dages barsel.
Arbejdsmarkedsforsker Anette Borchorst fra Aalborg Universitet vurderer, at fædrenes mindre brug af barsel er en direkte konsekvens af krisen og den store usikkerhed på arbejdsmarkedet.
"De bryder sig ikke om at gå ind til deres arbejdsgiver og bede om mange ugers barselsorlov, fordi de frygter, at chefen vil se skævt til dem, og at det i værste fald kan betyde en fyreseddel", fortæller hun.
"Det er en bekymrende udvikling, at flere fædre dropper en del af barslen, for det burde jo gå den stik modsatte vej", mener FTF-formand Bente Sorgenfrey.
Hvor mange dages barsel holdt far hjemme hos jer? Skriv en kommentar herunder.