Skrevet af Sussi
Jeg skulle jo sættes igang den 14. december kl. 8 på grund af begyndende svangerskabsforgiftning. Jeg var i uge 38+6, så der var 9 dage til min termin.
Jeg fik lagt en fødekapsel, da jeg overhovedet ikke var modnet, dvs. min livmoderhals var 2 cm og lukket. Jeg gik hjem med en tid til næste morgen igen, hvis ikke fødslen gik i gang.
Allerede efter en time kunne jeg mærke murrende menstruationssmerter og flere plukkeveer. Kl. 14 begyndte plukkeveerne at bide, men stadigvæk sådan, at jeg kunne holde det ud uden problemer.
Jeg havde småveer i serier (sådan arbejder min livmoder åbenbart, når det er medicinske veer) med 3-4 veer i rap med kun ½ minut i mellem hver ve og ca. 7 minutter mellem hver serie, indtil kl. 18, hvor veerne gik i sig selv igen.
Vi mødte op igen næste morgen. Jeg var modnet (1 cm blød livmoderhals og 1 cm åben), så jeg fik endnu en fødekapsel lagt op, og 2 timer senere begyndte veerne ar komme - igen i serier med op til 5 veer i rap og ca. 8 minutter i mellem hver serie.
Som dagen gik, blev veerne mere slemme (set i bakspejlet ikke ret slemme i forhold til de "rigtige" veer). Kl. 19.30 gik vandet med et smæld, og alt pjaskede ud på vores køkkengulv, som heldigvis er af linoleum. Der var meget!
Min mand panikkede og var klar til at køre med det samme. Men jeg ringede lige til fødegangen, og jeg skulle lige se, om veerne ændrede karakter. Min krop skulle jo gerne selv tage over og komme med "rigtige" veer. Der gik en time, så kom veerne mere regelmæssigt og enkeltvise, og de gjorde mere ondt, så vi besluttede at køre.
Vi ankom på fødegangen kl. 21 onsdag den 15. december. Desværre viste undersøgelsen, at der ikke var sket andet siden undersøgelsen om morgenen, end at vandet var gået. Jeg var kun 1 cm åben!
Nej, hvor deprimerende. Vi fik tilbudet om at blive der til næste dag, hvor jeg så skulle sættes yderligere i gang med ve-stimulerende drop. Sebastian skulle ud senest 24 timer efter vandafgang. Jeg blev lagt i seng med en pille-cocktail, så jeg kunne sove.
Næste morgen fik jeg ve-drop, og kl. 11 havde jeg regelmæssige stærke veer, og droppet kørte på fuld dosis.
Mine veer varede hver anden gang 1 minut og var så stærke, at jeg klynkede og råbte. Hver anden gang var de mere langtrukne, varede 1½ minut, gjorde selvfølgelig skide ondt, men jeg kunne bedre holde til dem. De kom med 3 minuter i mellem.
På grund af ve-droppet og mit blodtryk var der meget tilsyn med mig og Sebastian. Der var HELE tiden en jordemoder (jeg havde 2 ad gangen) på stuen hos mig, og når der var flest, var der 5-6 mennesker, og under hele fødslen var vi i kontakt med ca. 12-13 personale, hvilket var ret irriterende.
Kl. 14 var jeg 3 cm åben. Der blev lagt en elektrode på Sebastians hoved, så de kunne tjekke hans hjertelyd hele tiden.
Kl. 15.45 var jeg 6 cm åben, og jeg var i seriøs krise. Jeg var så træt og fuldstændigt overvældet af at have smerter, så jeg bad om en epidural smertelindring. Da jeg er ryg-opereret, tilkaldte de en narkoselæge, men jeg kunne IKKE få den, da min ryg er som den er, og de skulle kunne lægge en rygnarkose i tilfælde af et kejsersnit (lidt anden slags end epidural).
Det var hårdt at høre, men jeg tænkte, at så måtte jeg selv håndtere smerterne. Jeg fik lidt akupunktur og ilt. Jeg prøvede lattergas, men føj, hvor kan jeg ikke tåle det. Jeg bliver skæv af 1 hiv.
På et tidspunkt dykkede Sebastians hjertelyd, og de tog 2 iltprøver på hans hoved (hmf!). Det sjoveste var dog, at når jeg havde en ve, så steg Sebastians hjertelyd, hvor det normale er, at hjertelyden falder. Så når jeg led, havde han det skønt!
Kl. 18.20 blev jeg bedt om at gå ud og tisse - svært med veer hver 3. minut. Da jeg rejste mig op, fik jeg en presseve, og sørme om jeg ikke var 10 cm åben. Jeg skulle presse let med på hver presseve, og det gjorde jeg så.
  Det føltes som om, jeg havde forstoppelse og havde en KÆMPE l..., som jeg skulle af med. Da jeg havde presset i 1½ time, var hovedet endelig på vej ud. Det tog mig nok 3-4 pres at få hovedet ud (jeg lyver, hvis jeg siger, at det ikke gjorde pisse hamrende forbandet ondt!). Og i næste pres kom resten af kroppen, så Sebastian blev født kl. 20.12 den 16. december 2004.
Moderkagen kom 8 minuter senere på 1 pres. Han blev vejet til 3.910 gram, hvilket var forkert, da en vægt 3 dage senere viste, at han kun vejede 3.450 gram. Så meget kan han ikke have tabt sig, så han har snarere vejet 3.610 gram. Han målte 51 cm.
Jeg fik syet 7 sting, hvilket tog 1 time, da det var en jordemoderstuderende, der gjorde det. Jeg var indlagt ialt i en uge på grund af lav blodprocent (jeg fik blod), højt blodtryk og nogle skæve levertal.
Det var skønt at komme hjem og bare slappe af. Sjovt hvor lidt man kan slappe af på en fødegang.
Jeg var/er MEGET overvældet over, hvor smertefuldt og alligevel fantastisk en oplevelse, en fødsel er. Det er helt vidunderligt og ubeskriveligt, hvor stort det er at blive mor!
02-08-2005
|
Relaterede artikler
© 1999-2025