Skrevet af Bente
Efter 2 graviditeter gik der et par år, hvor vi brændende ønskede os et barn til. Jeg blev så gravid, men efter nogle dejlige uger begyndte jeg at få ondt i min mave. Jeg slog det hen, da jeg var syg af influenza, men så begyndte jeg at pletbløde.
Jeg ringede til min læge, som dog ikke ville se mig, for jeg var jo ikke ret langt henne. Men efter et par dage med rigtig ondt i maven, og jeg var begyndt at styrtbløde, tog jeg til lægen, som sendte mig videre til sygehuset.
Her blev jeg hasteindlagt og hasteopereret. Det var en graviditet uden for livmoderen. Jeg tudbrølede, og de ville fjerne min ene æggeleder. Der fór tanker igennem mit hoved, at hvis de fjernede den, ville der være endnu færre chancer for at blive gravid.
Der lå jeg. Der var kun 14 dage til jul, og børnene derhjemme havde sådan glædet sig til lillebror/søster, men det skulle så ikke blive denne gang.
Men jeg blev hurtigt gravid igen - hurtigere end vi havde regnet med. Jeg har lidt svært ved at blive gravid, der er 8 år imellem mine 2 store. Jeg gik til en masse scaninger og diverse undersøgelser, da vores den ældste er spastiker, men der var ikke noget i vejen med denne her.
Vi fik også tidligt at vide, at vi ventede en dreng, og glæden var stor derhjemme. Min søn gik dagligt og snakkede med lillebror, og vi var alle i familien så småt begyndt at købe ind til en dreng. Hvor dumt af os!
Jeg skulle have planlagt kejsersnit, da begge mine børn er født ved kejsersnit. En måned før jul var vi så til sidste scanning og fik en tid til kejsersnit.
Der var 2 dage vi måtte vælge imellem: 25/1 eller 28/1. Vi valgte så den 25/1-2005. Den perfekte dato, da jeg er døbt denne dag, og min morfar har fødselsdag denne dag, og samtidig ville jeg være klar til at være hjemme, når storerbror havde fødselsdag den 6/2.
Ugen før jul var jeg så til jordemoder. Jeg havde døjet med svimmelhed og hævede ben, hænder og ansigt, men hun slog det bare hen og ville slet ikke undersøge min urin.
Jeg havde gået hele denne graviditet og kastet meget op, så jeg skulle til vægttjek hos min læge den 27/12, og her var den helt gal, efter hvad hun sagde. Hun så mig og sagde med det samme, at jeg øjeblikkeligt skulle lægge mig, mens hun ringede efter en ambulance.
Jeg begyndte at tudbrøle, for hvad der skete, vidste jeg ikke, men jeg fik så at vide, at jeg havde svangerskabsforgiftning, og den var meget farlig, fordi jeg havde gået så længe med den. Jeg fik at vide, at både mit og min søns liv var i fare, hvis jeg ikke kom i behandling med det samme.
Årrh, tænkte jeg, jeg kommer da hjem med det samme, det var jo nytår om få dage, og de indlagde da ikke mig, men jeg måtte tro om igen. Jeg blev hasteindlagt og beordret til at ligge i sengen hele tiden. Jeg måtte kun gå på wc.
Og her havde jeg glædet mig til at holde nytår med mine forældre. Jeg lå på enestue, da alle andre var sendt hjem på weekend, og hvor var det kedeligt. Jeg kom så i behandling med en masse piller.
Jeg fik så lov til at komme hjem og spise den traditionelle nytårsmad hos mine svigerforældre, men stadig skulle jeg ligge ned hele aftenen. Jeg skulle komme tilbage til sygehuset kl. 22, men inden da fik vi så skudt lidt raketter af, for jeg skulle da også lige skyde det nye år ind.
Tilbage på sygehuset kom jeg så i seng igen og lagde mig til at sove, men da klokken var 23.30, kom en sygeplejerske ind med en kørestol til mig, kørte mig ind i personalestuen, og her fik vi så champagne og kransekage, mens vi så ud over vandet, hvor der blev skudt raketter af.
Om morgenen den 1/1-2005 blev jeg kørt til en scanning, og her sagde de, at de ville lave et kejsersnit i løbet af dagen, men at det ikke blev hos dem, da de ikke havde neonatalafdeling, men at jeg skulle sendes til Næstved. Jeg begynte at græde igen, for til Næstved var der lige lidt over 1 times kørsel, og mine store gik både i skole og i børnehave, så hvordan skulle de komme og se til mig.
Lillebror og jeg var godt sure over, de lige havde valgt denne dag. Jeg havde sat mig i hovedet, at jeg ingen børn ville have den 24/12 eller den 1/1 - og så lige denne dag. Men jeg blev så overflyttet til Næstved. Da jeg kom dertil, var min mand, børn og svigerforældre ankommet. Jeg havde været syg hele vejen til sygehuset, kastede op og havde hovedpine.
Da jeg så kom dertil, blev jeg undersøgt og scannet for sidste gang, hvor overlægen sagde: "Sikken en fin lille fyr, han skal nok klare det".
Jeg blev gjort klar til kejsersnit, og min svigermor skulle med, men hun blev nægtet adgang, da hun hostede og var forkølet. Min mand ville ikke med, fordi han ikke havde været med til de andres, men jeg bad ham om at tage med, så det endte med, at han kom med.
Jordemoderen kom med en fin grøn vugge til vores søn. Jeg blev rygbedøvet. Jeg glemmer det aldrig - det var en lægestuderende, der gjorde det, og han stak forkert 2 gange, inden den virkede. Jeg blev syg af bedøvelsen, så min mand blev sat til at holde brækbakken.
  Lige inden de skar mig op, sparkede lillemanden i maven, og der blev grinet. "Se, han vil ud", sagde de og skar. Det tog lidt tid, for det var svært at komme igennem mit arvæv, men ud kom lillebror - troede vi. Men vi blev snydt, for her kom en pige.
Der blev godt nok kigget noget, for alle havde jo ventet en dreng. Så ud gik jordemoderen efter en ny gul vugge, for hun skulle da ikke ligge i en grøn vugge. Da hun var blevet vejet til 2.025 gram og målt til 43 cm og klædt på, fik jeg hende at se. Hun havde en lille hue på, som jeg lige løftede, og her var der bare en masse helt sort hår.
Hun blev kørt på neonatalafdelingen og jeg til opvågningsafdelingen. Senere kom jeg op på barselsafdelingen, som lå sammen med neonatal. Jeg fik at vide, at vores lille pige var i fin form, og hun ikke ville få mén af at være født for tidligt. Hun havde lidt problemer med at spise, så hun fik lidt på sonde.
Vi havde lidt svært ved at finde det helt rigtige navn til hende, men jeg mente, at vi hurtigt skulle finde et, da jeg syntes, det var irriterende, at de kaldte hende 010105. Så vi fandt hurtigt ud af, at det kunne ikke være andet end Silke med det fine hår og lysebrune hud. Så det blev det til.
Efter 3 uger på Næstved kom vi tilbage til Nykøbing F. Det var bare dejligt. Her kom jeg på enestue med eget bad, wc og tv på stuen. Dejligt efter 3 uger med flytten rundt på mange stuer endelig at kunne få lidt fred. Her var vi så 1 uge. Silke tog fint på og kunne nu bruge sutteflaske.
 Nu stortrives hun. Hun er ikke en lille pige mere men vejer nu 8 kg og er 68 cm lang. Hun er nu 8 måneder og spiser bare alt, sidder selv og er meget interesseret i, hvad andre laver. Silke elsker at ligge og lege og hygger sig med tegnefilm sammen med storerbror.
Det var så min historie. Knus kolombine mødregruppe januar 2005.
30-09-2005
|
Relaterede artikler
© 1999-2025