Min gode fødsel Emelies fødsel kom som en overraskelse, men det var en behagelig en af slagsen.
4463
Skrevet af Emelie
Efter min mand og jeg sidste år mistede vores lille pige Maj, så har man lidt svært ved og tro på, at man kan være så heldig, som vi har været med vores andet barn.
På grund af, at vi havde mistet vores lille pige den 5. februar, søgte vi om, at jeg kunne blive sat i gang lidt før tid, hvis vores barn var stærk nok til det. Vi fik det godkendt og fik tid den 10. januar på Hillerød, men efter en hård uge med tiltagende smerter i mit bækken og plukkeveer, fik vi det fremskyndet til den 9. januar, hvor jeg var i uge 38+1.
Kl. 9.00
Vi ankom til svangreambulatoriet, hvor jeg blev undersøgt. Livmoderhalsen var næsten udslettet, så jeg fik lagt en pille op til at tage den sidste cm. Vi tog ned til byen og spiste frokost og var tilbage på sygehuset kl. 13.30.
Kl. 14.10
De tog vandet, og vi gik mange ture op og ned af trapperne. Jeg fik rigtig hurtigt veer med kun 5 minutter imellem. Eller det vil sige, det troede jeg selv, for CTG-måleren målte kun små udsving, så jeg begyndte egentlig at synes, at jeg var en rigtig piveskid.
Kl. 17.30
Vi blev hentet ned på fødegangen af en rigtig sød jordemoder, som fik rigget mig til med en ny CTG-måler, som også viste ganske små udsving.
Kl. 19.00
Anæstesilægen kom og lagde en epidural, inden jeg fik ve-drop. Efter det var jeg i den syvende himmel. De blev ved med og skrue op for ve-droppet, da der intet skete på måleren, og jeg kunne jo heller ikke mærke noget på grund af epiduralen. Så det skulle nok passe.
Kl. 23.00
Min mor taler med en af jordemødrene, som var med ved min sidste fødsel, og hun sagde, at de ville slukke for droppet lige inden vagtskifte. Så kunne jeg få mig en god nattesøvn og blive startet op igen tirsdag morgen. Æv æv.
Min mor fortæller mig de lidt nedslående nyheder, og vi sludrer lidt frem og tilbage, alt imens jeg får mere og mere ondt og er bange for, at epiduralen er holdt op med at virke.
Kl. 23.45
Min mor henter jordemoderen, da jeg har rimeligt ondt. Hun kommer ind og siger, at jeg godt nok ligner en, der er i fødsel, men CTG-måleren viser fortsat det samme. Hun vil dog lige undersøge mig. BANG - 8 cm åben.
Min mor vækker Jesper, som ligger på gulvet og sover. Jeg bliver præsenteret for en ny jordemoder, som skal hjælpe mig igennem resten af fødslen.
Kl. 00.00
Jeg bliver lagt på knæ henover en sækkestol, fordi barnet ikke er helt nede i bækkenet.
Kl. 00.20
Jeg skal op og gå for at hjælpe hende det sidste stykke ned (hun står skævt). Det var så den mindre sjove del af det, og jeg får lov at komme tilbage på lejet.
Kl. 00.40
Jeg får presseveer.
Kl. 00.48
Esther-Marie bliver født med en ren 10'er i apgar score.
Der var ingen, der vidste, hvorfor de CTG-målere ikke kunne måle mine veer. Uanset hvad, så kom min fødsel alligevel som en overraskelse, men en behagelig en af slagsen. Og nu sidder vi her med vores lille pragteksemplar af et barn, og livet giver pludselig mening igen.
Relaterede artikler
© 1999-2025