Min dejlige fødsel af Emma Maria var meget bekymret for, hvordan fødslen ville gå. Men det skulle vise sig at være ubegrundet.
4229
Skrevet af Maria
Vi ventede vores første barn, og vi var enormt glade og spændte på, hvordan det ville blive at få rollerne som far og mor.
Dog gik jeg hele graviditeten og var meget ræd for fødslen. Jeg er en pige med meget lav smertetærskel, og så er jeg ikke glad for hospitaler. Så jeg var meget bekymret for, hvordan min fødsel ville gå.
Natten til den 13. juni 2005 gik mit vand i små skyller, men jeg fik ingen veer. Jeg ringede så til Skejby Sygehus og talte med en rar jordemoder. Hun sagde, jeg skulle tage et bad og så få hvilet mig godt resten af natten. Men hvile var da det sidste, jeg kunne. Der gik jo pludselig mange tanker om, at nu var det nu.
Om morgenen havde jeg stadig ingen veer haft, så jeg ringede igen til Skejby, og de bad mig så komme og blive tjekket.
Kl. 9 om morgenen kom jeg så på Skejby, hvor en sød jordemoderstuderende tjekkede mig. De valge så, at jeg skulle sættes i gang, nu hvor vandet var gået. Så min kæreste skyndte sig at køre hjem efter en taske og så samtidig lige få hunden passet. Imens lå jeg og hyggede med et blad og lidt at spise og drikke.
Kl. 11.30 fik jeg lagt ve-drop. Kl. 13.00 kom den første ve, men jeg var lidt i tvivl, om det var en ve, så jeg spurgte jordemoderen, om det var en ve, jeg lige havde haft, og det var det så.
En halv time senere kom veerne med meget kort mellemrum, og nu var jeg ikke i tvivl mere om, at det var veer. Nu begyndte trætheden også at melde sig, da jeg jo ikke havde sovet hele natten.
Kl. 14 havde jeg åbnet mig 4 cm, og jeg lå bare og tænkte, at jeg ikke kunne holde til at ligge sådan i et døgn endnu. Så jeg bad om at få en epiduralblokade. Narkoselægen kom så og lagde den i ryggen kl. 14.30, og den hjalp mig meget hurtigt efter. Nu føltes veerne slet ikke så smertefulde mere.
Min veninde skulle være med til selve fødslen, så kl. 16.00 bad jordemoderen min kæreste om at gå ud og ringe efter min veninde, da der nok lige ville gå et par timer endnu, før jeg fik presseveer.
Mens min kæreste var ude og ringe, kom presseveerne, og hvor var det bare dejligt, at man endelig kunne arbejde med selv. Min kæreste fik sig et kæmpechok, da han kom op igen, for nu lignede jeg bare et jordbær i hovedet, og så lå jeg der og pressede. Så han fik travlt med at komme hen og holde mig i hånden.
Kl. 16.15 kom lille Emma til verden. 2.570 gram og 47 cm lang. Det var bare den største oplevelse at føde, og jeg glæder mig meget til at skulle igennem en fødsel igen.
Jeg havde en rigtig god fødselsoplevelse på Skejby Sygehus. Så at jeg havde gået og været så ræd i 9 måneder, var der jo slet ingen grund til for mit vedkommende.
I dag er Emma 9 måneder gammel, og hun vokser alt for stærkt, så mon ikke vi snart forhåbentlig skal igennem en fødsel mere?
Relaterede artikler
© 1999-2025