Lav fødselsvægt og nyresygdomme Vejen til nyresvigt kan meget vel begynde allerede i livmoderen.
6789
Mens man længe har vidst, at kronisk nyresvigt er forårsaget af sygdomme som sukkersyge og forhøjet blodtryk, er forskerne ved at finde ud af, at vejen til nyresvigt meget vel kan begynde allerede i livmoderen. Resultatet af de seneste undersøgelser indikerer, at lav fødselsvægt måske kan disponere unge voksne for de alvorlige former for nyresvigt, der ofte kræver en organtransplantation.
I en undersøgelse foretaget i USA på 1.230 nyrepatienter på under 50 år, har forskerne fundet ud af, at oddsene for at udvikle denne sygdom var størst blandt de personer, der havde lavest fødselsvægt. Patienter, der var født med en vægt på under 2,5 kg, havde ca. 40% større chance for at udvikle nyresygdomme, end patienter født med en højere fødselsvægt.
Normalt forbinder de fleste lav fødselsvægt med en ting, der kun influerer på babyens liv det første års tid af dens liv, men vigtigheden af at føde et sundt barn strækker sig meget længere og har indflydelse på personens helbred langt senere i livet, end mange tror.
Anden forskning har allerede fastslået lav fødselsvægt som en faktor, der er medvirkende til astma senere i livet såvel som hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og sukkersyge.
Forbindelsen mellem lav fødselsvægt og sygdomme i voksenalderen kan have flere forskellige forklaringer. F.eks. kan dårlig ernæring under graviditeten forhindre fosteret i at udvikle sig nok, hvilket kan medføre langtidsholdbare helbredsmæssige konsekvenser. Babyens ernæring efter fødslen kan også spille en rolle. Nogle forskere har foreslået, at når små spædbørn får for mange kalorier, for at de skal kunne indhente andre jævnaldrene babyers vægt, kan det forøge deres risiko for at få vægtproblemer senere i livet og dermed overvægtrelaterede sygdomme.
Angående nyresvigt og sammenhængen med lav fødselsvægt kan det ligge i nogle bittesmå filtreringsstrukturer i nyrerne. Man mener, at nyrerne indeholder op til en million af disse nephroner, og det antal er allerede dannet ved fødslen. Undersøgelser har vist, at for tidligt fødte børn har færre nephroner, hvilket måske kan gøre dem disponeret for nyreproblemer senere i livet.
Pointen her er, at jo bedre den gravide passer på sig selv og sit foster, jo større er chancerne måske for, at man kan forhindre sygdomme, når børnene bliver voksne. Man skal her gøre sig klart, at da lægerne i dag er i stand til at redde de meget for tidligt fødte børn, er dette faktum delvist medvirkende til, at lav fødselsvægt bliver mere og mere almindeligt.
Men selvfølgelig er utilstrækkelig prænatal omsorg også en faktor, der spiller ind. Gravide kvinder skal meget tidligt i graviditeten og hele vejen igennem den have god ernæringsrig kost og passe godt på både dem selv og deres fostre. Fosterets helbred under graviditeten kan få dramatisk indflydelse på barnets helbred efter fødslen - og resten af livet.