Skrevet af Rikke
Jeg var inde til igangsættelse den 11. april 2006, hvor jeg fik lagt en stikpille op. Vi skulle først ligge og vente en time, så ud og gå en time og så tilbage. Men intet skete, så vi blev bedt om at komme igen næste morgen.
Den 12. april fik vi afleveret alle ungerne i henholdsvis SFO og børnehave samt sat tasker til dem, der skulle have dem, hvis der altså skete noget med det her føderi.
Lidt over 8.30 var vi der. Vi blev installeret på en stue, og jeg blev undersøgt. Jeg var 2 fingre åben, så de besluttede at droppe den næste stikpille og gå direkte til at tage vandet. Det var en jordemoderstuderende, der stod for det, og det var vist ikke helt let. Hun måtte i hvert fald droppe den dér hæklenål og gå videre til en fingertut med modhager.
Men hun fik det taget kl. 9.45. Ud væltede 1½-2 liter fostervand. Der var ret meget. De kom springende med ekstra underlag til at suge det op, så det ikke væltede ud over gulvet. Det var meget svagt lysegrønt, så det var jo fint nok.
Lige straks kom der ikke nogen veer, men i løbet af de næste par timer kom der så småt gang i dem.
Kl. 11.30 blev jeg hentet af et nyt sæt jordemoder og studerende. Vi gik så ned på fødegangen, hvor vi endnu en gang blev installeret på en stue. Jeg fik så sat en CTG, som skulle blive på, til jeg havde født.
Kl. 12.15 bliver min epidural bestilt, og narkosen lover at komme ved 13-tiden.
Kl. 13.30 konstaterer de, at mine veer er tiltagende, og jeg bliver undersøgt. Jeg er 3 cm åben. Narkosen er endnu ikke kommet.
Kl. 13.45 kommer min redningsmand - han hed Thomas. Det tog ham godt 45 minutter at lægge epiduralen, da han gerne ville have, at den lå helt perfekt. Så han måtte gøre det i 2 forsøg. Imens oksede mine veer derudaf, så cirka hver 1½ minut måtte han holde en pause, mens jeg pustede og stønnede.
Kl. 14.30 er epiduralen helt på plads. Jeg får en ve og sidder med et stort smil og siger: "Jeg har en ve, og jeg kan ikke mærke den".
Jeg blev så lige undersøgt og havde på de 3 kvarter, det tog at få lagt epiduralen, åbnet mig yderligere 6 cm, så nu var jeg 9 cm åben. Okay, så det var ikke mig, der var pivet. Det syntes jeg ellers lidt selv, da det jo tog ret lang tid at gå fra 2 til 3.
Kl. 15.15 tømmer de blæren, bare for at være på den sikre side, men der var ikke meget.
Kl. 15.30 er der vagtskifte, og selv om min jordemoder var på døgnvagt, tilbyder hun at skifte med den nye. Det er nemlig min konsultationsjordemoder og hendes studerende. Så der nyder jeg for en gangs skyld et vagtskifte.
Kl. 15.50 er der ingen kant længere, og jeg presser på toppen af veerne, men bebsen har drejet sig lidt, så jeg bliver kostet rundt på siden. Der presser jeg lidt mere, men det er godt nok svært at mærke, hvor der skal presses.
Kl. 16.10 kommer jeg op og sidde og får så endelig presset igennem. Jordemoderen sætter fingrene op og beder mig presse dem ud, og det hjælper helt vildt.
Kl. 16.15 sætter de ve-drop, da veerne er lige hyppige nok, men ikke helt lange nok. Jeg er ligeglad, de veer kan jo heller ikke mærkes, når jeg har epidural.
Cirka kl. 16.20 beder jordemoderen mig om at mærke efter, og der kan jeg mærke hovedet sidde i åbningen. En meget mærkelig fornemmelse, og det kunne jeg godt mærke, for der virkede epiduralen ikke.
Kl. 16.29 kommer bebsen ud. Jeg får selv trukket den det sidste stykke ud. Det er lidt svært, da den er meget fedtet, så jeg får først fat i den ene arm og derefter under den anden. Og så er den der. Jordemoderen spørger, om ikke jeg skal se, hvad det er blevet, og det blev jo så en lille pige.
Jeg bristede stort set ikke, kun lidt i hver skamlæbe, så jeg fik kun et enkelt sting.
Jeg fik min lille pige, og selv om farmand holdt på, at det blev en dreng, så er han fuldstændig væk i hende.
Hun vejede 3.725 gram og var 53 cm lang - født i uge 38+6. Det var nok ikke så dumt at blive sat i gang før tid.
Ja, jeg kan kun sige, at jeg havde en drømmefødsel. Jeg fødte selv uden andet end en epidural, som godt nok blev lagt lige lovlig sent, men jeg havde da glæde af den i 2 timer.
Det var jo heller ikke til at forudsige, at det kun tog 45 minutter at gå fra 3 til 9 cm. Jeg fik til gengæld lov til at ligge på siden, mens den blev lagt, hvilket gjorde, at det har været nemmere at krumme sammen. Selv med monster-veerne tordnende derudaf.
29-06-2006
|
Relaterede artikler
© 1999-2025