Sammenhæng mellem rygning og kolik Rygeres børn har dobbelt så stor risiko for at få kolik.
5107
Hvis moderen ryger, er der dobbelt så stor risiko for, at spædbarnet får kolik, sammelignet med ikke-rygende mødre. Hvis babyen får kolik og græder, begynder det som regel i barnets første eller anden leveuge og stopper ved 6 måneders alderen.
En undersøgelse i Holland af 3.345 spædbørn fokuserede på faktorer som gråd hos babyer, rygning hos mødrene, bryst- eller flaskebørn samt forældrenes baggrund.
I denne undersøgelse definerede man kolik som en tilstand hos babyer, der græd mere end 3 timer om dagen eller i mere end 3 dage om ugen.
Forskerne fandt ud af, at kolik opstod hos 4,7% af alle spædbørn og var hyppigere hos mindre babyer og hos babyer, hvis mødre røg og ikke ammede.
Blandt brystbørn var det ikke den samme høje procentdel, der fik kolik. Kolik var dobbelt så almindeligt hos babyer, hvis mødre røg 15-50 cigaretter om dagen, som for babyer med ikke-rygende mødre.
Det er nødvendigt at forske mere i sagen for at fastslå forbindelsen mellem moderens rygevaner og kolik hos spædbørn. Men hvis moderens rygning virkelig forårsager kolik hos børnene, er det forskernes simple råd, at mødrene holder op med at ryge.
Tøjdyr eller andre legeting kan også godt berolige og dysse et barn ned og kan således bruges som erstatning for sutten.