Fædre betaler en højere pris for barselsorlov Svenske fædre, der tager barsel med deres barn, får en økonomisk lussing.
6109
I Danmark er Beskæftigelsesministeriet i øjeblikket i gang med at finde ud af, hvad det koster i løn og karriere, når danske kvinder går på barsel.
Men i Sverige har man lavet beregningerne. Både for mænd og kvinder. Og det er mændene, der bliver ramt hårdest.
Mænd der kommer tilbage fra barsel, har en lønudvikling, der er faldet med gennemsnitligt 1,3 procent sammenlignet med de mænd, der ikke afholder barsel. Kvinder slipper med 0,3 procent nedgang.
"Mænds lønudvikling påvirkes negativt af, at de tager barselsorlov. Kvindernes ændres ikke stort. Det betyder dog ikke, at løngabet mellem de to køn på den vis udlignes, for mændene tjener i forvejen meget mere", siger dr. jur. ved Linköpings Universitet, Jenny Julén Votinius, som har skrevet doktorafhandling om forældre i arbejde.
Den svenske ekspert har en teori om, hvorfor det går hårdest ud over mændene.
"Mænd, der går på barsel, foretager sig et aktivt valg. De går på barsel af lyst - af hensyn til personlig udvikling og for at lære sit barn at kende. Dermed opfattes de ikke så karriereorienteret. Det opfattes som om, at de ikke prioriterer deres job nok, siden de går på barsel. Derfor må de betale en risikopræmie", forklarer Jenny Julén Votinius.