Opfordrer gravide til at spise økologisk Læge opfordrer gravide og kvinder, der forsøger at blive gravide, til at spise økologisk for at undgå pesticider.
4857
Læge Morten Søndergaard fra Århus Universitetshospital mener, at gravide og kvinder, der forsøger at blive gravide, bør spise økologisk for at undgå pesticider.
Danmark har en kedelig verdensrekord i både testikelkræft og misdannelser af drengebørns kønsorganer. Blandt forskere er mistanken dels faldet på phthalater og parabener og dels på pesticider, som også har vist sig at have hormonforstyrrende egenskaber.
"Så længe man ikke ved, om noget er ufarligt for mennesker, så kan man lige så godt tage sine forholdsregler", siger Morten Søndergaard.
Han peger på, at danske kvinder ikke kan undgå alle mistænkte stoffer i hverdagen, men at man trods alt selv er herre over, hvad man spiser og smører sig ind i. Derfor er rådet at spise økologisk og undgå cremer med parabener, hvis man er gravid eller forsøger at blive det.