Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 NYT!  LÆS DET NYE "MIN BABY" GRATIS

Læs den nye udgave af MIN BABY - et GRATIS magasin til dig med alt om det bedste vi har. Læs det gratis her
Stress og graviditet Stress og graviditet

Samtidig med, at graviditeten skaber fysisk stress, har den det med også at skabe psykisk stress.
 13437 

Der er en fare, som du højst sandsynligt ikke helt kan undgå under graviditeten, og det er følelsesmæssig stress. Samtidig med, at graviditeten skaber fysisk stress, har den det med også at skabe psykisk stress. Det er ikke kun de begivenheder, der sker i verden (og i vores kroppe), men måden vi reagerer på overfor disse, der afgør, hvor stresset vi føler os.

Den anspændte, nervøse, urolige følelsesmæssige tilstand, vi genkender som stress, kan gøre ubehagelige ting ved vores krop. Når man er streset, er kroppen konstant i højeste beredskab, klar til at tackle en opfattet trussel. Denne refleks kan vi kalde "slås eller flygt"-syndromet.

Kroppen forbereder sig på at angribe eller flygte ved at føre blodet fra de indre organer og ud i musklerne. Vejrtrækningen bliver hurtigere, ligesom adrenalinen forøges, og hjertet pumper hurtigere. Ingen af disse ting er i de fleste tilfælde godt for hverken dig eller dit foster.

Når det handler om virkelig vanskelige omstændigheder, såsom at miste en nærtstående, alvorlig sygdom, ægteskabelige eller økonomiske problemer, eller enhver større forandring i ens liv, kan man blive slået helt ud af kurs. Dette kan så få indflydelse på den fintfølende hormonbalance i kroppen.

Nogle kvinder oplever, at deres menstruelle cyklus bliver uregelmæssig, når de er under stress. Desuden er der en del forskning, der indikerer, at det kan være sværere at blive gravid, hvis man er meget stresset.

Det er vigtigt, at man opfatter følelsen af stress som en lige så stor risiko, som det f.eks. er at ryge. Når først du er blevet gravid, kan dit foster tage skade, hvis du er rigtig stresset.

Forsøg med dyr har vist, at et stof, der udløses af adrenalinkirtlerne under stress, nedsætter blodforsyningen til livmoderen og moderkagen, og den heraf følgende forringede mængde ilt og næring kan forårsage sammentrækninger af livmoderen og for tidlig fødsel.

Normalt vil et rimeligt stressniveau formentlig ikke påvirke din graviditet. Men jo længere stressperioden varer, jo større risiko er der for, at det vil skade din krop - og måske dit foster.

Når først dit stressniveau er blevet faretruende højt, er det muligt, at en graviditet, der allerede er i farezonen, kan tage skade. F.eks. hvis du har en sygdom, såsom forhøjet blodtryk, der forårsager en nedgang i moderkagens funktion, eller hvor for tidlig fødsel er en mulighed, bør du være særlig opmærksom på ikke at komplicere situationen yderligere med ynødig følelsesmæssig stress.

På Universitetet i Los Angeles interviewede man 130 gravide kvinder flere gange, hvor man brugte almindelige psykologisk evaluering for at fastslå deres stressniveau på forskellige stadier gennem graviditeten. Undersøgelsen konkluderede, at næst efter de sygdomsfaktorer, som man allerede ved forårsager for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, var et højt stressniveau den næstvigtigste faktor.

Forskerne har en mistanke om, at kvinder der føler sig kronisk ængstelige og stressede heller ikke spiser ordentligt, hvilket kunne forklare deres børns lave fødselsvægt. Biokemiske forandringer kan også være en grund.

Hvad kan man gøre ved stress?

Bare det at planlægge en graviditet kan være årsag til bekymring, men jo bedre forberedt du er på det, der skal ske, jo bedre vil du være i stand til at klare det. Jo mere du på forhånd studerer alt, hvad der har med graviditet og fødsel at gøre, jo færre ubehagelige overraskelser vil du komme ud for. Vær forberedt på, at dit arbejdsliv måske ændres, og at hele processen med at vente og få et barn sikkert koster meget mere, end du havde forventet.

Før eller senere vil du uundgåeligt blive ramt af stress, uanset hvor meget kontrol over situationen, du tror, du har. Når det sker, så del dine bekymringer med en forstående person, der kan lytte til, hvordan du har det. Det kan være din partner, en ven, et familiemedlem eller en professionel behandler.

Kontakt eventuelt dit lokale socialcenter eller hospital og spørg om mulighederne for at gå på kursus for at lære at kontrollere din stress.

Når du først har fundet ud af, hvilke afslapningsteknikker, der virker for dig, kan du bruge de samme ved selve fødslen, hvilket sikkert også vil hjælpe dig, når den tid kommer. De kan også bruges igen og igen i de kommende år med børneopdragelse, hvor du sikkert også vil få brug for at kunne afstresse af og til.

29-11-2000

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Vi stresser vores bedsteforældre

Perfekte mødre får stress

Bedsteforældre går ned med stress

For tidlig fødsel traumatiserer forældrene

Stress mindsker chancen for at blive gravid

Stress og sorg medfører for tidlig fødsel

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

stress

Læs meget mere om at være gravid og alt hvad det indebærer for dig og dit kommende barn:

Graviditet









Læs den nyeste udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig, med alt om den positive graviditet og fødsel.

 Gravida





Læs den nyeste udgave af magasinet MIN BABY - et GRATIS magasin til dig, med alt om det bedste vi har!

 Min Baby





Copenhagen Fertility Center behandler alle former for barnløshed. Ring og få en uforpligtende samtale med en speciallæge, eller besøg vores hjemmeside med de mange oplysninger til ufrivilligt barnløse.

 Copenhagen Fertility Center





Vi er eksperter i privat pasning og tilbyder erfarne børnepassere til familier, som I en periode kan have svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Vi kan også passe børnene, hvis I skal til fest, eller bare har brug for en aften uden børn.

 PVB Pædagogisk Vikarbureau






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2025

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook