Læger skal være opmærksomme på spædbørn Lægerne opfordres til at tage henvendelser om spædbørn alvorligt.
2884
Læger skal tage henvendelser om akut syge småbørn alvorligt, påpeger sundhedsmyndighederne.
Det sker på baggrund af en række alvorlige sager, hvor spædbørn er blevet alvorligt syge, fordi lægerne ikke har været opmærksomme på deres symptomer.
Især i det første leveår bør børnene altid tilses af en læge eller henvises til hospitalsundersøgelse ved mistanke om sygdom.
Overlæge Michael von Magnus fra Sundhedsstyrelsen påpeger, at selv en moderat temperaturforhøjelse hos børn under 3 måneder kan være et alvorligt symptom.
I den alder er de i vidt omfang beskyttet mod de hyppigste infektionssygdomme på grund af antistoffer fra moderen, og en forhøjet temperatur vil derfor jævnligt være et symptom på en akut - og muligvis alvorlig - infektionssygdom udløst af en bakterie.
Han understreger dog samtidig, at der ikke er grund til at skabe uro hos forældrene. Det er alene en melding til lægerne om at være opmærksomme.