Din babys hørelse Det at høre mennesker tale er meget vigtigt for en babys udvikling.
5473
Alle forældre kan bekræfte det faktum, at helt små børn kan høre. Når forældre taler i nærheden af babyen, har de sikkert set babyen dreje hovedet for at se i den retning, hvorfra den velkendte stemme kommer fra.
Når en baby bliver forskrækket over en lyd, kan det give sig udslag i, at babyen stivner i kroppen og i benene. Armene ryger ud til siden for omgående at blive trukket tilbage og holdt tæt ind til brystet. Disse bevægelser kan ofte ledsages af gråd.
Det ser ud som om, babyer bedre kan lide lyd, der skifter (såsom stemmer og musik) fremfor lyde, der er uforanderlige. Blid musik, sang eller musik fra en spilledåse er noget, babyer godt kan lide at lytte til. Tal meget med dit spædbarn. Alle babyer foretrækker menneskelige stemmer frem for andre lyde.
Når forældrene taler til deres små babyer kan de opleve, at babyen "følger med" ved bevægelser med armene og hænderne. Småbørn kan høre forskel på lydene. Det virker som om, de reagerer mere på normal rytmisk tale end på nonsens vokale lyde. Dette kan være begyndelsen på et sprog for dem. Det at høre mennesker tale er meget vigtigt for en babys udvikling.
Forældre og andre, der passer små børn, har mange naturlige lejligheder til at tale til deres babyer lige fra fødslen. Når man mader, bader og klæder barnet på er alle ideelle tidspunkter, hvor det vil være naturligt at kommunikere med babyen.
Forældre kan ligeledes derhjemme gå og snakke om mennesker, aktiviteter, legetøj og mange andre emner. Mens du går tur med babyen i barnevognen eller klapvognen, kan du tale om, hvad du ser på vejen.
Og husk: Enhver lejlighed er god til at rose din baby og fortælle, at du elsker ham/hende.