Nybagte mødre skal ikke længere kunne nægte at fortælle, hvem der er far til deres barn.
En ny børnelov, der netop er trådt i kraft, sikrer børns ret til en biologisk far og mor, selv om forældrene er skilte, flyttet fra hinanden og muligvis slet ikke er på talefod.
"Det kan være meget godt i visse tilfælde, at faderens navn bliver registret. Men loven er ikke nødvendigvis en fordel for alle børn. Alene det, at moderen ikke vil fortælle, hvem der er far, tyder på en konflikt, som kan skade barnet endnu mere, hvis det skal tvinges til samvær med faderen. Det er langt fra alle børn, der får noget godt ud af at kende til sit biologiske ophav", siger John Halse, som er formand for organisationen Børns Vilkår.
De cirka 150 kvinder, der - før loven trådte i kraft - ikke har villet oplyse faderens navn, skal dog ikke være urolige for at havne i en fængselscelle.
Statsamterne sender ganske vist sagen videre til domstolene efter at have oplyst, hvorfor det er vigtigt, at der bliver sat navn på faderen, men domstolene vil højst udstikke en bøde af endnu ukendt størrelse.
"Man går ud fra, at kvinderne vil forstå alvoren i at stå foran en dommer, og at flere derfor vil indvilge i at sige navnet, så statsamterne kan afslutte faderskabssagen. Men gør kvinderne det stadig ikke, er der altså ikke tale om en fængselsstraf", udtaler Dorrit Sylvest Nielsen, som er direktør i Civilretsdirektoratet.
Hun lægger ikke skjul på, at mødre stadig har muligheden for at sige, at de simpelt hen ikke ved, hvem der er far. "Moderen vælger så også børnebidraget og barnets arveret fra", siger hun.
Kilde: JydskeVestkysten
05-07-2002
|
Relaterede artikler
© 1999-2019