Flere fædre vil ikke betale børnebidrag Flere og flere fædre klager til Civildirektoratet, fordi de ikke vil betale børnebidrag.
4581
Flere og flere fædre klager til Civildirektoratet, fordi de ikke vil betale børnebidrag.
De føler, det er urimeligt, at de skal betale fuldt børnebidrag til moderen, selv om de samtidig har udgifter til eksempelvis tøj og fritidsinteresser, fordi barnet bor hos dem op mod halvdelen af tiden.
"Problemet vokser støt i takt med, at flere og flere forældre laver deleordninger. Børneloven er jo fra 1960, og den tager slet ikke højde for disse situationer", siger Lars Thøgersen, der er specialkonsulent i Civilretsdirektoratet.
Han påpeger, at det er "et selvskabt problem", fordi fædrene ikke har juridisk pligt til at købe tøj til barnet, når de allerede betaler børnebidrag, men at mange føler sig forpligtede til det alligevel.
Folketingsmedlem Margrethe Vestager (R), beder nu justitsminister Lene Espersen (K) om at se på sagen.
"Hvis lovgivningen ikke tager hensyn til de moderne ordninger, så skal vi have lavet lovgivningen om", udtaler Margrethe Vestager.