Flere kommuner ser frem til selv at bestemme, hvordan de vil optage børn i daginstitutionerne i stedet for at være bundet til den såkaldte anciennitetsrækkefølge. Andre foretrækker den nuværende ordning.
I Esbjerg ryster nogle forældre på hovedet af kommunens dagpasningskontor. For eksempel når deres barn, der står allerøverst på en venteliste til børnehaven Blomsterlunden, bliver overhalet indenom af et andet barn. Eller når lillesøster trods ledige pladser ikke kan komme i samme børnehave som storesøster.
"De synes, vi er skrupskøre, og de tror, at vi snyder dem. Men med de nuværende regler kan vi ikke løse opgaven ordentligt", siger Esbjerg kommunes dagpasningschef, Lisbet Juhler.
Lisbet Juhler ser frem til, at socialminister Henriette Kjær fjerner det såkaldte anciennitetsprincip, som blev indført for 4 år siden, og som pålagde kommunerne at optage børn i vuggestue, dagpleje og børnehaver i den rækkefølge, de blev født eller blev indskrevet på ventelisten.
I Esbjerg optages børnene efter fødselsdato, således at det ældste barn altid har fortrinsret til en daginstitutionsplads - også selv om det lige er flyttet til kommunen.
"De nuværende regler er selvfølgelig meget nemmere at administrere, for de fratager dig både retten og forpligtelsen til at gå ind i hver enkelt sag. Men jeg vil hellere tage de individuelle hensyn og er sikker på, at det giver mere tilfredse borgere", siger Lisbet Juhler.
I Søllerød optages børnene efter, hvor længe de har stået på venteliste. De kan indskrives den dag, de bliver født.
"Borgerne kunne måske være bekymrede for, om nogen ville blive overset, men jeg mener, vi er ansvarlige nok til at kunne forvalte den øgede frihed", mener lederen af børne- og ungeområdet i Søllerød Kommune, Martin Tinning.
Den frihed frister ikke børnechef i Roskilde Kommune, Leo Juul Andreasen. Han mener, at den nuværende ordning i kommunen, hvor børnene optages efter alder, er den mest retfærdige og fungerer fint.
"Selvfølgelig vækker det undren, når et tilflytterbarn sprænger ventelisten til en institution. Men det sker jo ikke hver dag, og forældrene accepterer det, når de får en forklaring", siger Leo Juul Andreasen. Dog erkender han, at der er problemer, når reglerne støder sammen med en families ønske om at få flere søskende i samme børnehave.
"Lige netop her kan det være en fordel at tage individuelle hensyn - men ellers ikke", siger Leo Juul Andreasen.
Også i Århus vil man se stort på de nye muligheder og følge de hidtidige regler, siger lederen af pladsanvisningen, Berit Pedersen. Hun frygter nemlig, at en helt individuel behandling vil tilgodese "de forældre, der snakker godt for sig" og lade andre i stikken. Blandt andet fordi hun husker overvejelserne fra før serviceloven i 1998.
"Dengang skulle vi jo tage hensyn til den enlige mor, for eksempel. Og så var der jo snak om, hvorvidt der nu boede en mand sammen med hende. Det var træls med de overvejelser og den nyfigenhed. Så hellere de enkle regler, for de gør det lettere at bevare troværdigheden i forhold til forældrene", siger Berit Pedersen.
Hun tilføjer, at det også ville være meget krævende at gå ind i samtlige sager, for kommunen håndterer årligt 11.000 anvisninger.
Kilde: Berlingske Tidende
28-08-2002

|