Gravide får frataget retten til at vælge fødested Det bliver sværere og sværere for gravide frit at kunne vælge fødested, hvis alle landets små sygehuse lukkes.
2617
Gravide får frataget retten til at vælge fødested, hvis de mindre sygehuse lukkes, skriver jordemoder Inge Guilbert. Samtidig får kvinden ikke mulighed for at have en jordemoder i fødselsforløbet, hun kender og er tryg ved.
Det er langt vigtigere at debattere, end om epiduralblokade er den rette smertelindring ved fødsler, siger Inge Guilbert.
Fødselshjælpen skrider både fagligt og økonomisk med lukningen af fødesteder, og der er penge at spare ved en jordemoderorganisation som den, der er på de mindre sygehuse.
Diskussionen bør handle om, hvordan danske kvinder kan føde deres børn trygt uden unødvendige kejsersnit eller andre former for kunstig forløsning, slutter Inge Guilbert.
Inge Guilbert har skrevet afhandlingen "Kendt jordemoder - også ved fødslen - set i et sundhedsøkonomisk perspektiv".