Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 GRATIS!  LÆS DET NYE "GRAVIDA" GRATIS

Læs den nye udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig med alt om den positive graviditet og fødsel. Læs det gratis her
Endometriose Endometriose

Lidelse hvor dele af livmoderslimhinden også findes udenfor livmoderen.
 11196 

Endometriose er en almindelig men meget dårligt dokumenteret lidelse. Den kan ramme kvinder i alle sociale lag. Den skeler ikke til alder eller race, og i USA estimeres det, at 10-20% af alle kvinder i den fødedygtige alder har endometriose. I Danmark er tallet heldigvis kun 2-4% af alle kvinder.

Mens nogle kvinder med endometriose har store smerter f.eks. i bækkenet, lider af umådelig træthed, har uregelmæssige blødninger eller diarré, er der andre med denne sygdom, der ingen symptomer har, og hvor sygdommen nærmest bliver konstateret ved en tilfældighed. Derfor er der intet ved endometriose, der er enkelt.

Sygdommen er gådefuld, man ved ikke, hvad den kommer af, og den kan ikke kureres. Endometriose, der således er kronisk, kan influere på hele en kvindes eksistens - hendes arbejdsevne, hendes mulighed for at få børn, hendes forhold til partneren, eventuelle børn og alle andre i hendes nærhed.

Sygdommen

Navnet endometriose kommer af ordet endometrium, som er den slimhinde, der sidder indvendigt i livmoderen. Hvis en kvinde ikke er gravid, opbygges og afstødes slimhinden i livmoderen hver måned. Den udskilles som menstruationsblod i slutningen af hver cyklus. Hvis man lider af endometriose, betyder det, at væv, der ligner og opfører sig som livmoderslimhinden, forefindes udenfor livmoderen, for det meste inden i bughulen.

Endometriosevæv, der befinder sig udenfor livmoderen, reagerer på den menstruelle cyklus på en måde, der nøjagtigt svarer til den måde, slimhinden indeni livmoderen normalt reagerer på. I slutningen af hver eneste cyklus, når hormonerne fra æggestokkene får livmoderen til at afstøde sin slimhinde, vil endometriosevævet udenfor livmoderen gå i stykker og begynde at bløde. Men i modsætning til menstruationsblodet fra livmoderen, som kroppen kan skille sig af med under menstruationen, har blodet fra det misplacerede væv udenfor livmoderen ingen steder at kunne komme ud. Derfor kan vævet i områderne rundt om endometriosevævet blive inficeret eller hæve op. Betændelsen kan forårsage ardannelse rundt om det område, hvor endometriosevævet sidder. Disse sammenvoksninger kan udvikle sig til cyster, der kan vokse.

Endometriose bliver oftest konstateret i æggestokkene, på æggelederne og senerne, der holder livmoderen på plads i bækkenet, i underlivet mellem vagina og rectum (endetarmen), på ydersiden af livmoderen, og på indersiden af bughulen. I sjældnere tilfælde kan endometriosevæv findes på tarmene, i endetarmen, på blæren, i vagina, på de ydre kønsorganer, eller i arvæv fra maveoperationer. Yderst sjældent kan det dog også forefindes udenfor underlivet i lungerne, lårene og armene.

Lægerne bruger 3 stadier til at beskrive sværhedsgraden af endometriose:

• Minimal endometriose (eller i mild grad), er når den findes i små sammenvoksninger, der ikke har spredt sig særligt meget.

• Moderat endometriose betyder, at der er fundet større sammenvoksninger eller meget arvæv.

• Svær endometriose er betegnelsen for sygdommen, når der forefindes meget store sammenvoksninger/cyster og arvæv i udbredt grad.

Symptomer

For det meste starter symptomerne på endometriose flere år efter, kvinden er begyndt at menstruere. I løbet af nogle år forøges symptomerne gradvist lidt efter lidt, efterhånden som de angrebne områder vokser i størrelse. Efter klimakteriet skrumper de abnormale cyster ind og forsvinder, ligesom symptomerne forsvinder af sig selv.

Det mest almindelige symptom er smerte, især stærke menstruationssmerter, som måske føles som kramper i underlivet eller nederst i ryggen, eller smerter under og/eller efter sexuelt samvær. Infertilitet indtræffer hos 30-40% af kvinderne med endometriose. Det er sjældent, at irritationerne forårsaget af endometriosevæksterne udvikler sig til en betændelsestilstand eller bylder, der gør ondt udenfor menstruationsperioden. Endometriosevævet kan også være ømt at røre ved og gøre ondt ved pres på stedet. Det kan også forårsage smerter, hvis sammenvoksningerne sidder på tarmene.

Smertegraden er ikke altid relateret til i hvor alvorlig grad, sygdommen har udviklet sig. Nogle kvinder med svær endometriose har ingen smerter, mens andre med bare nogle få små vævsansamlinger har uudholdelige smerter.

Kræft i livmoderens slimhinder er meget sjældent forbundet med endometriose, og det forekommer hos mindre end 1% af de kvinder, der har sygdommen. Når det en sjælden gang sker, findes kræften som regel i meget fremskredne endometriosecyster hos ældre kvinder, og den langsigtede prognose i disse usædvanlige tilfælde er rimelig god.

Fertilitetsproblemer

Svær endometriose med omfattende ardannelser og organskader kan have indflydelse på kvindens fertilitet. Det er en af de tre største årsager til kvinders ufrugtbarhed. Imidlertid er uventede forekomster af mild endometriose ofte at finde hos infertile kvinder, og hvordan denne form for endometriose har indflydelse på befrugtningsdygtigheden er stadig uklar. Mens muligheden for at blive gravid hos kvinder med endometriose stadig er lavere end hos den almene befolkning, har de fleste endometriosepatienter ingen fertilitetsproblemer.

Årsager

Årsagen til endometriose er stadig ukendt. En teori går ud på, at under menstruationen er der en lille del af den afstødte livmoderslimhinde, der flyder tilbage med menstruationsblodet gennem æglederne til underlivet, hvor det sætter sig fast og vokser. En anden teori antyder, at endometriose kan være en genetisk proces, eller at visse familier kan være disponerede for endometriose. I det sidstnævnte synspunkt, anses endometriose for at være vævsudviklingsprocessen, der er gået skævt.

Uanset hvad årsagen til endometriose er, er det et faktum, at sygdommens udvikling er under indflydelse af forskellige stimulerende faktorer såsom hormoner eller vækstfaktorer. I den forbindelse er forskerne i gang med at studere den rolle, immunsystemet spiller i at aktivere de celler, der kan udløse faktorer, der i tidens løb kan stimulere udviklingen af endometriose.

Som en tilføjelse til disse nye hypoteser kan nævnes, at forskerne stadig undersøger tidligere teorier om, at endometriose er en sygdom, der er under indflydelse af graviditet i en sen alder. Da hormonerne, som moderkagen producerer under graviditeten, forhindrer ægløsning, bliver udviklingen af endometriose forsinket eller stoppet under graviditet, og det totale cyklusantal i kvindens livstid bliver reduceret hos en kvinde, der har født flere gange.

Diagnose

Diagnostisering af endometriose begynder med, at en gynækolog vurderer patientens samlede medicinske livshistorie. En fuldstændig lægelig undersøgelse, som skal inkludere en underlivsundersøgelse, er også nødvendig. Imidlertid er den eneste mulighed for helt sikkert at stille diagnosen en kikkertundersøgelse (laparoskopi). Det er et mindre kirurgisk indgreb, hvor et laparoskop (et rør med lys i) bliver indført gennem et lille indsnit i maven, som regel i nærheden af navlen. Denne lille "kikkert" bliver så bevæget rundt inde i underlivet, som på forhånd er blevet udspilet med kuldioxid for at gøre organerne nemmere at se. Kirurgen kan så checke de indre organers tilstand og se omfanget af endometriosens udvikling.

Laparoskopien vil afsløre placeringen, omfanget og størrelsen af væksterne, og vil hjælpe patient og læge med efterfølgende at beslutte en behandling baseret på den nye viden.

Behandling

Mens behandlingen af endometriose har ændret sig gennem årene, er lægerne nu enige om, at hvis symptomerne er milde, er det ikke nødvendigt at behandle ud over eventuelt smertestillende medicin. For de patienter, der har en mild form for endometriose, der ønsker at blive gravide, råder lægerne til, afhængigt af patientens alder og sværhedsgraden af smerterne forårsaget af sygdommen, at den bedste fremgangsmåde er at lave en prøveperiode med ubeskyttet samleje i 6 måneder eller et år. Hvis kvinden ikke bliver gravid indenfor denne tidsramme, så kan det godt være, at yderligere behandling kan komme på tale.

For patienter, der ikke ønsker at blive gravide, og hos hvem behandling specifikt er rettet mod at styre endometriosen, og en definitiv diagnose er blevet stillet ved laparoskopi, kan lægen måske finde på at foreslå en hormonal kur til undertrykkelse af sygdommens udvikling. Da denne form for behandling lukker af for ægløsningen, bliver kvinder der gennemgår en sådan behandling ikke gravide, imens behandlingen pågår. Men nogle kvinder kan vælge at blive gravide, kort efter behandlingen er slut.

Hormonal behandling er mest effektiv, mens forandringerne er små. Doktoren vil måske skrive en recept på et svagt mandtligt hormon, der hedder danazol, eller måske kun et syntetisk progestin, eller måske en kombination af østrogen og progestin såsom orale svangerskabsbeskyttelsesmidler (p-piller).

Danazol er blevet mere almindeligt i behandlingen end både progestin og p-piller. Sygdomssymptomerne bliver forbedret hos 80-90% af de patienter, der tager danazol, og størrelsen og omfanget af sammenvoksningerne bliver også reduceret. Selvom bivirkninger ved behandling med danazol ikke er ualmindelige (såsom acne, hedeture og væskeophobning), er de fleste af dem relativt milde og holder op, når behandlingen ophører. I al almindelighed er graviditet efter en sådan kur afhængig af sygdommens sværhedsgrad. Imidlertid har nogle undersøgelser for nyligt vist, at ved mild til minimal endometriose, kan danazol alene ikke forbedre chancerne for at blive gravid.

Det er vigtigt at huske på, at en behandling med danazol ikke er ufarlig, hvis der er den mindste mulighed for, at en kvinde er gravid. Et foster, der ved et tilfælde bliver udsat for denne medicin, kan udvikle sig abnormalt. Af samme årsag - selvom det ikke er særligt sandsynligt, at en kvinde bliver gravid, mens hun tager dette middel - er det umådelig vigtigt, at en stoppende form for svangerskabsforebyggelse såsom pessar eller kondom bliver brugt meget omhyggeligt under en sådan behandling.

En anden form for hormonal behandling er et syntetisk hypofyse-blokeringshormon, et gonadotropin-udløsende hormonalt bekæmpelsesmiddel (GnRH). Denne behandling stopper hormonproduktionen i ægstokkene ved at blokere hypofysens hormoner, der normalt stimulerer ægstokkenes cyklus.

Disse hormoner er i øjeblikket ved at blive testet, idet man bruger forskellige metoder til indtagelsen. En af disse behandlinger inkluderer en medicin, der gives som næsespray 2 gange om dagen i 6 måneder og virker ved at undertrykke produktionen af østrogen, der kontrollerer livmoderslimhindens vækst. Andre behandlingsformer, der er under udvikling i denne kategori, er daglige eller månedlige hormonindsprøjtninger. Et bekymrende punkt er tabet af mineral i knoglerne, som opstår ved denne type hormonale behandlinger. Dette faktum kan begrænse, hvor længe og hvor ofte kvinden kan tåle denne form for behandling.

Mens chancerne for at blive gravid for kvinder med fertilitetsproblemer på grund af endometriose er temmelig gode uden behandling og ved kun at lave en prøveperiode, er der måske andre kvinder, der har behov for mere aggressiv behandling. De kvinder, der er ældre og som føler behovet for at blive gravide hurtigere, eller de kvinder, der har svære fysiske skader forårsaget af sygdommen, kan måske overveje et kirurgisk indgreb. Også kvinder, der ikke er interesserede i graviditet, men som har stærke og invaliderende smerter, skulle måske overveje operation.

Ved den mest almindelige form for operation forsøger man at fjerne det syge væv uden at risikere at skade det sunde omliggende væv. Denne operation hedder laparotomi og foretages på hospitalet i fuld bedøvelse. Chancerne for at blive gravid er størst i det første år efter operationen, da tilbagefald er temmelig almindeligt ved endometriose. De nærmere omstændigheder ved en eventuel operation bør diskuteres med en læge.

Nogle patienter har måske brug for mere radikale indgreb for at rette på de skader, der er sket ved ubehandlet endometriose. Fjernelse af livmoder (hysterektomi) og fjernelse af ægstokkene kan være den eneste mulige behandling, hvis æggestokkene er meget ødelagte. I nogle tilfælde kan det være fornuftigt kun at fjerne livmoderen uden at fjerne ægstokkene.

Nye kirurgiske indgreb er under udvikling, hvor man videreudvikler mulighederne ved kikkertoperationen i stedet for en rigtig underlivsoperation. Ved en rutinemæssig laparoskopi kan kirurgen brænde små områder med endometriose væk. Andre teknikker under udvikling er brugen af laser under kikkertoperationen, hvorved man kan fjerne abnormalt væv. Dette indebærer en kortere rekonvalesenstid. Laparoskopibehandling er imidlertid kun en mulighed, hvis kirurgen er i stand til at se bækkenbunden klart gennem kikkerten. Disse nye teknikker bør udføres af specialister, der er specielt uddannet til denne form for præcisionsarbejde. Selvom disse teknikker ser lovende ud, er der brug for mere forskning for at fastslå, om de afstedkommer bedre resultater i forhold til de almindelige operationsmetoder.

13-02-2001

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Fødslen der var ventet på i 5 år

Kampen fra barnløs til gravid

Overset sygdom forhindrer graviditet

Ønskebarnet kom efter 10 år

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

endometriose

Læs meget mere om fertilitet og om at forsøge at blive gravid:

Før graviditet









GRATIS brugervenlig feriebolig portal med 1.500 tilmeldte ferieboliger til udlejning. På Sommerferie.NU kan du få kontakt til private personer, som udlejer deres feriebolig.

 Sommerferie.nu





Få dit barns navn indgraveret i sutten. 3 Navnesutter koster fra 65 kr. Klik ind på navnesutten.dk og se, hvordan dit barns navn ser ud på sutten.

 Navnesutten





Copenhagen Fertility Center behandler alle former for barnløshed. Ring og få en uforpligtende samtale med en speciallæge, eller besøg vores hjemmeside med de mange oplysninger til ufrivilligt barnløse.

 Copenhagen Fertility Center





Vi er eksperter i privat pasning og tilbyder erfarne børnepassere til familier, som I en periode kan have svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Vi kan også passe børnene, hvis I skal til fest, eller bare har brug for en aften uden børn.

 PVB Pædagogisk Vikarbureau






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2020

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Babyfree.dk | Facebook