Flere får sene aborter Flere og flere gravide kvinder vælger at få en såkaldt sen abort, hvor fosteret fjernes efter 12. graviditetsuge.
3558
Flere og flere kvinder vælger at få en såkaldt sen abort, hvor fosteret fjernes efter 12. graviditetsuge.
Stigningen kommer samtidig med, at antallet af danske kvinder, som får foretaget abort, i dag er det laveste, siden den frie abort blev indført i 1973.
Ifølge Abortankenævnets årsberetning for 2001 søgte 711 kvinder sidste år om tilladelse til at få en sen abort mod kun 630 i 2000, hvilket er en stigning på 13 procent. I 658 tilfælde blev der sidste år givet en sådan tilladelse, hvilket er 10 procent flere end året før.
I perioden mellem 1996 og 2000 har der ellers ikke været de store svingninger i antallet af ansøgninger eller tilladelser, og den markante stigning får nu Kristeligt Folkepartis formand, Jann Sjursen, til at bede justitsminister Lene Espersen (K) om en forklaring på tallene.
"Det er meget beklageligt, at der en stigning - specielt på baggrund af den megen fokus, der har været på de sene aborter i de senere år. Derfor det væsentligt, at vi får en forklaring på denne udvikling", siger Jann Sjursen.
Loven siger, at en gravid kvinde kan søge om abort efter 12. uge, hvis lægelige eller sociale årsager taler herfor. Det er herefter op til abortsamrådene i de enkelte amter at bestemme, om der skal gives en sådan tilladelse. Et afslag kan ankes til Abortankenævnet.
Abortankenævnet behandlede sidste år 32 sager om sen abort. I 29 af sagerne stadfæstede Abortankenævnet samrådets afslag, mens nævnet i to sager ændrede afgørelsen og gav tilladelse til abort til piger, som henholdsvis var i 21. og 22. graviditetsuge.
Abortankenævnet gennemgik dog i 2001 i alt 239 sager - eller en fjerdedel af de behandlede sager ved samrådene - og i 6 procent af tilfældene mente ankenævnet ikke, at der burde have været givet en tilladelse til en sen abort. I 2000 var dette tal kun 3,5 procent.
Abortankenævnet skriver i sin årsberetning, at det navnlig er de gange, hvor kvinder har fået lov til den sene abort på grund af såkaldt "social indikation", som nævnet ikke er enig i.
I en del af de tilladelser, som ankenævnet var uenig i, havde samrådet begrundet tilladelsen med, at kvinden, hvis hun skulle føde barnet, ville blive forsinket i sin uddannelse. En sådan forsinkelse medfører ULEMPE for kvinden og kan indgå som et element i en samlet vurdering af kvindens situation, men er efter ankenævnets opfattelse ikke alene indikation for abort, hedder det i årsberetningen.
I forbindelse med vedtagelsen i 2000 af et forbud mod abort på levedygtige fostre, anmodede Abortankenævnet samtidig om, at samtlige sager, hvor kvinden var i den 20. graviditetsuge eller mere, blev indsendt til gennemsyn. Ankenævnet har foreløbig gennemset 53 sådanne sager, og de konkluderer, at det såkaldte levedygtighedskriterium ikke volder vanskeligheder i praksis og kun har betydning i ganske få sager.
Abortankenævnet har således kun kendskab til to sager, hvor omstændighederne var således, at der formentlig ville være blevet givet tilladelse til en abort, hvis der ikke var blevet indført forbud mod abort på levedygtige fostre.
Samrådene oplevede samtidig en stigning i 2001 i antallet af unge piger (under 18 år), som ønsker en abort uden deres forældres samtykke. I 2001 søgte 59 piger om en sådan tilladelse mod 45 året før. Abortankenævnet skriver i sin årsberetning, at "tilladelse er navnlig blevet givet til unge piger, der af religiøse eller etniske grunde ikke tør involvere forældrene, typisk fordi der er en reel risiko for, at pigen fysisk udstødes af familien eller udsættes for fysisk eller psykisk overlast".
Relaterede artikler
© 1999-2025