Tidligere fødsler, der er gået skævt, får en del kvinder til at bede om kejsersnit, selv om der ikke er nogen lægelig begrundelse for det. Og det er forståeligt og helt i orden, mener afdelingsjordemoder på Hvidovre Hospital, Susanne Dichmann.
"For nogle år siden kunne kvinderne ikke bede om kejsersnit uden at blive mødt af himmelvendte øjne. Men kvindernes graviditet skal ikke forpestes, fordi de spekulerer på en tidligere, hæslig fødsel. Så må de hellere få et kejsersnit, hvis de er velinformerede omkring, hvad et kejsersnit indebærer", siger hun.
Rigshospitalet har landets højeste andel af kejsersnit, da kvinder med komplicerede graviditeter ofte henvises hertil. Mere end en fjerdedel af fødslerne ender med kejsersnit.
Derfor gør Rigshospitalet nu en dyd ud af nødvendigheden for at få kvinderne hurtigt og godt igennem de planlagte kejsersnit, der udgør omkring halvdelen af indgrebene.
Personalet arbejder for eksempel på tværs af faggrænser ved kejsersnittene. Idéen er, at kvinderne skal møde de samme mennesker undervejs i forløbet, da det skaber tryghed og kontinuitet.
En generel øget opmærksomhed og omsorg omkring kvinderne samt en bedre smertelindring har gjort, at de hurtigere tager hjem, vurderer fungerende klinikchef på Obstetrisk Klinik, overlæge dr.med. Jens Langhoff-Roos.
"Vi kan nu udføre op til 6 kejsersnit om dagen mod kun 2-3 tidligere, og vi kan udskrive kvinderne efter bare 2 dage, hvor normen før var 5 dage. Og vi oplever, at kvinderne er meget tilfredse med det korte ophold på sygehuset", forklarer han.
Ledende jordemoder på Rigshospitalet, Kit Dynnes Hansen, er imidlertid bekymret over det øgede antal kejsersnit.
"Udviklingen må ikke løbe løbsk. Opblødningen i sundhedsvæsenet til det at give kvinder kejsersnit er betænkelig. Jeg tror ikke, vi får flere sunde børn ud af det. Det er for mødrenes skyld, kejsersnittene bliver foretaget, ikke børnenes. Hvis kvinderne er angste for at føde, må vi finde ud af hvorfor og hjælpe dem", siger Kit Dynnes Hansen.
Hun peger på det paradoksale i, at der i dag er flere muligheder end tidligere for effektiv smertelindring. Brugen af rygmarvsbedøvelse (epiduralblokade) er da også i stærk stigning herhjemme. Alene på Rigshospitalet oplyser overlæge dr.med. Jens Langhoff-Roos, at epidural bruges i omkring 18 procent af de almindelige fødsler. For bare 5 år siden var det kun ved ca. 5 procent af fødslerne, hvor rygmarvsbedøvelsen blev anvendt.
På Hvidovre Hospital er det også omkring 18 procent af de fødende, der i dag får epiduralblokade, og netop den effektive smertelindring kan måske betyde, at udviklingen i antallet af kejsersnit standses, mener afdelingsjordemoder Elisabeth Møllnitz.
"Det er jo flest andengangs-fødende, der ønsker kejsersnit, fordi de har været igennem et traumatisk fødselsforløb. Men hvis flere fødende efterhånden får tilbudt epidural, kan vi håbe, at flere af dem også vælger at føde på den naturlige måde anden gang. De vil opleve, at de kan få effektiv smertelindring - og måske fravælge kejsersnittet", siger hun.
Kilde: Berlingske Tidende
05-11-2002
|
Relaterede artikler
© 1999-2025