Andre navne for samme sygdom er atopisk eksem, astmaeksem, atopisk dermatitis og Prurigo Besnier.
Hyppighed
Atopisk eksem er den hyppigste kroniske børnesygdom i Danmark. Det er en delvis arvelig sygdom, som ikke kan kureres, men kun lindres.
90% af sygdomstilfældene udvikles hos børn inden 4 års alderen, hvorfor sygdommen ofte benævnes børneeksem.
For de fleste børn forsvinder sygdommen, når de er 7-11 år, men børnene har stadig risiko for udvikling af håndeksem, og ca. 25% af eksembørnene får tilbagefald med børneeksem i 20-30 års alderen.
Børneeksem består af et vedvarende, kløende eksem med symptomfri perioder afbrudt af eksemudbrud af varierende sværhedsgrad.
Forekomsten af børneeksem er steget fra omkring 3% efter anden verdenskrig til 20% i dag. Børn fødes ikke med børneeksem, men sygdommen kan udvikles inden for de første leveuger.
Årsager
Man kender ikke årsagen til børneeksem, der er såvel arvelig som miljøbetinget, men det er påvist, at forstyrrelser i hudens immunsystem spiller en rolle for udviklingen af børneeksemet.
Årsagen til stigning i antallet af eksempatienter kendes ikke, men teorierne herom er mange. Stigningen i sygdomshyppighed ses alene i den vestlige verden, mens en tilsvarende stigning ikke findes i det tidligere Østeuropa.
Sygdomshyppigheden synes således at være knyttet sammen med "vestlig livsstil", uden at man præcis har kunnet sætte fingeren på enkelte faktorer som årsag til stigningen.
Stigningen skyldes muligvis øget forurening, indendørs allergener som husstøvmider og fald i amningen. Ca. 70% af eksemtilfældene skyldes arvelige faktorer.
Hvis den ene af forældrene har en atopisk sygdom (børneeksem, astma, høfeber eller allergi), er der 60% risiko for, at barnet får børneeksem. Hvis begge forældre har det, stiger risikoen til 80%.
Klimaet har også betydning for børneeksem. Sygdommen forværres om vinteren, når luftfugtigheden falder. Om sommeren og foråret kan den øgede mængde sollys forbedre børneeksemet, og patienter der lever i bjerge eller ved kyster ser ud til at have det bedre.
Det vides i dag at immunsystemet hos personer med atopisk eksem er ændret således, at hudens evne til at bekæmpe udefrakommende bakterier og virus er nedsat. Dette er af betydning, fordi nyere forskning viser, at tilstedeværelse af bakterier på huden kan være med til at forværre forløbet af atopisk eksem.
Endvidere er hudens hornlag ændret således, at sammensætning af fedtsyrer i hornlaget er anderledes end normalt og lettere gennemtrængelig for vand og andre udefrakommende stoffer. Den er også mere udsat for udtørring.
Sygdomsudvikling
Spædbørn (0-12 måneder) har oftest børneeksem på kinder, hage, håndrygge og strækkesider af ben og arme, mens bleområdet som regel er uden eksem. Børnene kan reagere på kløen fra de er 1-2 måneder gamle.
Efter 1½-2 års alderen ændrer eksemet karakter til "klassisk" børneeksem og er karakteristisk lokaliseret i bøjefurer, f.eks. knæhaser og albuebøjninger, men ses dog også ved håndled og ankler.
Hos voksne forekommer børneeksem som oftest i ansigt, hårbund, hals og øvre dele af kroppen. Desuden har 75% af de voksne med børneeksem også håndeksem. Eksemet er her hovedsagelig lokaliseret på håndrygge og mellem fingre.
Børn med børneeksem er kendetegnet ved kløe, et tilbagevendende eksem, familiemedlemmer med atopiske sygdomme samt abnorm hudtørhed. Eksempatienter har en defekt hudbarriere, hvorfor fugten i huden fordamper og efterlader en tør hud, samtidig med at fremmede stoffer (f.eks. allergener) får let ved at trænge ind i huden, hvor de kan fremprovokere eksem.
Det er derfor vigtigt at mindske fordampningen fra huden samt øge hudens beskyttende egenskaber. Dette kan gøres ved at anvende fede cremer - jo tørrere hud, jo federe creme. Der bør anvendes en creme uden parfume og farvestoffer.
Børn med børneeksem har en hud, der er meget mere modtagelig for infektioner end andre, og virus kan brede sig eksplosivt. Børn med børneeksem vil derfor være modtagelige for f.eks. herpes (forkølelsessår) og stafylokokinfektioner.
Allergi og atopisk eksem
Der er ikke direkte sammenhæng mellem børneeksem, astma og allergi. Børneeksem medfører IKKE astma, men personer med børneeksem har øget risiko for udvikling af andre atopiske lidelser (dvs. astma, høfeber og allergi), og ca. 1/3 af eksembørnene udvikler astma. Derfor kaldes børneeksem også ofte for astmaeksem.
Undersøgelser har vist, at forskellige forhold kan udløse kløe og opblussen i eksem. Tomat- og appelsinsaft omkring munden og på kinderne vil irritere huden og udløse svie og kløe, men det skyldes ikke nødvendigvis, at barnet ikke tåler tomat og appelsin, men derimod ofte, at huden er blevet irriteret.
Det er de færreste børn med børneeksem, som udvikler allergi overfor mælk og æg. Ca. 3% af en fødselsårgang har mælkeallergi. Allergierne udvikles sammen med eksemsygdommen og kan opfattes som markører for et skævt udviklet immunapparat.
Ved spæd- og småbørn med udbredt eksem, som ikke svinder ved standardbehandling, og som er til stede hele året uden forbedring om sommeren, er en undersøgelse for fødemiddelallergi dog værd at overveje.
Kilde: Atopisk Eksem Forening
15-02-2003
|
Kommentarer
© 1999-2025