Igangsættelse af fødslen Igangsættelse af en fødsel (partus provocatus) foretages efter beslutning af jordemoder eller læge.
5954
Igangsættelse af en fødsel (partus provocatus) foretages efter beslutning af jordemoder eller læge.
Igangsættelse kan foregå på flere forskellige måder:
• Hindeløsning (jordemoderen eller lægen løsner forsigtigt fosterhinden fra indersiden af livmoderhalsen og livmoderhulen).
• Hindesprængning (der prikkes hul på fosterhinden).
• Stikpille. Anbringes i toppen af skeden. Stikpillen inderholder et vefremkaldende stof. Bruges, når livmoderhalsen er umoden.
• Drop. Indeholder vefremkaldende stof.
Situationer, hvor igangsættelse af fødsel benyttes:
• Forskellige sygdomme hos moderen, f.eks. svangerskabsforgiftning, sukkersyge, Rhesusimmunisering (moderen danner antistoffer mod fosteret, hvilket resulterer i blodmangel hos fosteret).
• Overbåren graviditet (graviditet, som har varet 42 uger eller mere).
• Forskellige sygdomme hos barnet, herunder væksthæmning, truende fosterdød, misdannelser.