Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 GRATIS!  LÆS DET NYE "GRAVIDA" GRATIS

Læs den nye udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig med alt om den positive graviditet og fødsel. Læs det gratis her
Tidlig igangsættelse skal redde liv Tidlig igangsættelse skal redde liv

Fødselslæger vil redde flere børn fra at dø i livmoderen efter terminen.
 12801 

I januar besluttede fødselslægerne at åbne for, at gravide kan få sat fødslen i gang tidligere end de 14 dage, som hidtil har været praksis, og nu er de skærpede retningslinjer klar.

Fødselslægerne vil nu begynde at tilbyde alle gravide en tidligere igangsættelse af fødslen mellem 9 og 12 dage efter terminen.

"Risikoen for at dø inden i livmoderen er lille, men vi ved også, at der er en øget risiko efter terminen. Derfor regner vi med at kunne redde liv. Hvor mange er svært at sige, men beregninger viser, at der skal igangsættes 500 kvinder for at redde et barn, så det kan være mellem 10 og 15 børn om året", forklarer overlæge Charlotte Søgaard, som er formand for fødselslægernes videnskabelige selskab DSOG.

En af dem, som er glade for, at praksis ændres, er 30-årige Christina Rinhack fra Neder Fløjstrup ved Århus. Sammen med sin mand Lee mistede hun datteren Scarlett Rose i oktober 2010. Scarlett Rose døde i livmoderen 10 dage efter terminen.

"Det er fantastisk, at man vil gøre noget for at redde børn fra at dø. Et hvert barn, der bliver reddet, skåner jo en hel familie fra at gå igennem en grusom sorg. Det ville have betydet alt for os, hvis vi kunne have siddet med vores lille datter nu", siger Christina Rinhack.

Det ærgrer hende dog, at lægerne ikke besluttede at rykke tidspunktet for tilbuddet om igangsættelse til en uge efter terminen i stedet for lægge det et sted midt i den efterfølgende uge af graviditeten.

"Retningslinjerne er ikke blevet skærpet nok i forhold til vores situation. Vores datter døde i uge 41+3, og eftersom jeg hverken er gammel eller overvægtig, så ville vi ikke være blevet tilbudt en igangsættelse tidligere end det med de nye retningslinjer. Jeg mener, at alle skal have tilbuddet om igangsættelse en uge efter terminen", siger Christina Rinhack.

Men en grundig gennemgang af relevante videnskabelige undersøgelser og et debatmøde med internationale eksperter har altså fået lægerne til i stedet at vælge flere grundige sygehuskontroller i overtiden og tilbud om igangsættelse mellem 9 og 12 dage efter terminen.

12 procent af alle gravide har endnu ikke født 10 dage efter terminen. De nye retningslinjer betyder derfor, at omkring 7.200 gravide årligt vi få tilbudt en igangsættelse af fødslen.

Kvinder med et BMI på over 35, kvinder over 40 år og kvinder med graviditetssukkersyge vil alle blive tilbudt igangsættelse af fødslen en uge efter terminen.

Har du prøvet at få sat fødslen i gang over terminen? Og hvad synes du om, at gravide nu bliver tilbudt at få fødslen sat i gang tidligere end før? Skriv og dine erfaringer i kommentarfeltet herunder.

Kilde: DR

23-03-2011

Kommentarer

Pia Anna  23-03-2011 kl. 10:11 Anmeld

Jeg synes, det er rigtigt fint, hvis den gravide ønsker det :) Det jeg savner er mere kontrol, når den gravide går over tid :)

emanro  23-03-2011 kl. 10:21 Anmeld

Jeg synes det lyder som en rigtig god plan... både for at undgå unødige komplikationer, måske reducere risikoen for kejsersnit, samt unødvendige bekymringer for den gravide... har haft det tæt inde på livet og har af samme grund været meget nervøs omkring terminstidspunktet i mine graviditeter. Er dog aldrig blevet sat igang...

Ann#  23-03-2011 kl. 10:24 Anmeld

Både før og efter 40+6, 39+0 og 38+0. Men pga mit bækken ikke kunne holde til mere. De har alle 3 været 4100 gr og 53 cm. Så med de yngste er jeg glad for de kom ud før tid.

june82  23-03-2011 kl. 11:29 Anmeld

Det er en fantastisk ting synes jeg.. Der er for mange små babyer som ville ha undgået døden hvis de var kommet til verdenen noget før. Synes tit jeg støder på eller hører om kvinder som har mistet barnet i maven uge 39+ /40+ og 41+... Så frygteligt! Her er det dog ik aktuelt. Jeg får Pks pga min diabetes type1.. Så ja jeg får gode basser (eks. mindstemanden fra maj sidste år. 4790g og 54g uge37+3)

zenia jensen  23-03-2011 kl. 12:05 Anmeld

jeg er ikke blevet sat i gang men med den 1 gik jeg 14 dg over og nummer 2 1 uge over!!!

Ute75  23-03-2011 kl. 14:23 Anmeld

Med nr. 1 og 2 blev jeg ikke sat igang, selvom jeg var hhv. 43+1 og 42+6. Ved nr. 3 blev jeg sat igang 15 dage over termin, det endte i et akut kejsersnit.

zille_87  23-03-2011 kl. 21:34 Anmeld

Synes det er en super god ide at man kan blive sat i gang. Det har ikke været nødvendig at blive sat i gang da jeg første gang fødte på terminsdagen og anden gang gik fødselen igang 4 dage før tid men endte dog i AKS og 3 gang blev det PKS :-)

stinamus1986  05-04-2011 kl. 16:20 Anmeld

Tja jeg syndes det lyder super fint, gik jo 17 dage over tiden med min søn og er nu gravid igen. Har fået afvide at jeg først skal sættes igang når jeg er gået 2 uger over tiden. Det giver jo ikke rigtig mening når de nye regler er, at gravide skal sættes igang en uge tidligere.
Har termin om få dage og ingen tegn på fødsel, så nu begynder jeg at blive meget bekymret og utrolig, og min søn blev født livløs og kunne ikke trække vejereret. Så til jer andre gravide glæd jer ikke for meget over det med at blive sadt tidligere igang. Det er ikke alle fødesteder i DK at de gør det. Jeg hører under region Sjælland


Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Færre fødsler skal sættes i gang

Fødselspiller kan medføre pinefuld ve-storm

GRAVIDA #2

Blev din fødsel sat i gang?

Gravide skal sættes hurtigere i gang

Uenighed om igangsættelse af fødslen

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

igangsættelse

Læs meget mere om forberedelse til fødslen og om selve fødslen:

Fødsel









Vi er eksperter i privat pasning og tilbyder erfarne børnepassere til familier, som I en periode kan have svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Vi kan også passe børnene, hvis I skal til fest, eller bare har brug for en aften uden børn.

 PVB Pædagogisk Vikarbureau





Læs GRATIS magasiner: GRAVIDA om den positive graviditet, MIN BABY om småbørn fra 0-3 år og DIT BARN om de skønne unger fra 3-6 år.

 Lifemags





Læs den nyeste udgave af DIT BARN - et GRATIS magasin til dig, med alt om de skønne unger.

 Dit Barn





På Babysutten.dk hjælper vi dig med at finde en personlig gave. En gave der er en glæde at give og en glæde at modtage. Kom ind og se vores store udvalg af sutter med navn, sengetøj med navn og mange andre personlige babyting.

 Babysutten.dk






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2025

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook