Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 GRATIS!  LÆS DET NYE "GRAVIDA" GRATIS

Læs den nye udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig med alt om den positive graviditet og fødsel. Læs det gratis her
Brug af Cytotec til fødsler vækker bekymring Brug af Cytotec til fødsler vækker bekymring

Foreningen Forældre & Fødsel er meget bekymret over brugen af Cytotec (Misoprostol) til igangsættelse af fødsler.
 4415 

Foreningen Forældre & Fødsel er meget bekymret over brugen af Cytotec (Misoprostol) til igangsættelse af fødsler.

Forældre & Fødsel har 3 anbefalinger angående brugen af Cytotec™:

1. Cytotec (Misoprostol) bør ikke kunne bruges i Danmark til igangsættelse af fødsler uden for klinisk forskning (hvor kvinder får oplyst, at de deltager i et forsøg), der belyser sikkerheden. Vi bør således i Danmark følge de retningslinier, som Canadas og Storbritanniens fødselslæger, Cochrane Library samt FIGO (den internationale paraplyorganisation for fødselslæger) har udstukket.

2. Der bør udformes skriftligt informationsmateriale, hvor kvinder informeres om effektivitet, sikkerhed og bivirkninger. Der bør også informeres om alternative behandlinger. Kvinden bør informeres om, at hun behandles med et lægemiddel, der ikke er godkendt til formålet.

3. Fordi de mulige bivirkninger ved Cytotec kan være så alvorlige, bør der være procedurer på plads, når det bruges, så de uønskede bivirkninger kan opdages så hurtigt som muligt, og man kan holde øje med dem. Således bør en kvinde, der er behandlet med Cytotec, have en jordemoder hos sig, når hun er i fødsel.

Gravide og fødende kvinder har krav på med- og selvbestemmelse, og såvel informeret samtykke som informeret afslag. Der skal ikke handles med kvinders - og børns - kroppe alene på grundlag af lægers skøn og tendenser. Vi må have en svangreomsorg, der er evidensbaseret - dvs. at vi må følge den evidens vi har, og ikke indføre behandlinger og tiltag, som vi ikke har tilstrækkelig videnskabelig evidens for.

I Danmark har vi Sundhedsstyrelse, Lægemiddelstyrelse samt sammenslutninger af diverse sundhedspersonale, og disse har alle retningslinier og regelsæt, der sigter mod at beskytte patienter. Men fødende og gravide kvinder er ikke syge, og graviditet, fødsel og barsel er ikke sygdom. Derfor er det ekstra nødvendigt, at gravide og fødende ikke sygeliggøres.

Forældre & Fødsel kræver en kvalitetssikring af svangreomsorgen, der tager højde for at graviditet og fødsel i udgangspunktet er sunde processer, og som tager særlig højde for at beskytte kvinder og børn mod sygeliggørelse og tingsliggørelse. Derfor er Forældre & Fødsel medunderskrivere af det Mødrevenlige Fødselsinitiativ, der fastsætter, hvad en svangreomsorg skal leve op til for at være mødrevenlig.

Det Mødrevenlige Fødselsinitiativ lyder i forkortet udgave:

Mødrevenlige hospitaler, fødecentre og hjemmefødselsordninger:

1. Tilbyder alle fødende kvinder ubegrænset støtte og omsorg fra jordemoder, fødselsmedhjælpere og fødselspartnere efter eget valg.

2. Forsyner offentligheden med nøjagtige statistiske og beskrivende informationer.

3. Yder kulturelt kompetent omsorg.

4. Giver den fødende kvinde bevægelsesfrihed under fødslen.

5. Har klart defineret politik og procedurer for tværfagligt samarbejde og begrænsning af indgreb.

6. Uddanner personale i brug af ikke-medicinsk smertelindring.

7. Opmuntrer alle mødre og familier til at røre ved, holde, amme og drage omsorg for deres barn.

8. Tilbyder fædre at være sammen med deres nyfødte i samme udstrækning som mødre.

9. Fraråder omskæring af nyfødte.

10. Søger at leve op til de "10 Skridt mod en vellykket amning" i WHO-UNICEFs Spædbarnsvenlige Initiativ.

Kilde: Forældre & Fødsel

02-02-2004

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Færre fødsler skal sættes i gang

Fødselspiller kan medføre pinefuld ve-storm

GRAVIDA #2

Blev din fødsel sat i gang?

Tidlig igangsættelse skal redde liv

Gravide skal sættes hurtigere i gang

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

Cytotec

igangsættelse

Læs meget mere om forberedelse til fødslen og om selve fødslen:

Fødsel









På Babysutten.dk hjælper vi dig med at finde en personlig gave. En gave der er en glæde at give og en glæde at modtage. Kom ind og se vores store udvalg af sutter med navn, sengetøj med navn og mange andre personlige babyting.

 Babysutten.dk





Læs den nyeste udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig, med alt om den positive graviditet og fødsel.

 Gravida





Læs GRATIS magasiner: GRAVIDA om den positive graviditet, MIN BABY om småbørn fra 0-3 år og DIT BARN om de skønne unger fra 3-6 år.

 Lifemags





Læs den nyeste udgave af DIT BARN - et GRATIS magasin til dig, med alt om de skønne unger.

 Dit Barn






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2025

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook