Skrevet af Karina
Efter at have læst jeres dejlige historier, har jeg også lyst til at fortælle om mine fødsler.
Emil:
Jeg blev gravid efter at have mistet et barn i 8. uge. Jeg troede, jeg skulle føde i maj, og det troede lægen også, fordi jeg havde sidste menstruation i august. Men i oktober fik jeg at vide, jeg var gravid med termin 8. maj.
Da jeg var 14 uger henne, kom vi til sygehuset for at blive scannet. Lægen syntes, at barnet virkede så lille, og jeg var ikke så langt henne, som vi troede, så terminen blev ændret til 16. maj.
Graviditeten forløb meget fint. Jeg skulle scannes igen for at sikre, at barnet voksede, som det skulle. Da jeg var 26 uger henne, kom vi der igen og blev scannet, men nu blev det fastslået, at jeg skulle føde barnet den 26. maj efter mål af hovedomfang. Jeg spurgte, om de kunne se kønnet. Lægen scannede og sagde: "Ja, det er en dreng, I venter". Vi blev glade.
Da tiden nærmede sig den 26. maj, skete der ikke noget. Tirsdag den 11. juni kom vi til sygehuset og talte med lægen om igangsættelse af fødslen. Lægen mærkede livmoderen og sagde, at den ikke var moden endnu, og barnet stod fast. Så vi blev enige om at starte min fødsel den 14. juni. Jeg og min mand (vi blev først gift senere) fejrede vores 2 års kærestedag den 14. juni.
Vi kom til fødegangen kl. 9. Jordemoderen undersøgte mig og sagde, at livmoderen ikke var moden endnu, og derfor kunne hun ikke prikke hul på fosterhinden. Jeg fik kørt en strimmel i en time. Derefter kl. 10.30 fik jeg stikpiller og aftalte, at jeg skulle komme tilbage ca. kl. 16, hvis der ikke skete noget inden.
Vi gik nede for at ryge og gik en tur og spiste pizza i byen. Der skete ingenting. Så kl. 16 vendte vi tilbage til fødegangen. Jeg blev undersøgt, og jordemoderen sagde, det var det samme som før. Så jeg fik stikpiller kl. 16.40, lå en time og så derefter gik vi ned igen for at ryge lidt.
Kl. ca. 17.45 kom nogle plukkeveer, så jeg sagde til min mand, at det nok snart skete. Men først kl. 18.20 kom de rigtige veer. Vi gik deroppe 10 minutter efter kl. 18.30, og jordemoderen sagde: "Så sker det meget snart". Hun mærkede på mig, og til hendes overraskelse var jeg allerede 2 cm åben.
Kl. 20 mærkede hun igen og sagde, at det kun var 3 cm nu. 5 minutter efter prikkede hun fostervandet, og derefter gjorde det sååå hammer ondt.
Kl. 20.30 mærkede jordemoderen mig igen og sagde, jeg var 7 cm åben. Ca. 4 minutter efter kunne jeg mærke presseveer, men jordemoderen sagde, jeg ikke måtte presse, før jeg var 10 cm åben. Hun mærkede igen, men jeg var stadig kun 7 cm.
Men kl. 20.38 begyndte jeg alligevel at presse, så 2 minutter efter blev vores søn født. Jordemoderen nåede ikke at kalde efter hjælp, men han var allerede født.
Efterbyrden blev født 10 minutter efter. Alt gik så godt. Vores søn vejede 3.900 gram og var 53 cm lang. Jeg stod op allerede 20 minutter efter. Han fik 10, og alt var fint. Fødslen tog kun 2½ timer ialt. Den hurtigste og nemmeste fødsel.
Da vores søn var 2 timer gammel, blev vi enige om, at han skulle hedde Emil. Kl. 00.30 tog vi hjem med vores nyfødte søn.
Maja:
Da Emil var 9 måneder gammel, undrede jeg min over, at min menstruation ikke var kommet, og jeg havde slem kvalme. Jeg tog til lægen, og det viste sig, at jeg var gravid igen. Jeg tænkte: Åhh nej, min søn er stadig lille. Men jeg fortalte min mand, at jeg var gravid, og vi valgte at beholde barnet.
Graviditeten gik nogenlunde. Jeg holdt op med at ryge, da jeg var 6 uger henne, men jeg havde en masse kvalme og halsbrand. Anderledes end med Emil.
Min læge sagde, at jeg skulle føde mit andet barn den 30. november. Da jeg var 20 uger henne, blev jeg scannet, og de sagde, at barnet voksede, som det skulle, og termin var korrekt 30. november. De kunne ikke se barnets køn, fordi hendes ryg lå mod min mave.
Da jeg først var 16 uger henne, vidste jeg allerede, det var en pige. Så begyndte jeg at købe pigetøj.
Der skete ingenting den 30. november. Tirsdag den 2. december kom vi til sygehuset for at se, hvad det skete. Lægen mærkede mig og sagde, jeg var 2 fingre åben, og han regnede med, at jeg vil føde barnet i weekenden. Lægen skønnede barnet til 4.200 gram.
Det skete lørdag morgen den 6. december, da jeg skulle i bad. Vi skulle et smut ud og handle og aflevere bøger. Da jeg stod i brusebadet, plaskede der en smule fostervandet. Ca. en time efter smuttede vi til Netto for at handle mad. Derefter afleverede vi bøger.
Da jeg var i Netto, kom veerne med ca. 20 minutters mellemrum. Men vi tog videre til biblioteket for at aflevere bøger. Jeg sad og læste i et blad, mens min mand legede med vores søn i børnerummet. Kl. 10.20 kunne jeg ikke holde det ud og gik hen til min mand og sagde, det var på tide at tage hjem, for jeg vidste, jeg ville føde idag. Vi tog bussen hjem.
Kl. 11.50 ankom vi til sygehuset. Vi afleverede vores søn hos vores tildigere venlige nabo, til min mor kom og hentede ham med hjem og passede ham hos os. Jordemoderen mærkede mig og sagde, at barnets hoved ikke stod fast og sagde, at jeg var 4 cm åben.
Veerne bed godt på mig. AV! Kl. 12.30 løb fostervandet ud selv, men barnets hoved stod ikke fast. Ca. en time efter var jeg 10 cm åben, men jeg måtte ikke presse, fordi barnets hoved ikke stod fast i bækkenet. Jordermoderen bad mig om at holde ud, til barnets hoved var nede.
Jeg kæmpede og holdt ud. De syntes, jeg klarede det så flot. Jeg lå også på siden for at kunne få hende til at glide ned i bækkenet. Det lykkedes. Kl. 14.15 sagde de, jeg måtte presse. Ca. kl. 14.20 fik jeg S-drop for at prøve at presse hende. Jeg pressede, pres, pres til kl. 14.42. Pludselig tænkte jeg: "Hvis jeg bare presser uden pause, så vil hun helt sikkert blive født".
Jeg pressede virkelig hårdt. Endelig kl. 14.45 blev vores datter født med en løs navlesnor om halsen. Min mand kom og sagde: "Du har ret i, at det er en pige". Jeg så hende og tænkte, hun virker jo større end Emil var. Moderkagen blev født 15 minutter efter.
Jeg var så øm i skeden efter at have født en stor pige. Jordemoderen vejede hende og sagde, hun vejede 4.500 gram og var 55 cm lang. Hun fik 10 i Apgar. Så stor hun var. Min mor og min stedfar kom med vores søn. Han var jo lille og forstod ikke, at hans lillesøster var født.
Jeg blev på sygehuset. Min mand tog hjem med min mor og stedfar og vores søn. Søndag formiddag kom min mand og vores søn med liften og tøj. Hun blev undersøgt af børnelægen, som sagde, hun var en velskabt pige, så vi kunne tage hjem. Vi tog en taxa hjem. Dejligt at være hjemme med to små børn. Da hun var 2 måneder gammel, besluttede vi, at hun skulle hedde Maja.
Thea:
Jeg ville gerne have et barn til, men min mand sagde nej. Så senere på et tidspunkt sagde han okay. Jeg blev hurtigt gravid efter kun et forsøg.
Min graviditet med Thea var så hård. Jeg kastede meget op, var ofte syg og under hele graviditeten tog jeg kun 5 kg på. Da Maja var 18 måneder gammel, vidste jeg, jeg var gravid. Jeg tog til lægen, og han sagde: "Nu igen? Nyt barn?". Jeg sagde: "Ja måske, jeg tror bestemt, jeg er gravid". Jeg tog en urinprøve, og ja, jeg var gravid med terminsdato den 24. februar.
Graviditeten gik ikke så godt de første 6 måneder. Jeg var sygeliggende med mange opkastninger. Men det gik fint de sidste 3 måneder. Jeg vidste inderligt, at jeg fik en pige igen.
Jeg blev scannet, og de sagde, at barnet voksede godt, og alt var i orden, men de kunne ikke se kønnet, fordi hun også lå omvendt, som Maja gjorde.
Da jeg var 38 uger henne, havde jeg sidste besøg hos jordemoderen. Hun skønnede mit barn til ca. 4.400 gram. Hun troede også, at abrnet blev stort denne gang, og hun sagde også, at barnets hoved ikke stod fast.
Dagen efter tog vi til sygehuset for at snakke med en læge om igangsættelse, for jeg frygtede, at fødslen ville være den samme som Majas. Lægen undersøgte mig og gav mig grønt lys til ugen efter, hvor jeg var 39 uger henne.
Onsdag den 16. februar kom vi til fødegangen og kørte en strimmel igen og fik stikpiller kl. 16. Men vi valgte at tage hjem. Min mor var hjemme hos os for at passe de to små. Vi tog hjem og spiste aftensmad, min mor spurgte, om hun skulle blive hjemme eller tage hjem? Vi synes, hun bare skulle tage hjem.
Jeg gik tidligt i seng, fordi jeg var så træt. Min mand ordnede resten. Kl. 2.30 begyndte veerne at bide. Kl. ca. 3 vækkede jeg min mand, som spurgte hvad der skete. Jeg sagde, det var veer. Så han ringede efter en ambulance.
Kl. 4.30 var jeg på fødegangen alene. Jordemoderen mærkede mig og sagde, jeg allerede var 6 cm åben. Kl. 14.53 prikkede hun vandet, og det gik. Kl. 5.15 var jeg hele 10 cm åben, men jeg måtte ikke presse, fordi hun ikke var nede endnu. Jeg tænkte: "Åh nej, ikke nu igen som Majas fødsel", men desværre!
Jeg forsøgte faktisk at holde ud uden at presse. Kl 5.50 fik jeg S-drop, det virkede, og nu var barnets hoved helt nede. Kl 6.10 sagde min jordemoder, at jeg godt kunne begynde at presse, men jeg ville vente lidt. Så kl. 6.13 begyndte jeg, og allerede 1 minut efter, kom hun delvist ud. Hendes hoved var ude, men kroppen var inde. 1½ minut efter var hun helt ude af mig.
Hun havde så meget fosterfedt på sin krop. Hun var også en stor pige. Moderkagen blev født kl. 6.40. Derefter kom pludselig en voldsom styrtblødning. Jordemoderen forsøgte at standse blødningen med en masse vat. Men kl. 7.10 fik jeg en indsprøjtning for at stoppe blødningen, og det hjalp.
Min datter fik ilt, fordi hun nok sad lidt for længe, da hendes hoved stak ud fra min skede. Hun fik 06 i Apgar efter 1 minut og 09 efter 5 minutter.
Min mand kom først ind kl. 6.50, derfor nåede han ikke at se sit trejde barn blive født. Men vi var sammen og så på, de vejede hende og målte hende. Hun vejede 4.600 gram og var 54 cm lang. Kun 100 grams forskel fra sin storesøster.
Sådan var mine 3 forskellige fødsler, men de to sidste lignede hinanden. Jordemoderen har sagt, at hvis jeg føder igen, vil barnet blive stort igen. Nu er de 4, 6 og snart 8 år.
08-04-2004
|
Relaterede artikler
© 1999-2025