Skal baby sove ude? Danske babyer sover til middag under åben himmel. Men er det overhovedet sundt?
4001
Danske babyer sover til middag under åben himmel. Men er det overhovedet sundt?
Sundhedsstyrelsen har ikke dokumentation for, at børn skulle blive sundere af at sove ude. Alligevel anbefaler styrelsen, at alle børn kommer ud.
"I vores vejledning 'Sunde børn' opfordrer vi indirekte forældre til at stille deres børn ud for at sove til middag. Vi kan typisk se, at børnene sover længere, blandt andet fordi lydene udenfor er konstante", siger sundhedsplejerske Annette Poulsen fra Sundhedsstyrelsen.
Annette Poulsen fortæller i øvrigt, at forældre spørger sundhedsplejersker om meget, men at hun aldrig er blevet spurgt om netop dette. "Det er bare noget, man gør i Danmark", siger hun.