Min graviditet med Maja havde gået ubeklageligt, og jeg var overbevist om, at jeg ville føde før tid.
Da jeg så begyndte at gå over tid, var jeg ikke til at være i hus med. Jeg havde et jordemoderbesøg om tirsdagen, da jeg var gået 7 dage over tid. Hun kunne godt se på mig, at jeg begyndte at blive meget nervøs.
Ved min første fødsel gik jeg meget i stykker. Jeg flækkede hele vejen og har døget meget med det. Jordemoderen sagde, at jeg skulle have en tid i ambulatoriet til at blive undersøgt med henblik på at blive sat i gang. Hun ringede, og de havde en tid torsdag den 9. december 2004 kl. 12.00.
Vi mødte spændte op og blev undersøgt, og de gav jordemoderen ret - fødslen skulle sættes i gang. Det var heldigvis vores egen jordemoder, der var der, og hun var sådan lidt frisk, så hun sagde: "Skal jeg spørge, om de har tid nu?". Ja, hvorfor ikke. Det havde de!
Vi kom på fødegangen kl. 14.30 og fik en stue. Der kom en jordemoder ind, og vi snakkede lidt frem og tilbage om, hvad der skulle ske. Hun mærkede, hvor meget jeg var åben. Jeg var 4 cm åben, så der ville nok ikke gå mange dage, før det ville starte, men de ville starte med at prikke vandet. Det gjorde de ca. kl. 15.
Jordemoderen gik. Jeg ville lige på toilettet, og der kom den første ve. Jeg tænkte, at det kunne vist kun være løgn!
Da der var gået 20 minutter med konstante veer, ringede jeg efter dem og sagde, at det her gjorde bare ondt, og om det skulle gå så stærkt. Jordemoderen mærkede på mig igen, og nu var jeg 7 cm åben.
Maja kom ud på bare 3 presseveer, og jeg nåede kun lige over på fødebriksen. Jeg fødte på siden. Min kæreste holdt mit ben oppe, mens jordemoderen gjorde, hvad hun kunne.
Maja kom til verden den 9. december 2004 kl. 16.39. Og jeg havde frygtet at blive sat i gang. Det gik næsten for stærkt.
13-08-2005
|
Relaterede artikler
© 1999-2025