Om at sove sammen Zafir fortæller om sine positive erfaringer med at sove i samme seng som sin datter Idun.
4906
Skrevet af Zafir
Jeg har valgt at skrive lidt om at sove sammen som familie. Måske provokerer det nogen, måske inspirerer det nogen - forhåbentligt sætter det tanker i gang hos de fleste.
I vores lille familie har vi fra starten valgt at have Idun sovende i dobbeltsengen. Der hvor familien er, er hun. Det har været det naturlige valg for os fra første dag.
Idun er født hjemme, og fra første nat har hun sovet sammen med os. De første 2 nætter lagde vi ammepuden omkring hende, da vi var lidt utrygge på grund af "skrækhistorier", man hører om folk, der har ligget sine børn ihjel.
Hurtigt fandt vi ud af, at vi er ligeså meget forældre, når vi sover, som når vi er vågne, og vi fjernede ammepuden, lod Idun sove mellem os, ved siden af os og ovenpå os, alt efter hvilken babs vi er i gang med, eller hvad der nu er hyggeligt.
Generelt skal det siges om skræk-ammestue-historier, at det ikke passer. Der er ikke registreret nogen almindelige sunde mennesker i dagens verden, der har sovet deres børn ihjel.
Historierne stammer fra gamle dage. I gamle dage blev det at ligge et barn ihjel brugt som omvendt prævention. Når du havde fået 8 børn og en ups, kunne det ske, at du kom til at ligge dig på det om natten. Første gang du gjorde det, fik du en påtale, anden gang en bøde og tredje gang fængsel.
Hvis man er helt almindelig sund og rask og ikke narkoman eller lignende, sker det ikke, at man sover på sit barn. Baby skal NOK røre på sig, hvis man skubber eller lignende. Man er også opmærksom om natten. Alle ens sanser er forældre, i vågen såvel som sovende tilstand.
Agumenterne omkring samsovning er for mig mange:
Mors nattesøvn
Min nattesøvn har været uafbrudt, stort set siden Idun blev født. Jeg har ikke været en zombie trods det, at Idun som helt lille spiste MANGE gange i løbet af en nat. Hun prikker til mig, og jeg vender mig om på siden. Hun finder babsen, og så er den overstået. Jeg sover videre, og Idun spytter babsen ud, så snart hun har "snacket" færdigt.
Faktisk har jeg ALDRIG sovet bedre, end jeg gør nu. Jeg har altid sovet meget let og vågnet i tide og utide. Jeg sover SKØNT, som det er nu. Det er så bare en bonusoplevelse for mig.
Babys nattesøvn
En babys nattesøvn er også vigtig! Idun behøver ikke at vågne helt og SKRIGE for at få vores opmærksomhed om natten. Hendes søvn bliver så godt som uafbrudt, og hun får mere ud af sin dag og får mere ro til at vokse og blive en dejlig glad baby.
Fars nattesøvn
Far vågner slet ikke, når Idun skal have babsen. Mænd har ikke et biologisk system, der gør, at de kan klare at vågne flere gange hver nat, som kvinder har. Derfor er det næsten mest vigtigt for far med denne her ordning. Ikke noget skrig og skrål og alt sin kærlighed samlet.
Amningen
Amningen bliver så meget lettere, når du ikke skal op og finde en helt vildt desperat og ked af det baby, som vil have babs NU, hvorefter du skal få bebs til at slippe babsen og tilbage i vuggen. Hvis det var sådan her hjemme, havde jeg nok heller ikke holdt til at amme fuldt ud i 6 måneder og forsætte amningen, så længe Idun har lyst til det.
Mine tanker omkring samsovning:
For mig næsten endnu vigtigere agumenter. Hvor mange af os voksne mennesker ELSKER ikke bare for vildt at sove i ske med sin kæreste? Hvor skønt er det ikke at kunne være tryg i sin mands/kones/kærestes nærvær? Føle kropsvarmen fra en anden?
Har vi lyst til frivilligt at give det op? Vi kan selv vælge og er voksne mennesker. Vi ved, hvad der foregår omkring os, men har stadig brug for nærhed varme og tryghed.
Jeg ved godt, at der ikke er mange, der bruger samsovning og famillieseng, for hvad nu hvis ungerne bliver i sengen, til de er 10+? Hvad nu hvis? Ville det være så slemt? ER det ikke dejligt rart og trygt at sove sammen som familie? At have al kærligheden samlet der?
Et lille barn er ikke klar over, hvad der sker omkring ham eller hende. Bliver utryg og får indimellem seperationsangst. Hvis vi som voksne beslutningstagende mennesker skulle sætte os i babys sted og sige, hvad vi helst ville, ville vi så ikke ligge og sove tæt på mor og far? Mærke kropsvarme og nærhed. Være tryg og omgivet af kærlighed og ikke ligge alene i en tremmeseng/vugge/krybbe.
Her hjemme har vi ikke haft problemer med sovning og putning. Idun vil mærke, at vi er der, intet andet. Vi har ikke ulvetimer og "skænderier" om at falde i søvn. Jeg lider ikke af søvnmangel, fordi jeg ikke skal op om natten.
Og sex behøver ikke at være i sengen, når Idun sover ved siden af! Kreativitet og opfindsomhed har aldrig skadet sexlivet.
Her hjemme er tingene ikke så omstændige. Vi følger Iduns naturlige rytme, og det giver en rigtig dejlig og rolig hverdag for os alle tre.
Jeg er ikke bange for, at Idun sover hos os til hun bliver 10+. Hun får lov til at styre det selv. Hun skal ikke smides ud af vores seng, før hun selv har lyst til det. Hun skal ikke nægtes natbabsen, så længe hun har lyst til det. Det er sundt og trygt og skader ingen af os.
Nu er hun 1½ år. Vi sover stadig godt. Idun er en hyggefis, og det er helt OK med os. Når hun overnatter hos bedstefar og bedstemor, er der ingenting. Hun tigger ikke babs og affinder sig med, at mor ikke er der. Hun sover også i deres seng, når hun overnatter.
Hun er super glad, udadvendt og tryg. Hun er super god til at tilpasse sig situationer og nye ting. Der er intet, der slår hende ud, andet end bisser-på-vej.
Vi har stadig ingen planer om at losse hende over i hendes egen seng. Så længe det er dejligt, så længe fortsætter vi! Jeg håber, at alle der ude får en rigtig dejlig tryg og sund nattesøvn.
Relaterede artikler
© 1999-2025