Skrevet af Tina
Jeg havde terminsdato den 12. februar 2005. Fredag den 11. februar ringede jeg til fødeafdelingen, da mit højre ben var dobbelt så stort som det andet. De sagde, jeg skulle komme ind med det samme, da det kunne være en blodprop i benet.
Jeg blev undersøgt, og der var heldigvis ingenting, men jeg skulle ringe til svangreambulatoriet om mandagen og få en tid til evt. at blive sat i gang, hvis jeg stadig havde så meget vand i kroppen.
Mandag den 14. februar kl. 11.30 skulle jeg møde på svangreambulatoriet, hvor jeg snakkede med en rigtig flink kvindelig overlæge. Hun undersøgte mig og ville godt give lov til, at jeg kunne blive sat i gang med en stikpille, hvis fødeafdelingen sagde OK.
Det gjorde de, og 5 minutter efter var pillen sat op. Derefter skulle jeg have kørt en strimmel, så de kunne se, hvordan Junior havde det - alt var fint.
Vi kørte hjem og handlede lige på vejen, og så bare hjem og slappe af. Jeg forventede ikke, at der ville ske noget, men jeg havde da lidt murren i maven, men ikke noget af betydning.
Kl. 17.00 spurgte Lars, om vi ikke skulle gå ind og nuppe en lille lur. Den var jeg helt med på, for der skete jo ingenting.
Kl. 19.30 vågnede vi, og Lars gik i gang med at lave mad. Jeg sad og så lidt fjernsyn, og pludselig kunne jeg mærke nogle sammentrækninger i underlivet. "Nå", tænkte jeg, "de plukkeveer tager nok lidt til", men jeg tænkte ikke rigtig nærmere over det.
Kl. 20.13 så er vi i gang. Veerne kommer regelmæssigt ca. hver 3. minut og varer mellem 30-40 sekunder.
Jeg sidder og tager tid i ca. 1 time og noterer, hvordan forløbet er. Derefter ringer jeg til fødeafdelingen, og de siger, at jeg godt lige må komme ind og blive kigget på.
Vi bliver enige om, at vi lige spiser først og kommer derefter. Jeg spiser og begynder at pakke min taske færdig, som stod næsten klar.
Kl. 22.00 er vi på sygehuset, og jeg bliver undersøgt. WOW 3 cm åben. "Du får lige en stue med det samme", var beskeden. Hold da op, tænkte jeg, er det nu?
Vi fik en fødestue, og jeg gik sådan lidt rastløs rundt. Jeg kunne ikke rigtig fatte, at det var nu.
Pludselig giver det et ordentlig smæld i underlivet, og jeg kan mærke, at der er noget, der render. Fostervandet er gået. Jeg sender Lars ud efter jordemoderen, og hun kommer med det samme. Jeg får nu deres tøj på og kommer op på fødelejet at ligge.
Nu tager veerne til ret hurtigt. Så skal vi se, om jeg kan det der med vejrtrækningerne. Det hele går fint, men hold da op hvor gør det ondt, og hvor går det hurtigt. Veerne tager bare til.
Kl. 24.00 kommer jeg i badekar efter eget ønske. Lars sidder og hælder vand på min overkrop, så jeg ikke bliver kold. Hvor er han altså bare dejlig ;-)
Vi sidder sammen med jordemoderen, der nu er en anden, Karen, og snakker om, hvordan vi gerne vil have, at fødslen skal foregå, og hvilken slags smertestillende jeg ville have.
Som udgangspunkt sagde jeg, at jeg slet ikke ville have noget smertestillende, da jeg havde hørt så meget dårligt om det, og jeg har nåleskræk.
Kl. 24.30 jeg skal op af vandet. Jeg kan ikke rigtig holde ud at ligger der mere. Det er svært at komme op, og det gør så ondt, når veerne kommer, men jeg kommer op efter 3. forsøg med meget hjælp fra Lars.
Jeg kommer ind på selve stuen igen og prøver forskellige fødestillinger af, men det gør simpelthen bare for ondt. Men jeg klarer vejrtrækningerne godt, får jeg at vide.
De prøver at massere mig over lænden, men jeg beder dem om at lade være, da jeg ikke kan holde det ud.
Kl. 01.00 beder jeg om at få en epiduralblokade, som bliver lagt kl. 02.00. Det gør godt, og jeg får fred i ca. 45-60 minutter, hvorefter epiduralen ikke virker længere. Jeg får et nyt skud, der skulle virke i 30 minutter, men nej. Jeg får senere et mere og får fred i ca. 20 minutter.
Mens jeg ligger med epiduralen, tager jeg ilt, hver gang jeg har en ve, da Junior ikke får nok ilt under veerne.
Jeg bliver løbende tjekket, hvor meget jeg har åbnet mig, og da klokken er ca. 06.00, er jeg 7-8 cm åben, men han står meget højt og er stjernekigger.
De giver mig ve-drop, og så skal jeg da lige love for, at veerne kommer lige i røven af hinanden. Jeg får slet ingen ro imellem.
Der har nu været vagtskifte, og jordemoderen hedder nu Elsebeth. En rigtig sød og flink jordemoder.
De fortæller mig nu, at hvis der ikke er sket mere om 2 timer, skal vi til at forberede os på et kejsersnit, da Juniors hjerteslag har dykket 2 gange og er ved at være stresset.
Kl. 08.00 kommer Mathilde, læge på afdelingen, som jeg kender fra svangreambulatoriet. Hun vurderer og snakker med Lars og jeg, og siger så, at nu er det akut kejsersnit.
Lars og jeg har snakket om det siden kl. 06.00 imellem veerne, men er alligevel lidt utrygge ved situationen.
Kl. 08.30 kommer portøren, hvor jeg inden da har fået pillet ve-droppet ud og fået ve-hæmmende - befrielse.
Kl. 08.45 er jeg på operationsstuen, hvor jeg bliver gjort klar. Lars har været ude og klæde om også, så han kan være med.
På operationsstuen møder vi en masse mennesker - også hende, der satte mig i gang.
Kl. 09.52 kommer Junior til verden, men jeg når kun at se en hårtot, og væk er de med Junior. Jeg siger til Lars "gå med dem".
Jeg får så at vide, at det er en lille dreng, og at han lige skal en tur på børneafdelingen, da han ikke kan trække vejret helt optimalt.
Lars kommer ind og siger, han går med derover - og ja, der ligger jeg så helt alene og er ved at blive lappet sammen med hæfteklammer ;-)
Kl. ca. 11.00 bliver jeg kørt på opvågningsstuen, så jeg kan få følelsen tilbage i mine ben igen. Jeg ligger og ryster helt vildt, men de siger, at det er efter epiduralen, at man gør det. Det er helt vildt, jeg kan slet ikke styre det.
Lars kommer over og har et billede med af Junior - hvor er han dejlig - og tårerne vælter frem.
Vi får lidt at spise, og jeg er så småt ved at få følelsen tilbage i benene.
Kl. ca. 14.00 bliver jeg kørt over på børneafdelingen for at se Junior. Hvor var det rart. Jeg får ham ud et kort øjeblik og prøver at lægge ham til men ikke rigtig med noget held.
Vi bliver så kørt over på barselsgangen og får et værelse. Jeg sender Lars hjem, så han kan få lidt søvn, og så kan han komme igen lidt senere.
Kl. 16.00 er jeg oppe og gå efter kejsersnittet. Dejlig ting at komme op og stå efter at have ligget i en seng siden kl. 22.00 dagen før.
1½ døgn efter får jeg min Junior i armene og med over på barselsgangen - Mors dreng.
17-11-2005
|
Relaterede artikler
© 1999-2025