Skrevet af Christina
Jeg blev inspireret af artiklen "Det svære valg" til at skrive min egen historie. Min historie er sikkert ikke anderledes end mange andre kvinders, men for mig har den haft stor betydning.
Jeg blev mor til den skønneste og dejligste datter den 9. august 2005 og glæder mig over hver dag sammen med hende. Både jeg og hendes far synes, at hun er det mest fantastiske lille væsen, og vi kan knibe tårer over, hvor heldige vi er!
Jeg havde en god graviditet uden de store problemer og fulgte med uge for uge - ja, dag for dag mht. udviklingen af fosteret. Blandt andet fulgte jeg særligt med omkring 12. uge og blev stærkt forundret over, hvor udviklet barnet er allerede der ved abortgrænsen.
Det fik mig til at mindes en skæbnesvanger dag i april 1998, hvor jeg fik den første og eneste abort. Jeg var omkring 11.-12. uge, da indgrebet blev udført, og beslutningen var meget, meget svær.
Jeg var blevet gravid ved et uheld med en gut, som jeg ikke så længere. Omvendt var min alder til, at jeg godt kunne få et barn. Jeg vejede for og imod og kunne desværre kun konstatere i den sidste ende, at abort var den bedste udvej.
Min læge kunne se, at jeg havde svært ved at skrive under på "svangerskabsafbrydelsen", og vi snakkede det lige igennem. Det var med tårer i øjnene, at jeg underskrev formularen.
Indgrebet var hurtigt og nærmest samlebåndsagtigt, og jeg synes, at det var forfærdeligt! Et lille nyt liv spirede i mig, som jeg var nødt til at afbryde. Jeg lovede mig selv, at jeg ALDRIG ville komme i den situation igen!
Jeg undskyldte overfor forsteret i maven, at jeg var nødt til at tage den beslutning, og overbeviste mig selv om, at når jeg blev gravid en dag igen og skulle have barnet, var det HENDE (det var jeg overbevist om, at det var), der kom igen.
At der skulle gå 7 år, før jeg skulle blive mor, havde jeg ikke regnet med. Men det har virkelig fået mig til at tænke over nogle store ting - nemlig retten til livet og respekten for det!
Jeg håber, at det lille foster fra dengang kan tilgive mig min beslutning, og at jeg aldrig kommer til at stå i den situation igen.
19-11-2005

|