Færre småbørn får mælkeallergi Antallet af spædbørn, der udvikler mælkeallergi, er stærkt faldende.
4758
Antallet af spædbørn, der udvikler mælkeallergi, er stærkt faldende. Årsagen kan være, at børnene får vand i stedet for modermælkserstatning baseret på komælk.
Odense Universitetshospital har fulgt to grupper spædbørn tæt og fundet ud af, at der var mere end dobbelt så mange mælkeallergikere hos børn født i 1985 end i gruppen af børn født i 1998.
"Midt i 80'erne gav man spædbørnene modermælkserstatning baseret på komælk, indtil moderens mælk løb til. I dag får babyerne vand, og det giver færre mælkeallergikere", siger overlæge Arne Høst fra børneafdelingen på Odense Universitetshospital.
I årgangen fra 1985 udviklede 2,2 procent af børnene mælkeallergi. I 1998 fik kun 0,9 procent af børnene mælkeallergi.
Verdenssundhedsorganisationen WHO fraråder, at man giver nyfødte modermælkserstatning baseret på komælk.