Kvinder presses til at amme Hanne Bille, initiativtager til flaskebarn.dk, mener, at Sundhedsvæsenet er gået for vidt for at få flest muligt til at amme.
5571
Skrevet af Hanne
Sundhedsvæsenet er gået for vidt for at få flest muligt til at amme. Der findes alt for mange historier om spædbørn, der skriger af sult aften efter aften, ophører med at vokse eller genindlægges på grund af underernæring og dehydrering.
Det er historier om mødre, der malker blodig mælk ud i ugevis for at opretholde en slunken mælkeproduktion, eller græder af smerte under hver amning på grund af brystbetændelser, eller fordi brystvorterne er forvandlet til flosset kød. Kvinder, der i bedste fald har fået traumer af en umenneskelig behandling i en svær situation og i værste fald har ført til fødselsdepressioner.
Alle har de fået den opfattelse, at amning er et spørgsmål om vilje, og at kun dårlige mødre giver flaske. Mødre, der ikke kan, vil eller magter at amme, mødes med skræmmekampagner og fordomme fra sundhedssystemet, som ellers skulle hjælpe dem.
Sundhedsstyrelsen forsvarer sig med, at vejledningen bygger på WHO's anbefaling. Glemt er det, at baggrunden for disse anbefalinger er forhold i ulande, hvor flaskehygeine er svær, og amning derfor bliver et spørgsmål om overlevelse.
Sundhedsstyrelsen reducerer ammeproblemer til et spørgemål om vilje, selvtillid eller psykisk svaghed i deres "Håndbog i vellykket amning". Det er på trods af, at amning fra naturens side er lige så lunefuld som naturens andre kompetencer (f.eks. kompentencen til at føde sit barn selv).
Desuden er det ikke alle kvinder, der har lyst til at amme, og det er absurd, at Sundhedsstyrelsen søger at sygeliggøre disse kvinder, fordi de bare ikke synes, at de vil bruge deres krudt som mødre på at amme.
Ammeidyl
Ammefanatikerne i Sundhedsstyrelsen har desværre overbevist 11 fødeafdelinger om, at nybagte mødre skal fratages hjælpemidler som narresut og tilskud på grund af udokumenterede påstande om, at det kan hæmme amning. Begge dele kan ellers hjælpe hjælpe, hvis en nyfødt, der har tygget brystvorterne i laser, skriger konstant af sult og ikke giver den nybagte mor ro til at
komme til kræfter.
Kvinder forholdes dermed en række muligheder for at råde over egen krop. Men hvordan kan denne praksis forenes med kernen i sygeplejen? Tilhængere af en stram ammepolitik mener, at kvinder fra vestlige lande skal fungere som rollemodeller. Men hvordan stemmer denne opfattelse overens med målet om individuel omsorg for den nybagte mor, der er sårbar og dybt afhængig af personalets vejledning? Det giver ikke mening, at vi skal være ofre for en strategi, der kun giver mening i et uland.
Et andet spørgsmål: Hvorfor skal fødende kvinder proppes med massiv propaganda af ammeidyl og skræmmekampagner over alt på barselgangen? Er det ikke kun for at presse os til at makke ret?
Moralsk anløbne mødre
Amning er klokkeklart ikke et frit valg for den enkelte kvinde. Dertil er presset alt for massivt. Det betyder reelt, at ammefanatikerne forsøger at råde over kvinders krop og fratage os muligheden for selvbestemmelse.
Hvorfor må gravide f.eks. ikke få at vide, at 40 procent af alle kvinder opgiver amningen eller supplerer med flaske, inden barnet bliver 4 måneder? Er man bange for, at svage sjæle skal blive lokket i fordærv, hvis vi hører, at vi ikke er abnorme, hvis vi ikke kan, vil eller magter at amme?
Måske skal svaret findes i, at sundhedsvæsenet ser os nybagte mødre som moralsk anløbne. Et eksempel herpå er, når strategier over for drikfældige og rygende gravide konsekvent sammenstilles med strategier over for mødre med ammeproblemer eller manglende ammelyst.
Problemet er bare, at sidstnævnte gruppe ikke forvolder barnet skade. Snarere tværtimod, fordi vejen til sutteflasken oftest er brolagt med problemer, der langt overskygger fordelene ved amning.
Den gode mor
Prisen for den høje ammeprocent i Danmark er alt for høj. Det er på tide, at det bliver reglen snarere end undtagelsen, at kvinder tilbydes individuel service og ikke presses ind i ammefanatikernes definition på den gode mor.
Det handler ikke om at modarbejde amning eller promovere flasker. Men vi opfordrer personale til at holde sig det vigtigste for øje: At børnene er mætte og har glade mødre! Moderskabet sidder jo ikke i brysterne.
Relaterede artikler
© 1999-2025