Skrevet af Annika
  Den 16/11-2004 var 8 dage før min termin. Jeg er sendt på sygehuset for at få kørt en strimmel, da der ikke har været nogen fosterbevægelser, kun hikke, i ca. 2 døgn. Der bliver kørt 2 strimler á ca. 20 minutter, og da der stadig ikke er nogen fosterbevægelser, tilkalder de en læge, der skal scanne og undersøge mig.
Da hverken lægen eller overlægen kan finde synderligt meget fostervand, besluttes det, at jeg skal sættes i gang med det samme.
Brian bliver nu sendt hjem for at hente den barselstaske, som vi jo ikke overvejede at tage med, da vi kørte, og jeg får i mellemtiden tildelt en fødestue. Jeg får klædt mig om til hospitalets tøj. Kl. 16.30 sprænger de hinderne, og mit fostervand begynder at sive.
1 time senere er der stadig ingen veer, så jordemoderen foreslår, at vi går en lille tur på hospitalet for at se, om der så sker noget. Vi kommer tilbage kl. 18.30, men der er stadig ingen veer, så kl. 19.00 lægger de et ve-drop.
Jeg er stadig kun 1½ centimeter åben (det samme som da jeg kom kl. 15). Jeg bliver tilbundet med hjertelyd- og ve-monitorer på maven, så de kan følge med i, hvordan fosteret har det. Brian (min mand) sidder nu og holder øje med ve-måleren og fortæller glædestrålende, hvornår der kommer en ve (som om man ikke selv er klar over det).
Ved 20.30 tiden er veerne taget godt til, og jeg står nu op og rokker fra side til side for at klare smerterne, og da jordemoderen foreslår, at jeg skal prøve med lidt lattergas, tager jeg lidt modvilligt imod det. Lattergassen bliver nu langsomt min "bedste ven", og som veerne tiltager, skruer jordemoderen op for lattergassen (fortæller Brian senere). Jeg havde rigeligt at gøre med at "trække" vejret til at se, hvad der ellers foregik.
Da klokken er 22.20, begynder jeg at få pressetrang, og jordemoderen foreslår en epidural, da hun mener, at det bare er hovedet, der trykker i mit bækken for at komme ned. En læge bliver tilkaldt. Jeg kommer igen op på sengen, og jordemoderen undersøger lige, hvor meget jeg er udvidet, og det bliver nu opdaget, at jeg faktisk er fuldt åben og rent faktisk har hovedet siddende helt nede i bækkenet.
 Så nu er det bare at presse, når trangen melder sig (så ingen epidural til mig). 15 minutter senere kl. 22.45 er Emily født, og 10 minutter senere kommer moderkagen. Emily bliver lagt op på min mave, hvilket jeg havde bedt om (bare svøbt i et tæppe for at holde varmen).
Jeg var sprækket en del, da Emily var stjernekigger, og det tager 1 time at få syet mig sammen. Kl. 02.30 kommer jeg endelig ind i en seng og kan nyde min dejlige datter. Emily vejede 3.575 gram og var 53 cm lang. Hun var et sundt barn med 10 i apgar.
I dag er Emily en glad og fornøjet pige på 15 måneder.
06-05-2006
|
Relaterede artikler
© 1999-2025